Sidste nyt 8

Andre har jo ferie i uge 7 jeg har ferie hele året, når jeg altså har gjort rent, vasket tøj, gået med hund og alle de andre ting.

Uge 7.

Jeg har i min ikke ferie, fået gjort den lille campingvogn færdig indvendigt. Udvendigt, skal den når det bliver lidt varmere, skal den nye maling udvendigt have den sidste omgang i form af polering.

Der er også gået noget tid med, igen at tage motoren ud af Angelina. Den grimme lyd, som kun kan høres, ved let gasgivning og derefter tilbage til tomgang.

Jeg har haft flere muligheder, men efter at have lånt et oscilloscob, er jeg ret sikker på, at det kommer fra ventilerne. Jeg har jo sidste år, da motoren var ude justeret ventilerne, efter instruktionerne. Det hjalp noget, men kort før vinterens reparation, steg det igen.

Efter at motoren er kommet ud og adskilt, står det klart, at det ikke kommer fra nogen krydspind, ej heller knasten fejler noget, men der er stor sandsynlighed for, at løfterne under ventilerne er blevet noget runde, hvor den trykker på ventilen og justeres med søgerblad. Dette hjælper jo ikke meget, hvis der er en runding på midten. Resten ser forbavsende fint ud, så måske kan det klares med renovering af løfterne nye ventiler og måske føringer for dem. Så skal sæderne rives op og ventilerne tilpasses. Ja så skal motoren samles igen.

Ja "Køteren" skal være glad for, at der lige er købt nyt mad til ham, så bliver det ikke der, at der skal spares.

I forvejen har vi, et anspændt forhold. Jeg har de sidste tre nætter, måttet tage til takke med sofaen. Han har haft tynd mave og skullet ud, for hver time, eller en en halv. Når vi så når morgen og jeg er godt træt og står op, kan han godt ligge flere timer på sofaen, uden at skulle ud. Håber alle andre, har haft en god uge.

Aflyst tur til Fejø igen, igen.

Endnu engang, måtte turen til først et besøg på det Hospice hvor min tidligere kone, nu er indlagt og efterfølgende frokost på Fejø, hos min datter og svigersøn, aflyses. Det er ligesom om, at det ikke rigtigt vil lykkes.

Jeg har valgt, at blive hjemme, grundet at jeg endnu ikke har nået at få sat vinterdæk på bilen.

Jeg ved det kan lyde som en karrikatur, på mig og mit liv. Normalt, plejer det ikke, at tage lang tid at skifte hjulene ude på vejen.

Men ved salget af Fie 1 lod jeg dem få vinterhjulene med, for at beholde de pæne originale fælge. De skal så have påsat dæk og tranducere, så de kan komunikere med bilens overvågning.

Ja alting var nemmere i gamle dage.

Forhåbentligt bliver det så i næste weekend, for tiden er jo ikke uendelig, når man er indlagt et sådant sted.

God vinter weekend

B. H.

At leve op til, hvad man har lovet.

Da min 1. kone flyttede fra Korsør og til Fejø for nogle år siden og fik bolig tæt ved min datter fik de meget mor/datter tid sammen.

Men herefter flyttede hun efter kort tid til Nord-Jylland. Det var derfor med glæde, at jeg modtog budskabet, fra min datter: Mor skal bo den sidste tid hos mig.

Jeg kan ikke sige, hvor meget det glæder mig, men også hvor stolt jeg er over min datters og ikke mindst, min svigersøns klare budskab.
CATCHY HEADING HERE

- and a smaller descriptive one here

Selv har jeg kun hjulpet med at lukke den lejlighed ned, som vi var heldige, at få for under et år siden.

Midt under dette, var det tid, at sende barnebarnet, (tidligere omtalt, som "Møgungen") afsted, til Letland.

Jeg var med inde, at tage afsked med ham, inden de fløj.

Det er lidt uforståeligt for mig, lige pludselig er han voksen og væk er han.

Jeg håber han får sin lyst styret, som udsendt, for når han kommer hjem, er det første jeg gør, at markulere hans pas.

Nej han har valgt sin vej, i livet, jeg er stolt af ham, men glæder mig til han er hjemme igen.

B. H.

Når livet er på vej væk.

Efter selv, at have været igennem et muligt kræftforløb, ser man det pludselig hele tiden, i sin omgangskreds. Det er jo også alderen, hvor mange falder fra.

Men når det kommer rigtigt tæt på, bliver man først forskrækket, (godt, at jeg slap fri) dernæst, tænker man bare det nu ikke, rammer nogen tæt på dig. Og når det så gør det, ved man nærmest ikke, hvordan man skal tackle det.

Selv om, min 1. kone, i mange år har været ude af mit liv, vi fik knap 15 år sammen, har vi med jævne mellemrum været i kontakt med hinanden. Hun er jo mor til vores barn, vores princesse, hvis tittel, vi aldrig vil fjerne, fra hende.

Det kan godt være, at hendes start på livet, som mor, gjorde store knuder, stillede krav til mig og satte mit arbejdsliv på pause. Men hun kom over det og fandt glæden igen.

Og siden begyndte hendes læring af vores barn. Ikke kun bogstavernes betydning, ordene, samt tallenes store betydning, for vores liv. Men at tegne, farve og forstå de spændende ting i vores verden. Alt det gav hun vores datter.

Derfor var det i dag, forfærdeligt, at se det tomme blik, i hendes øjne, at se den skjulte længsel: Kære datter, jeg magter ikke, at tage stilling til de mange spørgsmål. Jeg skal væk og det sker snart.

Jeg lover mig selv, at støtte dem begge, her før, under og efter. Det bliver ikke nemt, for det er tæt, meget tæt på. Ikke kun for mig, men især for min datter.

Der vil være andre, som i den kommende tid, ikke vil have min fulde opmærksomhed. Jeg håber, de vil tilgive mig, for her må jeg altså træde i karakter, vise mit værd og min fulde støtte.

B.H.