Den tredje camper

Den sidste camper indtil videre.
Burstner T 618

Vi ser på ny camper.

Da Citronen var ved at runde de 200.000 km. Var det et godt tidspunkt at handle på, mente jeg.

Jeg havde også længe kigget på flere, hos forskellige forhandlere, som vi skulle se på i virkeligheden, bl.a. var en meget kompakt vogn interessant, men viste sig hurtigt at give klaustrofobi, ved nærmere bekendtskab.
Vi ville gerne have, en så ny vogn som muligt, gerne en fuldintegreret, hvis muligt, men i dem som vi havde råd til, var egenvægten så høj, at man skulle dele tandbørste, og trusser, hvis man skulle have ekstra undertøj med til en ferie.
Jeg ville også gerne have en stor motor, og sengen ned i normalt plan. Så der var mange hensyn at tage.
Vi fandt faktisk en Mercedes, men her var kassen, noget misligholdt, og den skulle jo gerne holde mange år, og pladsen i førerhuset, var ikke så god, som vi var vant til, og så var motoren kun med fire cylindre.

Så det endte med, at vi brugte 100.000 kr. mere end beregnet, og fik den vogn, som vi så gerne ville have, men ellers ikke følte vi havde råd til, hvilket så betyder at den skal betales over rigtig mange år.

Dette har vi dog ikke fortrudt, allerede på den første tur, med den, følte vi os rigtig godt til rette i den, og selv om den er næsten 7 m. lang, og har en rimelig stor venderadius, opvejes det fuldt ud af de ellers, gode køreegenskaber.
Det dejlige bagagerum, hvor man kan komme til fra begge sider, er simpelthen optimalt. Vi fik også et endnu større køleskab, og stor fryser. I bildelen er der aircondition, noget vi blev meget glade for, på den første ferietur, med mange dage, med temperaturer på over 40 grader. Vi er også blevet meget glade for det store skylight, som vel er omkring, fire gange så stor som et normalt, og med en masse andre gode faciliteter.

Der er mange ting, som er standart, på denne model, eller som fra starten er tilkøbt, som udstyrspakker, som vi selvfølgelig, har betalt dyrt for, men ellers nok aldrig ville have fået købt.
Så vi mener at pengene er givet godt ud. Det eneste vi har tilkøbt er en bageovn, som vi også havde i den anden camper vi havde. Der ud over købte vi et bakcamera, som er en stor hjælp, da jeg kun ser med det ene øje.
Ellers har vi kun eftermonteret vores tv og video m.m. ind til videre, og lavet en gennemgang, i skottet, til bagagerummet, så kattens toilet, kan stå her, i stedet for på badeværelset. Det er optimalt, om sommeren, men mindre praktisk, om vinteren, hvor varmen, gør stanken, derfra endnu være.

Af ønsker er der nok: Solcelle, nyt stort forbrugsbatteri, eller to, alufælge, trinbrædter, fine udstødninger, m.m. og jeg kunne sagtens blive ved, men hvis fruen, ser dette, vil hun nedlægge veto, så det kommer, lidt efter lidt, i al ubemærkethed, håber jeg.

Ja nogle af ønskerne er jo forlængst blevet opfyldt. De andre må nok udsættes i nogle år. Efter at jeg jo blev skilt, og valgte at beholde camperen, huset og firehjulstrækkeren, frem for at sælge og tabe en masse penge, er der ikke til de helt store indkøb.

Efterskrift

Da seperationen i 2007 og skilsmissen året efter, blev en realitet, stod jeg som mange andre, i den kedelige sitiuation, at skulle vælge: Skulle jeg sælge, med det samme, og tabe en masse penge, eller beholde, det var jo min livsdrøm, det handlede om. Jeg har valgt, at beholde, så længe jeg kan, hvor længe ved jeg ikke, men jeg håber, at kunne nå at betale den færdig.

Nu må vi se, ind til nu er det gået fint, jeg har endda fundet penge til at købe den lille båd, som jeg har ønsket mig i mange år, og som en dag, skal med på turene bag efter camperen.

Siden dette ovenfor blev skrevet, er der jo sket mange ting, i mit liv.

Denne camper var jo det ultimative for mig dengang, og for os.

Men som det kan fornemmes, på de andre sider, blev jeg skilt et par år efter at vi havde fået den.

På det tidspunkt, var der stadig en pæn stor restgæld i den. Jeg valgte dog at beholde den og lånte derfor pengene til skilsmissen i huset.

I dag tre år efter, har jeg erkendt at den beslutning ikke helt havde baggrund i virkeligheden. Men jeg laster nu ikke mig selv unødigt hårdt.

For der er jo sket en masse på de tre år. Først og fremmest fik jeg ved et dejligt tilfælde, en ny sød kæreste, som har to børn i teenagealderen, hun bor ude på landet i sin fars hus. Der bor jeg også selv i dag. Jeg lejede, efter kort tid mit hus ud. Og startede på en frisk et nyt sted, det har jeg aldrig fortrudt et øjeblik.

I dag er det min datter og svigersøn, samt mit barnebarn der bor i huset, så der er jo, må man sige, sket et helt generationsskifte.

Camperen passer ikke helt til de fire næsten voksne personer, og den 36 kg. store hund vi har anskaffet os som vores fællesbarn.

Derfor var der flere mulighedder, en af dem, var at sætte den væk i nogle år, til børnene ikke længere ville med på ferie, Det blev der arbejdet en del på, men finansselskabet som havde lånt mig pengene, ville ikke tillade at nummerpladerne blev taget af og der kom stilstandsforsikring på.

Og så måtte jeg jo her til sidst erkende, at det blev svært at beholde den, når jeg fra årskiftet 2011 går hen og bliver arbejdsløs, og udsigterne til et nyt job, er så små som de nu engang er.

Så den 12.11.10 blev den solgt privat efter at have været i kommision i et halvt år.

Tabet, ja det har da kostet godt 41.500,00 kr. om året, men det værste er nu alligevel, at det sidste år, er den slet ikke blevet brugt, men har alligevel kostet mere end 20.000,00 kr. i forsikring og vægtafgift.

Da beslutningen om at prøve at sælge den, blev taget, den 1. Maj 2010 købte jeg kort tid efter en stor ældre boogie campingvogn til 38.000,00 kr. Når den får monteret en mover, og dermed bliver motoriseret, kommer den også her på siden. Den har vi med stor succes haft den første ferie med. Den udmærker sig med god plads, et stort fortelt og er praktisk både når vi er fire eller tager afsted alene to.
Den kan ses på dens helt egen side.