Sidste nyt

Intet nyt, er godt nyt.

Nogen gange, sker der en masse i ens liv, andre gange sker der noget mindre.

Lige i øjeblikket, er det en af de andre gange.

Jeg er efter mere end 6 måneder nu stoppet i Holbæk Bådcenter.

Først var det en arbejdsprøvning, på to måneder, senere efter et par forlængelser, mere som tidsfordriv.

Det var kun 3 timer om dagen, på nær onsdag, der var min fridag. Men utroligt dejligt, bare det at komme ud/ skulle noget og møde andre mennesker.

Det var desuden et spændende, dejligt job og et felt, som jeg ikke før har været ret meget i berøring med, i min 43 årige karriere.

Nu går jeg og venter på at min sag skal for Rehabiliterings teamet, først i november måned, så jeg kan visiteres til et flexjob.

Det er ikke så få bilag, der er lavet i de sidste to år. De er nu alle samlet i en plan, som først skal forelægges for en sundhedskoordinator, derefter skal det hele videre til teamet hvor jeg bliver indkaldt til et møde med dem. Her skal jeg sikkert svare på en masse spørgsmål. Hvilke, ved jeg ikke, så det er lidt svært at forberede sig, Men lægerne siger, at jeg har en god sag.

Samtidig har jeg været på nedtrapning med produktet Garbarpentin, som for mig, som mange andre, havde så mange bivirkninger, som jeg i hvert fald ikke kunne tåle og ingen rigtig gode virkninger havde.

Nu er jeg i gang med at optrappe et tilsvarende produkt Lyrica, som skulle have færre bivirkninger. Sådan virker det også, men jeg er endnu ikke oppe i fuld dosis.

Det er hele tiden en balancegang, da jeg samtidig får morfin tre gange om dagen, skal der ikke ret meget ekstra til, før jeg konflikter med, ikke at må køre bil.

Det er fra starten lagt klart, at jeg aldrig vil blive helt smertefri hele døgnet, så kan jeg selv vælge mellem kørekort/ smerter.

Ja livet er ikke altid lige nemt, når man er født på livets skyggeside.

God uge til alle.

 

Til træf i Korsør.

I weekenden var der træf i DACF i Korsør.

Vi fik lov at deltage og viste camperen frem.

Til trods for at have pladsens mindste camper, havde vi nok publikumsrekord.

Mange var en tur inde og se herlighederne. Den søde lyshårede guide viste frem, mens ejeren udenfor fortalte om de enorme vægtafgifter, der pålægges den slags biler.

Det blev en dejlig weekend, som vi stærkt overvejer at gentage.

Tillykke med dagen min skat.

Et stort tillykke med dagen, samt de bedste ønsker for fremtiden ønsker jeg dig.

Så er der to dage forude med fejringen af din runde fødselsdag.

Håber det bliver nogle gode dage, med en masse glade gæster.

Kærlig hilsen

fra din kæreste.

 

Så blev man igen et år ældre.

Så blev det igen min tur til at have banko på mit personnummer. Det blev en skøn dag, selv om vejret ikke var strålende solskin før sidst på dagen.

Dagen startede med et flot morgenbord med æg og flag, samt rundstykker og gaver fra morgenstunden med den søde.

Herefter gik turen til bådcenteret, hvor jeg pt. er i tre timers arbejdsprøvning. Her kom hun med en stor flot nybagt og skøn jordbærtærte.

Herefter hjem til en dejlig frokost, efterfulgt af en lille bytur. Til sidst en lækker tre retters menu på vandrehjemmet.

En af gaverne var den samme som sidste år, jeg har nu ikke tænkt mig at bytte den, da det er en tur i Cirkusrevyen.

Tak for de mange hilsner og en særlig tak til kæresten for en dejlig dag og nogle meget flotte gaver.

B.H.

Odsherred Zoo

Nogle gange er der bare en lille smule retfærdighed til i vores verden.

Ejeren af den kendte Odsherred Zoo og Rescue Jørgen Ankergren døde for kort tid siden. Men hans livsværk fortsætter.

Det bliver efter alt at dømme hustruen til den afdøde direktør for Odsherred Zoo Rescue ved Høve, der skal fortsætte den zoologiske have som i dag er ejet af en fond.

Odsherred Zoo er det eneste sted herhjemme, der tilbyder et rescue-center for truede, eksotiske dyr.

Zooen, som er kendt af mange børnefamilier, dyreelskere og Sjællændere, blev for alvor kendt i 2014 da en konkurs nær havde sendt 600 eksotiske dyr til aflivning. Dengang blev parken heldigvis reddet, og den nuværende fondskonstruktion dannet.

Denne zoo er ikke helt almindelig (ment på den gode måde) mange af dyrene er reddet fra at være forsøgsdyr eller kommer fra private hjem, så de har ofte langt bedre forhold her, end andre steder.

Jeg er taknemmelig for, at han nåede at opleve, at hans livsværk fik den opblomstring og blev beskyttet for eftertiden. Det har han fortjent til fulde. Mange års arbejde med dyr og ryggen op af den økonomiske mur, har sikkert tæret på hans liv.

Æret være hans minde.

B.H.

Weekendtur.

Mens en god del af medlemmerne af autocamperforeningen DK-Auto Cam var til træf i Jylland, tog "Minicamperen" en tur til Nykøbing Sjælland og overnattede på Lystbådehavnen.

Vi havde ellers håbet på en 5 dages tur til bl.a. Århus og Randers med afgang fra Holbæk fredag formiddag og træffet fredag til søndag formiddag. Men det der med ferie, kan ikke rigtigt forenes med at være på syge/dagpenge. Det vidste vi bare ikke, da vi tilmeldte os før jeg kom i arbejdsprøvning.

Så blev det i stedet til en flot wienersnitsel på Elverdamskroen, fredag aften og så på tur med camperen lørdag formiddag.

Det var ren nydelse, at køre med de nye spejle, som nu er ført længere frem under alkoven, hvilket har givet et meget bedre udsyn og nemmere parkering, da synsfeltet er blevet længere, samt ikke mindst, at hele højre side, fra kantstenshøjde til markisen nu kan ses i det hvælvede spejl.

Ingen rystelser ved kørsel, eller justering, hver gang døren har været smækket et antal gange. Det har jeg ønsket mig, lige fra jeg fik camperen.

Det blev ren afslapning, gåture, god mad og vin, samt søndag en tur til Rørvig havn, hvor vi spiste frokost.

Det blæste en halv pelikan, ude ved havnen, men i skoven var der vindstille, varmt og flot at gå. Her forsøger hun at forlade mig, men jeg har stadig de længste ben.

 

TV ØST Løbet

Den 3.05.15. var en stor dag for Holbæk.

TV ØST Løbet blev afholdt for 8. gang i træk og blev i år arrangeret af TV ØST og DGI Midt- og Vestsjælland i samarbejde med Holbæk Løbe- og Motionsklub og Atletikforeningen Fremad Holbæk.

Selv om jeg ikke selv løber længere, var det spændende at være med som hjælper på sidelinjen.

Det var et stort arrangement med over 2500 løbere.

De fleste af hjælperne mødte kl. 08.00 - 08.30 hvor de fik udleveret div. oplysninger og veste inden de blev sendt ud på deres post.

Min første opgave blev, sammen med nogle yngre piger, at fremstille ca. 200 l energidrik af pulver i 20 l. dunke. Lige en opgave for mig. Siddende på et toilet, skylle de tomme dunke, hvorefter pigerne fyldte pulver i, jeg fyldte vand i med en slange og en kom og viderebragte dem.

Vi var tre hjælpere og to, senere tre hjemmeværnsfolk på krydset: Ahlgade/ Valdemar Sejrsvej/ Kalundborgvej, som stadig var åbent for trafik, dog ikke ind mod byen, hvor alle pladser hurtigt var optaget.

Min opgave blev, at lede trafikken fra banen til højrekørsel over i venstresvingsbanen. Når den blev for lang, at få folk til at benytte midterbanen.

Der var konfirmation på flere restauranter inde i byen, hvor deltagerne skulle ind til, samt dermed mange folk på job og folk der skulle med færgen. Så der var nok at se til for os.

Det er længe siden, jeg har talt med så mange personer på en dag. De fleste tog det nu helt pænt og med forståelse og blev ikke sure.

Andre ville ikke respektere vestens betydning, ville ikke stoppe, eller trak igen over i højre banen, når de havde passeret mig. Men gennemsnittet var nu utroligt flinke og forstående.

Om jeg fik set selve løbet og kæresten, der var med på 5 km. nej.

Men jeg fik med ryggen til, set den del der var med i 10 og 21 km. feltet fra siden op af Valdemar Sejrsvej.

Men det var alligevel en dejlig dag.

 

Portvin.

Fredag d. 17. april vil for eftertiden være en af de dage, der kan huskes længe frem i tiden. Jeg var endnu engang inviteret med til et af sygehusets personaleforenings arrangementer.

Denne gang var det portvin, det handlede om. Det er jo noget, jeg altid har haft smag for og her fik man chancen for at få historien bag det hele og blive lidt klogere på området. Vi var inviteret til en af de største vinhandler i Holbæk, hvor ejeren havde bedt Tim Petersen fra Taylor´s om at fortælle lidt om hver portvin, historien bag, samt den rigtige måde at drikke den på. Mange fik lært noget og det var et utroligt spændende foredrag.

Jeg tror nu ikke, det vil ændre på min smag, for det var da dejligt at smage en Taylor´s 2003 og 2011 Vintage Port, men jeg køber normalt ikke portvin til 900 - 1300 kr. flasken.

Der var mulighed for ret gode rabatter i forbindelse med arrangementet, men jeg takkede nej, den fyrstelige gage, man har som sygedagpengemodtager er i forvejen ikke noget særligt, så der må disponeres.

Der blev smagt følgende: Chip Dry, Fine Tawny, 10 års, 20 års, Fine Ruby, LBV, Vargellas 2004, Vintage 2011, Vintage 2003

Endnu en optimering.

Min 4. camper.

Da jeg for ca. 5 år siden byttede min Adria 6,10 lige over med denne Ford P 100 også fra 1990 var den ikke nogen krigsveteran, men den er jo nu 25 år gammel. Det kan ikke ses på bilen, som er meget sund hele vejen rundt og synet for et år siden.

Kassen var også rigtig fin, ikke brugt ret meget tror jeg hjørne toilettet var nærmest nyt, der var et lille kompressorkøleskab og et luftvarmeanlæg, som dog ikke ville starte. Alt i alt mange gode ting, men i lille størrelse.

Det samme gælder vægtafgiften, da der ikke er adgang fra førerkabinen, til camper delen, bliver den beskattet på en anden måde. Da jeg startede handlen, 2 måneder før købet, mente jeg at den ville komme til at koste knap 7000,00 kr. om året, nu efter bliver det kun halvdelen, og det gør jo ikke noget.

Efter et par år uden camper, faldt jeg for denne lille P 100 med en Sierra front og transit bagramme, hvor der er sat en alkovecamper på.

Bilen er fra 1990 og camper delen nok fra samme år, men renoveret inden for de sidste 5 - 10 år. Lige som de andre ejere har jeg lavet en masse om, og efterhånden tilført den nogle detaljer, som jeg plejer, på mine campere.

Fra starten handlede det dog om at få tingene til at virke.

Der stod en 10 l. åben vanddunk i den ene sædekasse. Det kostede en formue, at få en vandbeholder, Den måtte hæves, for at man kunne tage vandet ud i frostvejr. men det var en opgradering fra 10 l. til 60 l. og så var der vand nok til en 12 volt vandvarmer og der blev lavet brusebad på toilettet.

Den lille varmeblæser på 1,8 KW kunne ikke køre. Efter noget tid, fandt jeg dog selv ud af, at indbygge en ny elektronisk termostat, så nu virker den perfekt igen. Den har jo en alder, hvor man ikke har så nemt ved at få stumper.

Der var fra starten et 45 ah batteri monteret, det var bestemt ikke nok. Jeg fandt et magen til, men det første var stadig ikke noget særligt, så det ødelagde nærmest det andet. Så ændrede jeg til to nye 60 ah marinebatterier fra Aldi, så kunne den klare to overnatninger. Det er kompressorkøleskabet, der er den store synder og den lille 3 l. 12 volt vandvarmer gør det jo heller ikke bedre.

I flere år har jeg været træt af, altid at have strømmangel og fandt et gaskøleskab, der passede i størrelsen, men jo kun indeholder omkring det halve. Det var på ingen måde kønt og brænderen var slidt op.

Mens jeg gik og tænkte over det, kom der tilbud på marinebatterier i Aldi, de samme som de to jeg havde i forvejen, som nu var tre år gamle og som nu kan gøre tjeneste i båden. Disse var dog på 75 ah. Jeg købte et søndag eftermiddag, da jeg opdagede tilbuddet, kørte ud til camperen, for at se om det kunne være der, for så ville jeg have to. Mens jeg fjernede inddækningen stillede jeg det under bordet, pludselig gik der et lys op for mig, der kunne stå to mere, så skulle de hen under vinduet og stå. Mandag morgen, var jeg en af de første kunder, jeg var heldig, at få de to andre. Så nu er der 225 ah, så må det da hjælpe.

Motoren var den 76 hk 2,0 OHC Den kunne kun ryge og holde i vejen, men er i dag en sund V6 motor med to renoverede topstykker.

Der måtte en op bankning af fjedrene, samt et ekstra lag til, for at få bagenden op i en normal højde. Så kom der en solcelle på 55 watt. Desværre kun halvdelen af hvad der er brug for, men der er stadig plads til en mere.

Seneste ændring i vinter af bord og hynder. Først fra en anden skadet camper, men afkortet til den lille. Så fik jeg en sovesofa forærende, den var ikke køn, men havde skrå ryglæn, som dog var for korte, der blev limet 10 cm. På i hver side, så passede de og det sidste stof fra den skadede blev brugt. Den er blevet utrolig god, at sidde i.

Den fik flotte Polske alufælge, efterhånden, kan nu køre 100 km. i timen har ikke køreegenskaber til mere og økonomien heller ikke, den går højst 7 km. på literen.

Den kan ikke på nogen måde sammenlignes med de andre campere, jeg har haft, eneste fællestræk, er at de alle har kørt på hvide nummerplader. Men prisen på årlige omkostninger, samt det at jeg kan gå og hygge mig med den er næsten det bedste.

 

Popularitet.

Hvordan måler man sin popularitet?

Jeg har, (troede jeg selv,) indtil for nylig, haft ry for at være en rimelig flink fyr. Det er der så åbenbart nogen, der nu mener noget andet om.

Hvorfor skriver jeg dette?

Det gør jeg fordi, en venlig sjæl, som åbenbart ikke bryder sig om mig, for kort tid siden, har smadret en rude i min bil.

Ja kun en lille trekantrude, i den højre dør.

Men isat repræsenterer den en værdi af 2.569,28 kr. som jeg selv må afholde som syge/dagpenge modtager.

Det kunne naturligvis være et tilfælde, men da jeg få dage efter kom ud til camperen, var nummerpladerne her revet af både for og bag.

Det virker jo for mig at se, lidt mere end tilfældigt.

Så Kære J----- Nu går den altså ikke længere, prøv at blive voksen.

Jeg er træt af, at du forfølger min kæreste, sender hende gode tilbud, på sms omkring en service, som sorterer under mig og ikke har været din opgave, i de sidste 5 år.

Du prøver at ødelægge mine ting og mit humør. Det kan jeg altså på ingen måde acceptere længere.

Da det er åbenlyst, at du har fundet oplysningerne her, på denne side, er sagen nu overgivet til politiet da jeg ikke ved, hvad du gør næste gang.

M.v.h.

B.H.

Arbejdsprøvning.

Efter at have været sygemeldt i et halvt år, mente det offentlige, at det var tid til en arbejdsprøvning.

Jeg fik selv lov til at finde et sted for udførelsen af dette. Men hvem vil have en som ikke kan løfte tunge ting, ikke stå i samme stilling i længere tid og har det bedst med, at gå rundt og se på, at andre arbejder.

Jeg har været rundt i det meste af Holbæks omegn med 2 sider fint ud printet papir. Hver gang har jeg fået at vide, at de nok skal ringe til mig, men der skete ikke rigtigt noget. De har på forhånd sagt, vi har ikke så travlt, lige for tiden. Jeg har sagt, det passer mig fint, for jeg kan nøjes med meget lidt og hvis det rigtigt kniber, kan jeg da tage lidt af mit eget med hjemme fra.

Jeg har sendt samme papir rundt til alle virksomheder i hele omegnen af hvor jeg bor, de fleste har pænt takket nej, eller ikke vendt tilbage.

Ja sådan er livet jo engang, må man erkende. Men jeg er jo kun sidst i fyrrene, meget sidst i fyrrene, fylder 59 næste gang, har altid været glad for at arbejde og ville gerne have nogle flere år inden min efterløn/ pension.

Men så for en uge siden, da vi havde været i Silvan, som så ofte før, sagde jeg til kæresten, tænk hvis de kunne bruge mig nogle timer om dagen, henne i det bådcenter. Jeg har nemlig kigget der hen, hver gang, vi kører forbi.

Grunden har ikke været arbejde, så langt fra, men uden for i indhegningen står en dejlig snekke (en helt fantastisk båd, som jeg har mødt mange af, i min tid som montør i Norge)

Som sagt, jeg gik ind og talte med ejeren. Han så på mit medbragte sammenfoldede papir, som jeg altid har i jakken, så viste han mig rundt, på værkstedet, i udstillingen og lageret. Jeg var jo fuldstændig solgt, det var lige sådan noget, jeg gerne ville arbejde med. Det kunne han vist godt se, tror jeg.

Han sagde: Hvis du lover: Ikke at gå i vejen, for de andre, som laver noget. Ikke ødelægger noget, eller jager kunderne væk, må du godt være her i et stykke tid.

Jeg fik hurtigt, en aftale, med min jobkonsulent, inden han fortrød.

Ja nu har jeg så været der i to dage á 4 timer. Jeg har mest lavet service på mindre bådmotorer, skiftet olie, impeller og hvad der nu hører med til den opgave. Det er helt fantastisk, igen at få lov til at lave noget. Jeg tror ikke, jeg kan klare det i 8 timer om dagen, for jeg er godt nok træt i ryggen, når jeg kommer hjem, men jeg har ikke væsentligt mere ondt, end når jeg bare sidder på en stol, eller i sofaen.

Så det bliver et dejligt forår for mig, som det måske kan fornemmes i linjerne.

Eller som jeg plejer at sige: Selv på skyggesiden, kommer der af og til et lille lysglimt.

God weekend til alle.

 

Dirty Dancing.

Så blev det vores tur, til at komme ind og se Dirty Dancing i Tivolis flotte Koncertsal.

Det kan kun anbefales, det var et fabelagtigt flot sceneshow, med en masse dygtige artister. Det var lykkes at holde sig rimeligt til filmen, som er fra da jeg stadig havde pagehår og tyndede mit pandehår.

Desværre, måtte man ikke tage fotos.

Endnu en dejlig oplevelse.

 

Kolonihavehuset

Nu må det snart godt blive forår. Man kan ikke sige, at vinteren har været lang, ej heller streng, kun på udvalgte dage. Men nu må den godt træde lidt i baggrunden, så vi kan komme lidt videre med projekt kolonihavehuset.

Sådan set, er det gået noget-ledes, selv om det har været op af bakke. For selv om vi har måttet kæmpe mod, kolde dage og dårlig ryg, er det da gået stille og roligt fremad. Se lidt af processen under kolonihavehusets egen side. Nu venter første rigtige sæson i haven forude, med udbedringer af de værste skader på plænen, som har lidt en del overlast af kabel ned gravning og vinterbyggeri.

Jeg skulle hilse og sige: At hvis nogen har en busk i overskud, som ellers blot skal til genbrug, kan man testamentere den til "Rosenhaven 31" Den vil blive hentet, taget kærligt i mod og vandet i vækstsæsonen. En bred og pompøs havelåge, gerne i metal og 2,0 m. bred, står også på ønskelisten.

Men øverst, står nu lidt godt vejr.

Se mere på: http://www.borge-holm.dk/17383280

 

Vinter.

Så er vinteren kommet og det ser ud til, at den bider sig fast denne gang. Det går lidt ud over den tidsplan der var lavet for vores kolonihavehus.

Før gik man rundt i pladder, nu er det meste frosset fast og koldt at røre ved.

De få timer om dagen jeg kan holde til at lave legemligt arbejde, er i forvejen ikke noget særligt, men når det kun sker et par gange om ugen, flytter det ikke ret meget.

Der er stadig mange ting indvendigt, at lave til de rigtig kolde dage, men de kræver lidt varme i petroleumsovnen. Og det prøver jeg at samle sammen og lave på en gang.

Nå om et par måneder, ser det meget bedre ud og det er allerede lyst meget længere.

 

Kalundborgtur.

I forbindelse med en tur til speciallæge i Kalundborg, tog vi en tur rundt i byen, spiste på en Kinesisk restaurant, så den femtårnede og fik en dejlig gåtur på Røsnæs.

Her efter kørte vi omkring kirkegården, hvor min mor ligger og videre til Slagelse, hvor vi så på tagplader i det tidligere Scanglas.

En dejlig dag.

 

Nytårsaften.

Da kæresten i år skulle arbejde Nytårsaften, havde vi kun formiddagen til vores rådighed.

Vi startede med at gå den godt 5 km. rute i løbeforeningen, til fordel for kræftens bekæmpelse. I år gik vi begge, da jeg ikke må løbe længere. Herefter var der socialt samvær i foreningshuset, med kransekage og boblevand. Vi cyklede desuden frem og tilbage, som en start på det nye års gode rutiner. Vi går i forvejen til gymnastik i klubben hver mandag.

Da vi selv stod for madlavningen, valgte hendes ældste søn og jeg at have en stille og rolig aften, med en god bøf med vin til.

Efter at have fortæret denne, gik vi en lang tur rundt i byen, for at se på affyringen af noget af krudtet.

Afslutningsvis overaskede vi hans mor med et besøg på afdelingen, mit første for øvrigt.

Halv tolv kom hun hjem og vi var klar til at skåle kl. 00 Herefter gik vi ud og så mere krudt og hilste på naboerne.

Efter en times tid ebbede det ud med de dyre raketter og vi gik ind og fik et dejligt stykke brød med laks, kransekage og konfekt.

Tak for behageligt samvær til Jesper,

Samt godt Nytår.

Det var så det år.