Bilerne i mit liv
Mine mange biler igennem årene.
Helt fra jeg var ganske ung, har jeg interesseret mig for mekanik i almindelighed, og for hurtige biler, i særdeleshed. Så da tiden med cykler og knallerter var forbi, og jeg havde fået mit kørekort som 18 årig, købte jeg den første af mine mange biler.
Det var i midten af min læretid, hvor pengene stadig var meget små. Jeg husker at man kunne få et studielån i banken, til en rimelig rente og nøjes med at betale små afdrag til man var blevet udlært.
I de første mange år, holdt jeg mig udelukkende til Ford Escort. Jeg havde på det tidspunkt, i årevis haft plakater hængende på værelset, med de fineste Ford Escorter, specielt rallyudgaven Mexico Det var, på det tidspunkt, hvor den var det ypperligste man kunne have.
Min lignede den lidt, samme karosse, men havde dog kun 12" lukkede stålfælge og 1100 cm. motor.
Det er blevet til ikke så få Escorter gennem årene. Hver eneste af dem, har haft sin helt egen sjæl, og er blevet lavet til noget helt specielt. Mange af dem har skiftet farve, fået en anden og større motor, eller på anden måde skilt sig ud fra mængden.
De første mange år, var det udelukkende benzinbiler, jeg havde og de kunne ikke få hestekræfter nok. Måske fordi jeg, meget af tiden, kørte med en campingvogn bagefter dem.
Men fra jeg fik min første diesel, og mærkede det moment, den laver, ved forholdsvis få omdrejninger, var jeg solgt. Og i dag er de jo endnu bedre.
En overgang kørte begge mine biler på diesel.
Den første camper, jeg købte, kørte på benzin, og mange gange gik den kun 4,5 km. på literen, og det betyder jo meget på en ferietur, på 3 - 4000 km. samtidig havde jeg Supraen, den kunne også godt finde vejen hen til tankstationen, hvis den fik lidt omdrejninger. Men den lavede dog noget for pengene.
Efter en tur til Frankrig, med 76 hk. i LTeren, lagde jeg en 2,4 l. 6 cylindret rækkemotor i som godt nok kun ydede ca. 90 hk. og stadig ikke noget stort drejningsmoment, Men som alligevel trak op af alt, indtil jeg gearede den yderligere op, med det tilhørende bagtøj, fra den kassevogn, som motoren kom fra.
I dag har jeg en camper som kører på diesel, og en personbil, der kører på benzin, men det er udelukkende, for at holde udgifterne nede, da vægtafgiften jo er en del højere på en dieselbil, på hvide plader, og jeg hellere vil købe en benziner, der har gået nogle km. end en diesel, hvor reparationer, hen af vejen, godt kan blive en dyr sag.
Min første af mange biler.
Den første af mine mange biler, var denne Ford Escort 1100 MK 1 fra 1969 pris 10.300,00 kr. den blev købt i midten af min læretid, Den lignede ikke helt den Escort Mexico, som jeg havde drømt om, men rallyfilter og vild udstødning havde den. Og ikke at forglemme tromler foran, justering mindst en gang om måneden, ellers overbremsede den bagpå, og var livsfarlig om vinteren. Jeg mener at kunne huske at have haft den i godt 2½ år, og den indbragte ikke nogen stor sum, ca. 4 - 5 tusind, ved køb af den nye Escort 1300 i 1976
Min første nye bil.
Da jeg havde rejst ude som montør, i omkring et halvt år, i Danmark, købte jeg denne nye Ford Escort 1300 til 40.000,00 kr. og et halvt år efter, efter at jeg havde boet på værelse i Norge, købte jeg campingvognen bagved til 21.000,00 kr. Der var gode penge i selv at have hotelværelset med, man boede gratis på møllen, og kunne selv lave sin mad til rimelige penge, og fik gode diæter alligevel.
Min første RSer
Efter et halvt år, blev jeg træt af de kun 60 hk. som en 1300 motor havde, på dette tidspunkt, og bestilte denne RSer, den havde 110 hk. og kunne også trække en endnu større campingvogn, da den jo vejede lidt mere, så jeg byttede også campingvognen ud. Bilen var lidt af en sprinter, den gik 65 km. i første, 115 i anden, 165 i tredie, og hvis der var plads nok næsten 200 i fjerde gear. Den havde rigtige rallysæder, og kørte helt fantastisk. Jeg kørte jo tit langt, mange gange 800 - 1000 km. i et stræk, så det var rart at sidde godt. Jeg kom mig nok aldrig helt over at have solgt den, og købte senere en fuldstændig identisk, som jeg lavede i stand. Den ses længere nede.
Det måtte ende med en Ford Escort.
Efter jeg var holdt op med at rejse, som montør, i første omgang, boede vi i et dejligt lejet strandhus, som vi blev meget glad for. Jeg solgte RSeren og campingvognen, i håbet om at kunne købe det lille hus, men min daværende kone mente der i mod, at det nu var på tide at få et barn, og ville hellere tættere ind til byen.
Denne Escort 1300 mk1 DK blev også rigtig flot, ekstrafælgene fra RSeren pyntede meget, når den nu var født med 12" hjul og en gang maling, nå ja en halvvild 1600 motor, med lidt ekstra hypper. bemærk lygterne går endnu engang igen.
Om der var sparet noget i forhold til at beholde RSeren, det kan jeg sjovt nok ikke huske.
Jeg tror det bliver en Ford igen.
Efter nogle år fandt jeg denne 1300 mk. 2 En af de store fordele, ved at gifte sig sidst på året, var at man fik fradraget for hele året, og det gav mulighed, for et lidt større indkøb.
Jeg fulgte samme opskrift, som altid, lygterne på, en rigtig god motor i, 1600 selvfølgelig, denne bil havde jeg i de næste 11 år, og den blev kun skiftet ud fordi jeg fandt en RSer, som den, jeg havde solgt nogle år tidligere.
Under et jobskift, var jeg igen ude som montør. jeg havde byttet den båd, som jeg havde med hjem, fra den første montage i Norge, med denne ældre campingvogn. Den boede vi tre i hele sommeren, og senere om vinteren i 20 graders frost. Der var ikke termovinduer i vognen, til gengæld betalte møllen for strømmen.
Tilbageskridt eller hvad?
Jeg havde i mange år sagt, at hvis jeg kunne finde en RSer som min første bil, ville jeg købe den omgående. Men det var ikke mange, der var tilbage, af de ganske få der var solgt. Men en dag kom en kollega med en annonce med en. Den var nøjaktig som den jeg havde solgt, den havde gået 120.000 km. var gul, og trængte til en meget kærlig hånd. Den blev skilt totalt ad, slebet ned, og ordnet over alt, og derefter malet. Motoren fik nye lejer og blev ligesom alt andet malet, det tog mere end 1½ år, og en skilsmisse, så var den færdig. De første år, kørte jeg i den, så købte jeg en mk 3 Escort fra 1984 til daglig brug, for at spare på RSeren, der jo denne gang, skulle holde min tid ud. Den stod så først i en carport, her i byen, senere i en lade ude på landet. Men den blev til sidst solgt, da jeg ikke syntes, at have den glæde af den, som man burde have. Det kneb lidt med at komme ned i skålsæderne, og der var ikke så meget plads, som i de nyere forhjulstrukne biler.
Til sidst blev den blev solgt for 16.500,00 kr. til en som ønskede sig en helt speciel bil, hvad jeg syntes den var. Køberen der var fra Jylland, lovede at holde mig underrettet, om dens skæbne, men der må ikke være sket noget endnu, for jeg har aldrig hørt noget.
Forhjulstræk, har aldrig sagt mig noget.
For at spare den nu nyrenoverede RSer, købte jeg denne Escort 1100 fra 1985 den var bestemt ikke nogen hurtigløber, tvært i mod, men til gengæld yderst økonomisk og særdeles praktisk, den første af mange med stor bagdør og forhjulstræk. prisen var 17.800,00 kr. Jeg fiksede den lidt op, og var blevet rigtig glad for den. Men efter et halvt år, var der en arbejdskollega, som gerne ville have den, og jeg havde fundet en med en noget større motor i.
Min sidste Escort.
Den sidste af mine Escorter, var fra 1986 en mk. 4 1600 og var ellers ved at blive rigtig fin, men måtte desværre sælges, for at skaffe penge til den første camper, som lige skimtes bag træerne i indkørselen, til venstre ses RSeren, som nu igen blev taget frem fra gemmerne, og igen blev brugt til hverdagskørsel. Den blev først solgt efter at jeg havde købt nr. 2 camper. efter meget store og svære overvejelser, jeg havde altid sagt at den skulle jeg have glæde af resten af mit liv.
Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. Køberen, som fik min dejlige bil, til en yderst rimelig pris, lovede at sende fotos af den, men jeg har nu aldrig modtaget noget.
Så fik jeg endelig, min første camper.
I alle årene hvor jeg rejste ude, og meget af tiden, boede i en campingvogn, men også senere drømte jeg om at få en autocamper, men det var først, da denne LT 31 fra 1976 blev nedsat fra 80.000,00 kr. at muligheden var der. jeg fik den for 55.000,00 kr. og den blev starten til et helt nyt liv. Den gamle RSer kom hjem igen og blev brugt, som hverdagsbil. LTeren fik efter den første lange tur til Frankrig, lagt en nyere 6 cylindret benzinmotor i med 90 hk. i stedet for den firbenede med 76 hk. samt en 5 trins gearkasse. Jeg købte en hel bil af nyere årgang, for 3.800,00 i Jylland og monterede delene herfra, den blev faktisk rigtig god til sidst, manglede blot at få lavet noget rust i førerhuset. jeg havde den i 5 år, og fik 50.000,00 kr. for den.
Nogen mener, det er en blærebil.
Efter at have gået og været lun på denne dejlige Supra i mere end 2½ år, blev den endelig til salg, det var en kollega på mit arbejde der havde den, eller rettere hendes mand. Den var ellers ikke til salg overhovedet, men blev det så en dag alligevel. Den var fra 1984 men var blevet passet og plejet, så den fremstod som en helt ny, selv om den havde gået 142.000 km. da jeg fik den. De 6 cylindre på række gav den 170 hk. og hvis man kørte pænt gik den næsten 10 km. på literen. Jeg havde nu 2 biler, begge med en dejlig 6 cylindret række benzinmotor, og de var begyndt at hilse på os, når jeg tankede. Men træerne vokser jo som bekendt ikke op i himlen......
Min anden camper.
Vi kørte mere og mere i LTeren, og når vi skulle på tur, var benzinen blevet en stor udgift. Jeg fandt en vogn magen til denne hos Vendelbo Vans, som kun kostede under det halve af, hvad vi måtte give for denne denne Citroen Jumper med Vendelbokasse på. Vi gav 311.000,00 kr. for den. Den var fra 1998 og havde kørt 178.000 km. da vi fik den. Vi havde den i tre år. I forhold til LTeren var den utrolig billig i drift, kostede os kun et nyt startbatteri, og så satte vi træk på. Vi nåede at køre 22.000 km i den.
Eneste minus var, at jeg var nødt til at sælge Supraen, som var noget dyr i forsikring, og vi ville så kun have en bil, for eftertiden. Det holdt næsten et helt år, hvor jeg blandt andet byggede badeværelset om, som medførte en del trailerkørsel. Jeg havde derfor købt en brugt trailer, som jeg havde lavet i stand, og forlænget trækstangen på, så kassen kunne nå udenfor camperkassen. Men det var et langt træk, på genbrugspladsen og i trælasten.
Så fandt jeg en Pajero firehjulstrækker til 5.500 kr. på Fyn, og den er jeg blevet så glad for, at jeg nu laver den i stand for rust, som den er noget angrebet af.
Min første firehjulstrækker.
Min bedste og billigste bil, til dato. Ingen tvivl om det.
Man sidder bare fantastisk godt i den, og den er som skabt til at trække en trailer, ikke mindst når der skal bakkes fra en smal villavej, med tit holdende biler og ind i en smal indkørsel, med en trailer der er 3,5 m. lang med trækstang. Den kommer frem over alt, både når der er pladder eller sne. Indkøbspris 5.500,00 kr. efter tre år, og to syn, har den kostet i alt mellem 12.000 - 13.000 kr. der betales 4.000,00 kr. i vægtafgift og 2.500,00 kr. i lovpligtig forsikring. Det giver godt 17 kr. om dagen, den er simpelthen alle pengene værd, og meget mere til.
Der gik 28 år inden jeg fik min første firehjulstrækker, men det bliver bestemt ikke den sidste. Pajeroen er født i 1986 og stadig meget sund fortil, bagtil er næsten alt minus tank og vinduer, blevet fornyet her i 2005 Det tog mere end et halvt år, så kom den til syn, det kostede to bagfjedre, og en bærekugle. Kort efter synet, knækkede den ene af bagfjedrene, og der skulle tages en svær beslutning. Skulle den til de evige marker, hvor det med nummerplader ikke har slået an, og hvor en smule utæthed fra motoren, kun er en mindre detalje og hvor man ikke hver andet år skal gennemgå en røgtest, eller skulle den have to nye fjedre. Det var det store spørgsmål. For selv om den er sin vægt værd i guld, og der var kommet meget nyt plade til igennem årene, så var der jo desværre en grænse for hvor meget der skulle ofres på den. Det blev til nye fjedre, men så var beslutningen også, ikke flere nye dele på. Bare køre til næste syn, og så skrotning. MEN Livet er simpelhen for kort, til at undvære en firehjulstrækker. Så der blev jo kigget en del på annoncer i den kommende tid. Egentligt ville jeg gerne have en magen til, bare lidt nyere, men dem jeg havde råd til at købe, på gule plader, var det ikke muligt at sidde i. Så til sidst tog fruen beslutningen, der skulle være bagsæder i. Det ændrede lidt på det hele, og gjorde at det blev en benziner vi valgte i stedet. Men inden da blev Pajeroen solgt for 6.000,00 kr. en god handel for begge parter, mener jeg.
Det ultimative.
Da jeg længe havde haft en drøm, om en camper, med sengen nede, begyndte jeg at kigge, og fandt mange interessante. Jeg ville egentlig gerne have en lille praktisk vogn, men de fleste var alligevel for ukonfortable, og da vi begge er omkring de 50 år, regner jeg ikke med at skulle skifte mere foreløbig, denne Fiat Ducato 2,8 JTD 2002 med en Burstner delintegreret kasse gav vi 528.000,00 kr. for. Vi satte ekstraudstyr i for ca. 10.000,00 kr. så det tager lidt tid, at betale den, men den er også rigtig godt indrettet, og kører helt fantastisk. Den er 6,85 m. lang har en Alko undervogn, hvilket vil sige, at den er lavt bygget, samt at baghjulene er trukket længere tilbage og afstanden mellem baghjulene er større end de foreste, dette giver nogle fornemme køreegenskaber, men til gengæld også en ret stor venderadius. Vi fik den lidt før ferien i 2005 og kørte til CZ og Østrig, en tur på omkring 4000 km. med en del bjergkørsel i bl.a. Tyrol. Og den har indtil nu levet helt op til vores forventninger.
Siden dette ovenfor blev skrevet, er der jo sket mange ting, for mig.
Denne camper var jo det ultimative for mig dengang, og for os.
Men som det kan fornemmes, på de andre sider, blev jeg skilt et par år efter at vi havde fået den.
På det tidspunkt, var der stadig en pæn stor restgæld i den. Jeg valgte dog at beholde den og lånte derfor pengene til skilsmissen i huset.
I dag tre år efter, har jeg erkendt at den beslutning ikke helt havde baggrund i virkeligheden. Men jeg laster nu ikke mig selv unødigt hårdt.
For der er jo sket en masse på de tre år. Først og fremmest fik jeg ved et dejligt tilfælde, en ny dejlig kæreste, som har to børn i teenagealderen, bor ude på landet i sin fars hus. Der bor jeg også i dag. Jeg lejede, efter kort tid mit hus ud. Og startede på en frisk et nyt sted, det har jeg aldrig fortrudt et øjeblik.
I dag er det min datter og svigersøn, samt mit barnebarn der bor i huset, så der er jo, må man sige, sket et helt generationsskifte.
Camperen passer ikke helt til fire personer, og den 36 kg. store hund vi har anskaffet os som fællesbarn.
Derfor var der flere mulighedder, en var at sætte den væk i et par år, til børnene ikke længere ville med på ferie, Det blev der arbejdet meget på, men finansselskabet som havde lånt mig pengene, ville ikke tillade at nummerpladerne blev taget af og der kom stilstandsforsikring på.
Og så måtte jeg jo erkende, at det blev svært at beholde den, når jeg fra årskiftet 2011 bliver arbejdsløs, og udsigterne til et nyt job, er så små som de er nu.
Så den 12.11.10 blev den solgt privat efter at have været i kommision i et halvt år.
Tabet, ja det har da kostet godt 41.500,00 kr. om året, men det værste er nu alligevel, at det sidste år, er den slet ikke blevet brugt, men har alligevel kostet mere end 20.000,00 kr. i forsikring og vægtafgift.
Da beslutningen om at prøve at sælge den, blev taget, den 1. Maj 2010 købte jeg kort tid efter en stor ældre boogie campingvogn til 38.000,00 kr. Når den får monteret en mover, og dermed bliver motoriseret, kommer den også her på siden. Den har vi med stor succes haft den første ferie med. Den udmærker sig med god plads, et stort fortelt og er praktisk både når vi er fire eller tager afsted alene to.
Den kan ses på dens helt egen side.
Her er god plads til to, nok til tre, lidt for lidt til fire, men rigtig god plads til en.
Suzuki Grand Vitara
Efter i næsten fire år, at have utroligt megen glæde af vores Pajero, var det nu blevet tid til at få en noget nyere firehjulstrækker.
Valget faldt til sidst på denne, nok noget mere personsvognsagtige Suzuki, på hvide plader, med en dejlig 2,5 l. V 6 er benzinmotor.
Den er købt privat, for 115.000,00 kr. og synet om ca. tre måneder, vil så vise hvor god en handel vi har gjort. Selv mener jeg at have sparet 35.000,00 kr. men det vil tiden jo vise.
Inden synet skiftede jeg en positionslyspære foran, og kørte så til syn med den. Synsmanden mente lige som jeg selv, at det er en dejlig bil, og havde ingen bemærkninger ellers.
Der imod viser en hurtig opgørelse at de årlige omkostninger på at have Pajeroen har ligget på omkring 2000,00 kr. om året. Vi købte den for 5.500,00 kr. og på de knapt fire år stod den os i næsten 15.000,00 kr. og den blev solgt for 6000,00 kr. Til dato den bedste, og billigste bil, jeg har haft, og den, jeg med min noget vanskelige ryg, har siddet allerbedst i. Uanset hvor langt, vi har kørt, har jeg aldrig haft ondt i ryggen, af den. Det er nok fordi, i forhold til den nye sidder man mere lodret, og højere oppe.
Den er utrolig dejlig, så lydlys, som noget. Det var svært at vænne sig til sæderne, som jeg mener, ville gøre mere gavn på en græsplæne, kort sagt, det er nogle havestole, de har monteret, ellers er det en dejlig bil. Så dejlig at jeg har købt den to gange.
Hyundai Tucson CRDI
Hvis min tidligere kollega så dette ville han nok glæde sig, jeg har i årevis drillet ham med hans efterhånden 4 - 5 stk. Hyundai af forskellig slags.
Nu har jeg selv købt en Hyundai Tucson CRDI
Den er fra 2005 har gået ca. 60.000 km. er nydelig og kører som en drøm. Til forskel fra den sidste bil jeg havde, har jeg denne gang, valgt en jeg kunne lide at sidde i fra starten.
Prisen for den er 85.000,00 kr. plus levering og så minus min Grand Vitara fra 2000 differencen på de 45.000,00 kr. kunne jeg selv vælge hvordan jeg ville betale. Jeg valgte at gøre det to dage efter da jeg fik vognen udleveret. Efter at have talt med bankdamen.
Ja så er mit Visa Dankort, lavet om til et lånerkort, for et stykke tid.
Hyundai Tucson CRDI fra 2005
Åh nej en Ford igen!
Da det jo ikke er nogen nem opgave at sælge en campingvogn fra 1990 selv om den er yderst frisk, var udstyrsudgaven fra dengang og optimeret med mange gode ting, var det nødvendigt med en byttehandel.
Jeg byttede lige over med denne Ford P 100 også fra 1990 Det er ikke nogen krigsveteran, men den er jo 20 år gammel. Det kan ikke ses på bilen, som er meget sund hele vejen rundt og synet for et år siden. Kassen er også rigtig fin, ikke brugt ret meget tror jeg hjørne toiletet er nærmest nyt, der er et lille kompressorkøleskab og et luftvarmeanlæg. Alt i alt mange gode ting, i lille størrelse. Det samme gælder vægtafgiften, da der ikke er adgang fra førerkabinen, til camperdelen, bliver den beskattet på en anden måde. Da jeg startede handlen, 2 måneder før købet, mente jeg at den ville koste knap 7000,00 kr. om året, nu ser det ud til at det bliver halvdelen, og det gør jo ikke noget.
Efter et par år uden camper, faldt jeg for denne lille P 100 med en Sierra front og transit bagramme, hvor der er sat en alkovecamper på. Bilen er fra 1990 og camper delen fra samme år, men renoveret inden for de sidste 5 - 10 år. Lige som de andre har jeg lavet en masse om, motoren er i dag en V6, opbankning af fjedre, samt et ekstra lag, alufælge, opgradering fra 10 l. til 60 l.vandbeholder og en 12 volt vandvarmer. Der er kommet 120 ah marinebatterier og solcelle på 55 watt. ændring af bord og hynder. Den er blevet utrolig god efterhånden, kan nu køre 100 km. i timen har ikke køreegenskaber til mere og økonomien heller ikke, den går højst 7 km. på literen.
Det er svært at se størrelsen, men den er ikke stor, men stor nok til en person.
Den første Mercedes.
Efter 2½ år, mente jeg det var tid at bytte min Hyundai Tucson. Af flere grunde, Den var efterhånden kommet i en alder, hvor reparationerne kommer. Den havde ikke været dyr i drift kun den almindelige service og to kolisionssvitz til airbagen monteret i forkofangeren, samt nye baghjulslejer. Nu var det ved at være tid til kobling, bremser og taktrem. Desuden skulle den have nye dæk.
Så da jeg fandt den Mercedes LM 270 CDI fra 2002 som jeg havde gået og drømt om i flere år og bytteprisen var acceltabel tog jeg springet og byttede.
Bagefter er det nemt at skrive, det skulle jeg ikke have gjort, så det vælger jeg ikke at gøre. Men det er da klart, at når man efter 2½ år kan få 15.000,00 kr. mindre end da man købte en bil, tæller det stort. Det var kort sagt en rimelig handel. Desværre var servicen på denne Mercedes ikke helt i top, hvilket man ikke kan tillade sig med en automatgearkasse, uden at det i sidste ende kommer til at koste penge, mange penge, ca. 50.000,00 kr.
Da jeg havde brugt de første 11.000,00 kr. og gearkassen stadig ikke var stabil, men gik i nødprogram 2. gear igen og igen, kontaktede jeg sælgeren. Han ville prøve med en brugt gearkasse, det ønskede jeg ikke, jeg ville renovere den eksisterende og have en erstatningsbil i perioden for reparationen. Det tænkte sælgeren over og valgte så at lade handlen gå tilbage.
Den sidste tid, stod den meget af tiden her, desværre og jeg måtte køre i camperen til og fra arbejde.
Tilbageskridt.
Efter under to måneder, valgte jeg at tage min tidligere bil tilbage.
Hjemme igen.
Tør, tør ikke.
De fleste ville nok mene, at jeg nu var kureret, men jeg kender ikke til en behandling, for Mercedessyge. Og selvom det havde kostet mig en del penge, at have den tidligere Mercedes, havde jeg dog beholdt den kasket, med stjernelogoet på, som jeg havde fået af barnebarnet.
Jeg vidste fra den tid, hvor jeg kiggede på den første LMer at der stod 3 - 4 andre rundt om i DK. Men de var enten for dyre, havde gået for mange km. eller også kunne min Hyundai ikke indgå i handlen.
Men så var der en i Herning, som opfyldte alle kravene, han var endda til at handle med. Min svigersøn og jeg tog over og så på den. Den var flot, prisen havde vi aftalt, der var et par ting, som skulle ordnes og så ville jeg have den kontrolleret på Mercedes. De sagde god for den, så var det bare at vente på at den blev leveret.
Jeg turde, og den kører endnu bedre, end den første.
Endnu en Ford
Da jeg havde haft denne Mercedes i knap et par år, tiderne ændres og jeg kørte mange km. hver dag og flere gange om ugen 125 km. byttede jeg til denne lille Fiesta. Det er noget helt andet, men økonomisk meget bedre. Til forskel fra min Mercedes der kørte 10,5 på l. kører denne næsten 28 på literen og vægtafgiften er ca. 1200 kr. årligt og forsikringen mere normal.
Lille, økonomisk og nem at parkere og så går den tæt ved 28 på literen.
Fra en svunden tid.
I mange år, har jeg gået med drømmen om en gammel bil. Tanken var at det skulle være, når jeg gik på efterløn.
Det blev dog året før, at jeg på vej hjem fra ferietur, så en Ford Anglia identisk med den, jeg kørte de første km. i efter at have fået kørekort.
Det var min mors, som jeg ofte lånte. Jeg husker ikke årgangen på denne, men den jeg efter kort tids forhandling købte, var fra 1956 og dermed lige så ung, som jeg selv.
Det var ikke uden udfordringer, at få registreringsattest på den, da den havde været solgt to gange, uden omregistrering.
Motoren kunne starte, men ikke gå i tomgang, da karburatoren var utæt.
Bremserne var alle defekte, utætte og bakkerne fugtige. De blev alle monteret med nyt pålimet bremsebakke, renoverede cylindre og virker perfekt.
Køleren måtte skiftes, som mange andre småting. Og jeg er ikke færdig endnu. Men nu kan den køre.