Mine 3 campere

Mine 14 år, med tre campere.

I alle årene, fra jeg startede med at rejse ude som montør, og hvor jeg i flere år, boede fast i en campingvogn, hele året rundt, i omkring 5 år, og hvor der var noget længere imellem, at man så en autocamper, ønskede jeg mig en sådan.

Jeg har i hele mit voksne liv, som skrevet mange andre steder, på denne hjemmeside, interesseret mig en hel del for mekanik, biler og camping.

Men også senere i mit liv med min første kone, var tanken fremme. Men de høje priser og min daværende kones, desværre fuldstændig manglende interesse, for camping, umuliggjorde desværre i mange år dette store ønske.

Det blev først rigtigt muligt, at få en camper i 1997 hvor jeg var fyldt de 41 år, og var startet på en ny epoke i mit liv. Og det er vel meget naturligt, at man i et nyt liv, forsøger at få indfriet nogle af de ønsker, som var umulige, i det forrige.

Det vil så sige, at jeg i skrivende stund, har haft en camper i mere end 14 år. Ja ikke kun 14 år, men 14 for mig helt fantastiske år, med en masse dejlige oplevelser, god afslapning, og utroligt dejligt samvær med ligestillede.

Og det er muligt, at man kunne få nogle lige så gode oplevelser, hvis man havde meldt sig ind i en roklub. Det har jeg jo ikke prøvet, men nu faldt mit valg altså på at campere, en meget naturlig fortsættelse af mine årelange ferieture i telt, med min mor og søskende, samt min store interesse for biler.

, er dagen begyndt rigtig godt. Og jeg frygter den dag, om ikke så længe, hvor huset skal sælges, og jeg mister min dejlige camperplads. Men mest tror jeg, at jeg kommer til at savne det at se den, inden jeg kører på arbejde.

Det er sikkert kun mig der har det sådan, men når jeg kl. L--- om morgenen ca. kl. 04.22 eller lige der omkring trækker cyklen ud af indkørslen, for at køre på arbejde, kigger jeg lige skråt over på den anden side, for at se til camperen. Hvis der er en fugl, der har skidt ned fra genboens tag, (en toetagers ejendom, hvor jeg har haft lejet mig ind, på den ene side, i næsten alle de år, jeg har haft camper. ) er der lige tid til at sætte cyklen, op af hegnet, og gå tilbage og hente en klud for at fjerne den. Men uanset, om jeg bare kigger derhen, der er vel 7 -

Jeg har indtil nu haft tre campere. Hver har de haft deres helt klare fortrin, men også deres bagdele, men jeg har bestemt været utrolig glad for dem alle, hver på deres måde. Og i lighed med mine andre biler, har jeg forsøgt, at sætte mit helt eget, og personlige præg på dem. Jeg hader jo lidt, når andre har noget, der er helt magen til mit. Omvendt, må jeg jo også erkende, at jeg af og til, er kommet til at koppiere andres påfund. Det ville jo nok være løgn, at påstå at andre ikke også får gode ideer. Og det har da også hændt, at nogen har spurgt ind til de ideer jeg har fået.

Her kommer lidt om hver af dem, og så bliver det mere udførligt på hver deres egen side.

Den første camper.

Med en, af et ukendt mærke kabineopbygning i 1986 ( mener det var noget med Pedro den var bygget i Kolding området )

VW LT 31 2,0 - 2,4 fra

Opbygning: Siddegruppe helt bagi, med køkken i midten, og skab og toilet overfor stødende op til førerhuset. Indgangsdøren mellem førerhuset og køkkenet.

Efter at have været i Frankrig, med 76 hk. skiftede jeg til 6 cylindre på række, og selvom jeg købte en hel bil, med en god motor, var det alligevel forbundet med nogle udgifter, at udskifte denne. Efter dette optimerede jeg hele førerhuset, så det indvendigt fremstod som en model 1983 eller nyere. I de fem år jeg havde den, var der ikke ret mange måneder, hvor jeg ikke var i gang med et projekt på den. Og selv om den allerede var gammel, da jeg købte den, fik den monteret alt i udstyr, invertere, solceller, store batterier, lygter, horn, fjernsyn og video og så mange relæer, så den sidste ejer kunne starte et udsalg af dem.

Fordele:

En god og billig start, til en rimelig vægtafgift, da den kørte på benzin, og ikke havde de helt store driftsomkostninger, hvis man ikke lige tæller et motorskifte, syn og nogle få lygter, samt lidt udstyr med.

Ulemper:
Der er altid noget at lave, når en vogn har den alder. Dårlig adgang fra kabinen til førerhuset, man skulle kravle op over kassen over motoren. Det er godt, det ikke er i dag, med de benzinpriser, for man havde ikke tænkt på dens vindareal, da man byggede den, til gengæld, var der god plads i alkoven, til alle aktiviteter, og det var muligt, for den der lå yderst i fronten, at passere den foran liggende, uden besvær.

Købt for 55.000,00 kr. solgt / byttet efter 5 år for 50.000,00 kr.

Den anden camper.

Vendelbo alkovekabine, bygget hos Vendelbo Vans i Tårs Nordjylland.

Citroen Jumper 2,5 TDI fra

Opbygning: Den mest solgte model, tror jeg, med sidesiddegruppe, og en langsofa i førersiden, køkken i bagenden ved døren, samt hjørnetoilet med brusebund.

Fordele:
Dejlig g ennemført og praktisk, en af mange, i en stor produktion som bare blev bedre og bedre i alle årene hvor den blev produceret.

Det er en praktisk familievogn, økonomisk, lille vægtafgift, ( grøn ejerafgift ) utrolig trofast, den har ikke svigtet en eneste gang. Den egner sig lige godt, om man er en familie på fire, eller som vi var, et par bedsteforældre, som af og til havde et barnebarn eller to med på tur. Ikke underligt, at det er en meget solgt model. Da jeg syntes, at den var temmelig højt gearet, satte jeg mindre fordæk på, som hjalp meget på trækkraften ved stigninger, og gjorde at 5. gearet kunne bruges noget mere, med en bedre økonomi til følge. Til sidst, blev pumpen justeret for en bedre ydelse, noget mange Citroener med fordel kan få gjort, uden at det går ud over økonomien.

Ulemper:

Forkammermotoren er yderst nøjsom, men også lidt sen i optrækket. Manglende rum for bord og stole, som kan betjenes udefra, uden at man skal passere forbi, køkkenet, hvor maden bliver lavet. irriterende at man skulle på taget hver gang, man gjorde holdt, og at den ene ikke kunne lave mad, mens den anden satte møbler frem og dækkede op.

Købt for 311.000,00 kr. Solgt efter tre år, for 200.000,00 kr. eneste udgift på de tre år, et nyt startbatteri, og så fik den på bygget et anhængertræk.

Da denne vogn blev købt, var jeg egentligt taget derop, for at kigge på en vogn magen til, men til 130.000,00 kr. hvilket passede bedre til min økonomi. Men vi (kone nr. 2) blev enig med forhandleren, om at der var meget mere fremtid i at købe den 10 år nyere, men også dobbelt så dyre camper. Det var jo heller ikke dem, der skulle hjem og sælge deres ynglingsbil, som man efter mange år havde erhvervet, efter at have ventet på den i næsten tre år. (Supraen) Forhandleren, havde nok ikke rigtigt noget forhold til den, og kone nr. 2 var bare glad for igen, at slippe af med den blærebil. Hun havde aldrig tilgivet, at jeg købte den. Det gjorde jeg så, og tabte 15.000,00 kr på lidt over et år, det kan godt få enhver bilentusiast til at få det skidt med sig selv.

Det fik jeg nu ikke tid til, for der var så mange ting, at tænke på, både på arbejdet, og med en ny camper, der skulle på sin jomfrutur til Tyskland under to uger efter, og stadig stod, som da vi hentede den hos forhandleren.

Baggrunden for dette var, at på vej hjem, efter at være kørt ud af byen, hvor forhandleren bor, skulle vi besøge nogle venner, da vi blinkede af for at dreje til højre, sprang sikringen, til blinklyset, og vi måtte køre hjem uden at kunne varsle andre om baneskift, men det gik nu udemærket, vejen gik jo også lige ud det meste af tiden.

. i timen. De blev dog skiftet på garantien, efter lidt brevskriveri med forhandleren, der nok mente at i Jylland er en handel en handel, men nok helt havde glemt, at der, hvor jeg kommer fra, er et ord et ord, og at jeg havde sagt til ham, da han spurgte om vi ikke skulle køre en prøvetur, og se om den var i orden, at han jo havde fortalt, at den både var bygget og serviceret og efterset på hans værksted, og hvis det passede, så var den jo 100 % i orden, ellers ville den meget hurtigt blive det, og da jeg jo ikke havde flere penge, så måtte det blive for hans.

Det var straks noget andet med trækakslerne, som var noget slidte, og støjede en hel del. faktisk kunne man ikke tale sammen, når hastigheden kom over

Men alt forløb fint, selv om modtagelsen af vognen, blev rykket i 14 dage, og den måtte på værksted i fem dage, så vi havde kun 2½ dag til at gøre den klar og pakke til turen. Det eneste vi ikke nåede, var at montere en walkie-talkie, som ville have været yderst praktisk, da turen ved Rhinen og Mosel dette år, blev afsluttet med en tur til Paris, sammen med et par venner, vi havde lært at kende.

Den tredje camper.

Fiat Ducato 2002 2,8 JTD m. Burstner delintegreret kabine, på en Alkoundervogn.

Opbygning: Forrest bag førersædet en sidesiddegruppe, med køkken, med en lille vinkel på i modsatte side stødende op til førerhuset med den ene ende, og den anden til døren. På den anden side af døren, et stort køleskab, med fryser over. Over dette er der plads, til fladskærm dvd m.m. Herefter et skab, hvor vi fik sat en bageovn ind i bunden. På modsatte side findes toilettet, med et drejetoilet, som når det drejes, giver plads til at to personer samtidig kan tage bad. Bag dette rum, er der en dejlig seng på tværs, med rigtig bund og madras, kanon at ligge i. Den forreste del kan løftes, og man kan komme til tingene i bagagerummet herunder, som også har klapper i begge sider udvendigt. I midten af vognen er der et stort Heki skylight, og i døren, der ikke er delt, er der en ned skydelig rude med mygge gardin, som i resten af vognen. I kraft af Alkoundervognen, er den så lav, at man kun har et enkelt integreret trin, når man skal op i vognen.

Fordele: God kraftig motor, dejlige køreegenskaber, Indeholder alt, hvad hjertet begærer. En egoistvogn til to personer, eller max tre.

Ulemper: Stor vendediameter, svær at parkere, samt at finde plads til. Noget støj fra bagvognen i kabinen, hvis man kører på meget ujævn vej. En dejlig, men dyr vogn, fra tiden lige før vinkelkøkkenet, hvilket vil sige at det er over for siddegruppen. Lidt trang bag i, men rigtig godt badeværelse, med god plads ved badning.

Købt for 528.000,00 kr. + ekstraudstyr. En vogn jeg nåede at have i 5½ år. Efter først en skilsmisse, så en lønnedgang på 1/3 og en desværre kommende fremtid som arbejdsløs, turde jeg ikke længere beholde den, men satte den til salg i 2010. Den blev solgt privat efter et halvt år i kommission, og har kostet mig lige godt 41.000,00 kr. om året, da jeg til sidst måtte give køberen et afslag, grundet et utæt køkkenvindue, ellers ville den have kostet mig 37.000,00 kr. om året

Den anden camper

Da benzinprisernes himmelflugt tilsyneladende ingen ende ville tage, og vi kørte mere og mere i camperen, tog vi beslutningen om at skifte til en dieselvogn.

Jeg havde længe holdt et vågent øje, uden at fruen vidste det, tror jeg, med de campere der var til salg, på nettet, og fandt mange interessante, men alt for dyre, syntes jeg. Det er altid svært, når man har noget, der er betalt, og så skal ud og investere, og til at betale afdrag.

Hos Vendelbo Vans i Nord Jylland havde jeg dog fundet en, som lignede den, vores nye venner havde, samme gode indretning, bygget på samme bil, en Fiat Ducato, men fra 1988, og desværre uden turbo, til gengæld var kassen kun ganske få år gammel, og meget fin på billederne.

Vi tog op og så på den, kassen var som beskrevet, rigtig fin, nærmest ubrugt, men førerhuset var lidt træt, og skulle inden for få år have lavet pladearbejde. Jeg prøvede at finde grundlag for et nedslag i prisen, noget jeg plejer, at have held med, men ikke her, for her har bilerne den pris, som står på skiltet, og vil man ikke give den, er der nok en anden, der vil.

Til gengæld, lå prisen for vores LTer fast, 50.000,00 kr. og det var slet ikke dårligt. Vi ville sætte 5.000,00 kr. til på fem år, plus en masse arbejdstimer.

Men det endte alligevel med at fruen bestemte sig for en nyere, muligvis belært af, hvor mange timer, der går med at renovere en brugt vogn, der stod ved siden af, den vi var kommet for at se på. Den var helt magen til i indretning, men bredere i kassen, og til trods for en fortid, som udlejningsvogn, var den utrolig flot. Desuden havde den en åbenlys fordel, at have været i Tyskland, og blevet TUV godkendt til 11,6 km. på l. hvilket gav en årlig vægtafgift på 8.300 kr.

Motoren gik fantastisk, og skiftet fra benzin til diesel, var meget stort, ikke alene økonomisk set, drejningsmomentet, var enormt, syntes jeg i starten, selv om den var utroligt højt gearet, specielt i 5.gearet, som kun kunne benyttes, med hastigheder over 95 km. I timen.

Vi hentede den tre uger efter, at vi havde handlet, en lørdag formiddag, ejeren af firmaet stod nærmest med det ene ben i sin smoking, da han gennemgik vognens indretning, og virkemåde.

Men vi kom af sted, ud af byen Tårs. Vi havde besluttet at besøge en af fruens bekendte, som boede i nærheden, og vi havde vel kørt ca. 13 km. Da vi skulle dreje til højre, der lød en underlig lyd, fra handskerummet og så virkede blinklyset pludselig ikke mere, vi besøgte familien, og kørte derefter hjem uden blinklys.

Vi opdagede hurtigt at larmen steg kraftigt i bilen, fra 65 km. I timen, så noget tydede på at mindst en af trækakslerne var slidte, det blev bekræftet ugen efter, på Citroen værkstedet i Slagelse, men bilen havde også gået 178.000 km. Da vi overtog den, så det var jo ikke så mærkeligt. Sikringen, som sprang skyldtes, en ledning som var slidt over, og gik til stel.

Nå alt begyndelse er som bekendt svært, og her var tiden også knap, vi stod for at skulle på sommerferie, så det hastede med at få lavet bilen, indrettet den, og komme af sted. Det lykkedes, og vi fik en rigtig god ferie ved Rhinen og Mosel floderne, og afsluttede med at køre over Luxemburg til Frankrig, og gøre ophold i byen Maisons Lafitte lidt uden for Paris, hvor vi havde været før.

Inden da var trækakslerne blev skiftet på garantien, og ledningen blev repareret. Det blev også de eneste problemer vi havde med den, resten af tiden kørte den bare. På de tre år vi havde den, fik den nyt startbatteri, og fire nye dæk.

Vi satte lidt mindre dæk på foran, hvilket sænkede gearingen noget, og gjorde at vi kunne bruge 5 gearet mere til vores kørsel, som mest forgår på mindre veje. Vi satte træk på, da tanken var at vi kun skulle have en bil. Vi havde solgt vores Supra, da den var rimelig dyr i forsikring. Men det blev aldrig den succes, som vi håbede, en bil der er 6 m. lang og en trailer bagefter på ca. 3,5 m. inkl. trækstang, er svær at komme rundt med, når man er i trælasten, eller på genbrugsstationen, specielt at bakke med den, kræver omtanke. Så efter at have lavet badeværelse, i huset, hvor der skulle flyttes meget jord, og hentes mange materialer, hvor det hver gang tog ligeså lang tid at støvsuge vognen, som at køre jorden væk, tog vi beslutningen, om at købe en ekstra bil til hverdagsbrug, og det har vi ikke fortrudt. Det var nærmest umuligt at bakke traileren ind i vores indkørsel med en lang forvogn, fra en lille villavej, hvor der tit holder biler på den modsatte side, men kan nemt lade sig gøre med den korte firehjulstrækker vi har nu, og det er bestemt også nemmere når man skal ud og handle, med en lille vogn, mange gange uden trailer, den kan indeholde næsten alt.

Da vi købte Citronen, faldt vi for den gode indretning, med køkken og badeværelse bagerst og siddegruppen foran, og med en langsofa, i modsatte side, der gjorde at der kunne sidde op til 7 personer i den, hvilket var praktisk, når vi havde et af vores børnebørn med. Normalt, har vi kun en med af gangen, som så kunne ligge og sove på langsofaen, om aftenen og natten, og vi kunne stadig hygge os ved bordet, og senere kravle i seng i alkoven. Dette er noget vi må undvære i dag, hvor vi har skiftet til en delintegreret vogn, men herom senere.

Det der fik os til at skifte var nok: at man skulle kravle op på taget med bord og stole, til topboksen, vi savnede et rum nede til dette, jeg var også lidt træt af at indgangsdøren, var lavere end gennemsnittet, jeg er næsten to meter høj. Det kunne også være besværligt at kravle op i alkoven, og især ned, med en dårlig ryg, det gik bedre i vores LTer hvor der var mere plads, og vi var yngre. Men nu skulle vi til at tænke på hvordan det så ud, når pensionsalderen blev nået, og især at vi gerne ville have en betalt vogn til den tid.

Sådan gik det min dejlige LTer.

Da vi solgte vores LTer, vores første camper, sagde jeg ikke alene farvel til en utrolig dejlig epoke i vores liv, på fem år. Men også til mange arbejdstimer, både med at renovere den, men også almindelig vedligeholdelse, som den behøvede mere og mere af.
Jeg forventede ikke længere at skulle have dårlige nerver, hver gang den skulle til syn, for selv om der i de fem år vi havde den, var blevet lavet mange ting, kunne den ikke helt løbe fra sin alder.
Den var født i 1976 og var blevet bygget om til camper i 1986
og selv om den havde fået en større og bedre motor, med 6 cylindre, fem trins gearkasse og gik helt utroligt godt, var der nu alligevel langt, til nutidens mere moderne biler. Til aller sidst satte jeg det bagtøj på, som hørte til motoren, og som havde sidet i en varevogn. Inden da trak den op af alt, men tog lidt for mange omdrejninger, syntes jeg, når vi kørte på motorvej, den havde også lidt for travlt med at finde tankstationer, og dette var grunden, til skiftet til den noget højere gearing.
Vi byttede den hos Vendelbo i Tårs, til en Citroen Jumper med Vendelbokasse produceret hos ham selv i 1998 og regnede ikke med, at vi skulle møde den mere foreløbig.

Men det gik helt anderledes, for efter kort tid, ringede en af vores venner, mens vi var på ferie, og fortalte at hans bror havde kigget på, hvad der lød som vores gamle camper. Den var jo rimelig nem at beskrive, i annoncen blev den beskrevet, som det var en trucker.

Det endte med at han købte den, for 10.000,00 kr. mere end vi havde fået for den.
Og det var et glædeligt gensyn, af to grunde, for det første, regnede jeg ikke med at den blev solgt, lige med det samme, og da nok slet ikke til Sjælland. Desuden havde jeg nu muligheden for at få afhændet alle de ekstra dele, som jeg havde samlet til den.
Desværre blev det ikke længe, vi havde fornøjelsen af at møde den, for en søndag morgen, havde den nye ejer taget den, i stedet for sin almindelige varevogn, efter morgenbrød.
Desværre, var der på vej til bageren, en viadukt, og så var vores tidligere camper, lavet om til en combicamp.
Retfærdigvis skal det nævnes, at forsikringssummen, samt salg af resterne, indbragte den fulde købssum, så intet var tabt...........

Måske var det en dårlig formulering, for noget var jo tabt.

Den gav os utrolig mange dejlige oplevelser, men selvfølgelig, også nogle mindre gode.

Må den hvile i fred, i sin autocamperhimmel, der hvor benzin er noget, man blot fylder på, hvor side og modvind ikke findes og hvor periodisk syn endnu ikke helt har slået an.

Jeg har ladet mig fortælle: at det tager under 10 min. at slå en combicamp op, hvor lang tid mon det tager med denne? jeg tror den er slået forkert ned.

CV eller AC

Da jeg efterhånden er kørt lidt træt i den evige snak omkring autocamper/ campingvogn har jeg tilladt mig at gøre et par betragtninger. Det er ikke sådan at jeg har patent på de rigtige holdninger, og jeg vil gerne udveksle mine erfaringer med andre, så skriv endelig, hvis du syntes det er helt hen i vejret, det jeg skriver.

Da jeg selv af flere årsager i slutningen af 2010 solgte min ellers drømme camper, havde jeg for længst købt en ældre campingvogn. Grunden var at den vogn vi, min nye familie på to store børn på nu 13 og 14 år, kæresten og jeg havde udvalgt, først blev frigivet når vores egen var solgt, og vi ville gerne på camping om sommeren. Vi fandt en identisk ca. 5 min. kørsel fra hvor vi bor, fuldt monteret med mover og alt fra stole, bord m.m. men turde ikke købe den før vores egen camper var solgt. Da vi nærmede os ferien, fandt vi denne ældre boogie vogn fra 1991 prisen var rigtig, den havde den bedste indretning til os. Den har en stor spisegruppe i den ene ende og to køjesenge i den anden, samt et dinette på modstående side. Når børnene er med, (ja mit barnebarn kan også være der,) lægger vi bordet ned til de to voksne og hvis vi tager på tur alene kan vi bruge børneafdelingen som to enkeltsenge. Naturligvis er en vogn af den alder, ikke sammenlignelig med de nye udstyrsstykker der kører rundt på vejene i dag, men denne indeholder dog både toilet, centralvarme og et dejligt stort køkken med god bordplads og emhætte. En del af prisen var et næsten nyt bredt fortelt som altså giver os mere.

Selv om begrundelsen for at sælge camperen bundede i at jeg fik nedsat min arbejdstid til 40+ timer om ugen, ingen vagttillæg, ingen tilkaldevagter med div. tillæg og meget andet hvilket medførte en gennemsnits lønnedgang på mellem 15 og 25 tusind om måneden, men jo også gav mig meget bedre tid til alle de ting jeg gerne vil med mit liv, og den dejlige kæreste jeg havde fundet ude på landet.

Jeg havde beholdt camperen da jeg blev skilt mere end 3 år før, for i første omgang at have et sted at bo i overgangsperioden (kunne ellers bytte, i en god handel, med den Kabe som jeg drømte om, hvis jeg skulle skifte, men som heller ikke havde passet til mit liv i dag) Men jeg måtte hurtigt erkende at min nye familie ikke har det samme behov for at komme ud og se verden, som jeg ind til nu har haft. Derfor var beslutningen ikke fjern for mig, da min arbejdsplads besluttede at lukke den afdeling hvor jeg nu har været i 29 år, og fastansat i de 23 år. Der havde jeg allerede i tre kvart år, set pengene forsvinde fra kontoen, hurtigere end de gik ind, da jeg jo ikke havde forudset så stor en lønnedgang, efter min sidste skilsmisse, som jo heller ikke var helt gratis. Men det værste, var jo næsten, at den bare stod der og ikke blev brugt, og hver dag kostede mange penge. Selv om der ikke var den store besparelse i det, ville jeg tage nummerpladerne af den, og gemme den nogle år i første omgang. Men det viste sig at være for svært og gik slet ikke, først sagde financieringsselskabet, hvor jeg skyldte knap et par hundrede tusind nej. De mente at den meget nemmere kunne forsvinde ud af landet. Der næst sagde forsikringsselskabet nej, de lavede ikke en stilstandsforsikring på en sådan vogn, det var ikke med i deres koncept. At flytte begge bilerne til et andet selskab der kunne dette, var forbundet med en yderligere udgift, som ikke ville blive tjent hjem de første år. Endvidere var jeg låst fast til det selskab kæresten er i, da vi deler hendes indboforsikring, som følger ens adresse, og begge får en betragtelig rabat.

Efter skilsmissen, havde jeg ellers fået saneret min økonomi betragteligt, tilbage stod huset, som var usælgeligt, godt men rimeligt belånt og som jeg ønskede min datter med tiden skulle overtage. Den anden ting der ikke var betalt, var camperen, næsten lige så dyr om måneden som huset. Et andet fællestræk er også her, at den var svær at gøre i penge. Den havde kostet 540 tusind da vi (jeg) købte den. Jeg udbetalte halvdelen i form af den gamle camper, samt et pænt ekstra beløb. Så med et afdrag på ca. 3.000,00 kr. om måneden plus vægtafgift og forsikring, omkring 1.600,00 kr. kan de fleste regne ud, hvad de årlige udgifter løb op i. Det er jo et valg, man gør i sit liv. Et valg man altid kan gøre om, men det koster hver gang. Ikke sådan at jeg fortryder den handel jeg gjorde, jeg satte vognen i kommision hos en stor forhandler, det skal man nok ikke gøre, for der stod den bare og gloede i alle 6 måneder, selvfølgelig skal folk kunne se på den, men mine annoncer i Den Blå Avis gav nok de fleste henvendelser, og solgte den også til sidst, da kommisionstiden var overstået og prisen faldt yderligere, da forhandleren ikke skulle tjene på handlen.

Jeg har ikke regnet ud på kroner og øre, hvad det har kostet pr. år at have camper, for det er der ingen der har glæde af. Men jeg kom ud af det uden tab og det er det vigtigste for mig.

Jeg har i dag et dejligt liv ude på landet, hvor der ikke er så meget tid til camping som før i tiden, men derfor kan det da stadig gibbe lidt i mig, når jeg møder en flot camper på vejen, og det kan da også godt ske, når "Finken" er blevet helt voksen, børnene kan klare sig selv og ikke længere gider at tage med mor og kæresten, på camping, at vi skal have en camper igen, men det er altså ikke i morgen, i år, til næste år, men måske først om mange år.
Interessen vil dog altid være der, tror og håber jeg, og jeg er da også stadig medlem af den Autocamperclub, som jeg var med til at starte for snart ti år siden. Jeg følger stadig med i deres forum, hvor man ofte bekendtgør at en campingvogn, aldrig kan sammenlignes med en autocamper.

Ja selvfølgelig er der visse forskelle, det kan selv jeg se, selvom jeg kun ser med et øje, men alligevel har de også mange ligheder.

Det omtales tit, som om en autocamper er i en hel anden prisklasse end trækket bil/campingvogn.

Det kan være muligt, men ofte er det nu sådan at en god vinteroptimeret campingvogn koster ca. 300.000,00 kr. plus udstyr. Dertil kommer trækdyret som afhængigt af nummerpladefarven koster mindst det samme. Så der er måske ikke så stor forskel, hvis man kigger på selve indkøbsprisen.

Når man kigger på forsikring, er det jo en ekstra bil man har til rådighed og betaler for at have på vejen.

Vægtafgiften er for de fleste campere høj, set i lyset af hvor meget den kører og belaster vejene i Danmark. Dem som kører rigtigt meget, kører nok de fleste km. i udlandet, tror jeg.

Nogen har været fremme med at autocamperejerne betaler en alt for stor vægtafgift. Måske glemmer de at de ved indkøbet kun betalte 60 % afgift af den nye camper. Altså en tredjedel af det normale. Man har fra statens side valgt at konvertere denne afgift til vægtafgift betalt over en årrække i stedet, som måske på en måde kan sammenlignes med den misundelsesafgift der betales på en gulpladebil.

Derfor kan det lyde meget dyrt, når man opremser udgifterne ved at have en camper kontra en campingvogn. Men i sidste ende er det dog ejerens eget valg, hvad der ønskes.

Personligt må jeg dog erkende at mine 15 år med tre campere, ville jeg nødig have undværet, men jeg går ikke dagligt og savner den. Den campingvogn som vi i dag har, passer prismæssigt og komfortmæssigt godt til det brug vi har, og til det vi sikkert vil vedblive at have indtil børnene ikke mere tager med på camping.

Til gengæld er det begyndt at irritere mig at mange omtaler:

At alle campingvognsejere gerne vil have ret til at holde på P pladser i lighed med autocampere.

Her er det altså vigtigt at vurdere hvilken kategori vogn der er tale om. Jeg tror alle campingvogne som kommer på en campingplads er afhængig af at kunne komme af med deres spildevand. Men vogne i den dyre klasse er udstyret med både friskvandstank og fastmonteret afløbstank. Disse fungerer i princippet som en autocamper vil jeg vove at påstå. Og hvis man forestillede sig at der bag på dem, blev klistret en form for miljømærke, vil jeg vove den påstand at de kunne kaldes for autocamperlignende vogne. Dette set ud fra den betragtning, at folk der bruger deres campingvogn på denne måde, og i dette omfang også investerer i en vogn med disse faciliteter.

Jeg tror de fleste godt ved, at campingvognsejere, som ikke har fastmonteret spildevandstank og dermed er afhængig af at kunne tømme spildevand af inden de kører videre, ikke kan forvente at kunne få lov at holde i naturen, på P pladser m.m. med mindre der er tømmemulighed på stedet.

For mit eget vedkommende, er det noget af det der skal med i den næste udstyrspakke der monteres.