Sidste nyt 2
Så har jeg været ansat i børnehaven i den første måned. Det har fra dag 1 været spændende, sjovt og krævende. Men også med stor tilfredshed med min indsats.
Jeg er så taknemmelig for at have fået dette job.
Nu mangler jeg at lære at tage toget, sidde og slappe af, finde den rigtige bus, frem for at sidde i kø på motorvejen, sammen med alle de andre. Turen tager omkring en time og et kvarter der ind og en time hjem. Der er 115 km. derind = 13 - 1400 kr. brændstof om måneden og ved brug af rejsekortet, som jeg har bestilt og fået, 2.100 kr. når rabatten er trukket fra. en forskel på 8.400 og 35.000 km om året med meget slid på bilen. Så de penge er nok givet godt ud.
Nyt job igen.
Hvad, siger nogen sikkert. Ikke igen. Men hvad gør man, hvis man har et rigtigt dejligt job, men bliver tilbudt lige det, som man altid har ønsket sig.
Jeg havde næsten 1 døgn, til at bestemme mig og jeg gjorde det.
Jeg ringede, de tog naturligvis ikke telefonen. Men et kvarter efter ringede chefen op, vi fik en snak. Han mente, at det var lige sådan en, som mig, han stod og manglede. Jeg blev nærmest ansat i telefonen. Der var ca. 60 andre ansøgere, sagde han da han ringede op, så han bad til sidst om en ansøgning. Den skrev jeg og sendte ind. Da han havde læst den, ringede han og bad om jeg kunne komme ind til en samtale. Da jeg i forvejen har et godt job, måtte jeg vente med at komme til samtale til næste dags formiddag, efterfulgt af en af de andre. Men der havde jeg allerede fået jobbet.
I dag den 1. var så min første arbejdsdag, på det nye job. Spændende, de fleste kom og hilste på.
Mere end ti linjer og han har endnu ikke fortalt, hvad det er for et job.
Jeg har fået en god bog om personer på 60 år af en kammerat til min fødselsdag. Sjovt nok passer mange af de påstande, den kommer med. Der står godt nok ikke noget om, at man skal skifte job to gange om året, men til gengæld, at det er klogt at forny sig, inden man går helt i stå.
Så jeg er startet forfra i karieren. Og da flere, (ekskonerne) (tidligere kærester) og sikkert mange andre tidligere venner mener, at jeg er meget barnlig, blev det i en kombineret vuggestue/børnehave, med tilhørende fritidshjem.
Nogen vil nok mene: At det er synd for børnene, ja måske, men jeg får ikke så meget med dem at gøre, ud over at jeg kan stå i mit lille pedelkontor og række tunge af dem, låse døren og ellers fortsætte med at gemme mig.
Den første dag er gået med tilpasning af værkstedet, der var ryddet pænt op, i forhold til da jeg så det i sidste uge. Men nu har jeg så også taget toppen af de gemte ting. Jeg er jo ikke selv typen der gemmer ting? Vel. Men for en sikkerheds skyld, har jeg fortsat den gode stil. Jeg glæder mig allerede til i morgen.
Et af årets højdepunkter, er for mig rallysprint i Gammelrand, (nu NCC Nyrand grusgrav) Det er dejligt at se bilerne køre, se hvem der bedst kan tumle sin bil, bremse, skifte gear og styre på rette tidspunkt. Ruten er som den plejer med div. chikaner og den drilske olievej, som hvert år kræver et offer, i år to uskadelige, når man tager lidt opretning for noget. I den store pause, går man i ryttergården og hilser på alle dem, man har kendt i mange år. Efterhånden har fornavnene ændret sig, hvor i mod efternavnet stadig er det samme.
I år var det som vist på forsiden, endnu engang en Svensker der vandt. Det er altså også med en bil i en hel anden klasse, end de andre. Mere spændende er det for mig, at 2. pladsen gik til Kenneth Madsen og 3. pladsen til hans søn. K.H. har jeg kendt fra han var en lille dreng. Jeg har fulgt hans kariere fra tilskuer, over codriver, selv kører bl.a. for hans ældste søn og nu mekaniker for begge hans sønner. Han burde efter mit døm, udnævnes til årets sportsmand, for alt den tid, han bruger på sporten, hans engagement, altid gode humør, hvordan det end går.
En rigtig sportsmand.
Der er orden i motorrummet i denne MG fra først i 50 erne. Motorolie, startsving, tændrør og bagved værktøjskassen. Bemærk trækket bag jævnstrømsdynamoen til omdrejningstælleren. En rigtig fin bil.
Efter den veloverståede fødselsdag, skulle jeg beslutte hvad pengene i gaverne skulle bruges til. Det er på ingen måde svært, jeg har så mange ønsker, bl.a. en fin sav, som jeg har ønsket mig længe, elektrisk benzinpumpe, samt blæser til camperen, (den skal jo være i orden, hvis skattevæsnet, vil have den). Men også mange småting, værktøj, kan man jo altid bruge.
Da der var udstilling af oldtimere på Gisselfeldt, var det nærliggende at slå en smut omkring Biltema og få brugt nogen af de penge. Det gik utroligt godt, det var nemlig regnvejr udenfor og kurven er stor og på hjul. Først gik jeg rundt og kiggede, lagde nogle småting i kurven, gik en tur til rundt og op til ekspeditionen, for at få udleveret blæser, benzinpumpe m.m. Det lykkes at få brugt godt 800 kr.
Jeg ilede videre til Gisselfeldt, så biler, planter og staldene for jeg ved ikke hvilken gang. Jeg havde 20 kr og 25 øre tilbage i pungen, så jeg besluttede mig for det blå marked. Det er meget længe siden, jeg har været der og jeg kom af med de 20 kr. Jeg fik tre fine biler, en cementbil, en tankvogn og et sættevognstrækker med hele to trailere til. Måske skulle man droppe de to store, (den lille og den store) biler og satse på størrelse 1 - 64 i stedet.
Til syn med Fiestaen.
Det er jo altid med spænding, jeg besøger min ellers gode ven synsmanden Pava syn i Slagelse. Han er nu altid vældig flink og der er altid gode servicebemærkninger. Denne gang var det den lille sorte sag (Fiestaen) Jeg havde gjort et stort forarbejde, den var nyvasket, alle lygter virkede og det aftagelige (skjulte) træk, lå i bagagerummet.
Jeg var som altid med til synet, nettop på grund af disse servicebemærkninger, som jeg sætter pris på, da min bil ikke er den eneste han ser og så tjener han ikke penge på at sælge reservedele.
Fiestaen er lige ved at have kørt 50.000 km de første 14.000 har andre gjort for mig, samt taget toppen af prisen og haft glæden af den de første knap to år. Til gengæld var ejeren Ford forhandleren på Amager og den var klargjort inden salget til mig. Som det måske mærkes, er jeg meget glad for den. Den kører som en sportsvogn, der mangler godt nok 2 cylindre for så ville den have haft 142,5 hk frem for de 95 men den gør det utroligt godt og er meget nøjsom med brændstoffet som er diesel og vægtafgiften er kun 1200 kr. årligt. På andre måder er den også som en sportsvogn: Man kan ikke se ud af de bagerste ruder og spejlene er så små at de ikke både kan vise kantstenen og bagud. Ellers har den ikke mange fejl.
Han var meget tilfreds med den, intet at bemærke naturligvis. Så kan jeg køre to år igen.
Et udsnit af de fremmødte.
Også et udsnit af de fremmødte, søster holder tale: Kort, rammende, men også meget konkret og med fokus på hvor vigtigt det er at vi holder sammen i vores lille familie.
60 år.
Så skiftede tællerens første ciffer til et sekstal. Efter et par år med sygdom, udredning og til sidst, fleksløn og et job på 12 timer om ugen, føler jeg der er ved at være ballance i mit liv igen. Ved årskiftet, hvor jeg flyttede tilbage til mit hus i Korsør, faldt nok den sidste sten på plads. Her er plads, møblerne er gamle, (de passer til mig) Jeg kan gøre som jeg vil, ud fra min økonomiske formåen. Jeg kan bestemt ikke klage og da jeg er født på skyggesiden er jeg godt tilfreds.
Årene med skiftende bosteder, samt partnere har jo kostet både en del venner og bekendte. Men nogen af dem, jeg sætter mest pris på, var samlet søndag d. 19 juni i mit hus. Vi blev 17 det var 2 mere end der var dækket op til. Dette skyldes nok at jeg ikke har set mailen fra dem. Det er enten alderen, morfinen, eller en fejl 40 på computeren. Men der blev hurtigt dækket op til dem.
Maden, som jeg havde købt hos Vivaldi i Slagelse, hvad jeg kun kan anbefale, den var udsøgt lækker, spændende, der var rigeligt og den kom til aftalt tid.
Jeg havde fra starten holdt meget strengt på, at det skulle være afslappet for gæsterne og min familie. Men det endte jo med at søster, svoger, datteren, svigersønnen og barnebarnet (møgungen) tog en stor del af slæbet, tak for det til jer alle.
Det eneste jeg selv skulle holde styr på, var at der var drikkevarer til alle. Det lykkes delvist. Da jeg skulle pakke sammen, sidst på aftenen, fandt jeg den kolde hvidvin i køleskabet, den havde slet ikke været fremme. Vi gik også hurtigt tør for sodavand. Ellers var der rigeligt af alt og det gik det rigtigt godt hele dagen.
Tak igen til alle, familie, venner, bekendte, samt de som ikke var repræsenteret til festen, men havde givet en gave bl.a.: Gymnastikforeningen Korsør Sorebælt GF, hvor jeg stadig har en beskeden rolle, har været med i mange år, blev æredsmedlem inden sammenlægningen med den anden forening i byen.
Centralkøkkenet i Slagelse, hvor jeg kører mad ud fra, den fik jeg da jeg mødte mandag eftermiddag. Samt sikkert flere som jeg har glemt.
Ja så er det slut med at gå og sige, at man er sidst i fyrrene. Nu er det først i tresserne.
B.H.
Så var der igen træf i den forening, som vi stiftede for 15 år siden. Jeg ankom fredag aften efter arbejdet var gjort. Det blev et par dejlige dage, med god snak med gamle venner, sparken dæk og se de campere, der var kommet til siden sidst. God mad fik vi også. Det store morgenbord, samt grillstegt pattegris lørdag aften med en masse dejligt tilbehør. Lørdag efter morgenmaden, var der generalforsamling. Den forløb stille og roligt og der var genvalg til alle. Foreningen trives godt, selvom der godt kunne være lidt flere medlemmer.
Camperen til syn.
Så var det igen tid til syn med den lille camper. Det var 3. gang i den tid jeg har haft den.
Den første gang i 2012 havde den ikke kørt andet end hjem fra Jylland samt nogle småture siden den var synet, før jeg købte den. Inden dette syn startede optimeringen, både ude og inde, samt i motorrummet. Til andet syn fik den nye forfjedre og bærearme, da gummibøsningerne var blevet lidt porøse i kanten. Den havde da kørt 5,500 km.
Denne gang havde den kun kørt ca. 3.5oo km. der er blevet lavet nye spejle, som han var utrolig glad for. Nu kan man se hele camperen fra jord til overdel/ markise i højre side.
Jeg havde på forhånd talt med ham omkring disse, da nogen mente, de skulle kunne klappes ind. Det står der dog intet om i lovteksten, men til gengæld står der, at hvis de er monteret, så de kan ses gennem forruden, skal dette være inden for det felt hvor viskeren virker. Det var lidt knebent med det højre, hvor feltet er mere begrænset, end modsatte side, grundet at viskeren beskriver en bue. Det blev lavet om og tilpasset efter forskrifterne.
Der ud over, måtte de fire projektører monteret på bøjlen, som også bærer spejlene afmonteres. De er fra nye af monteret med kørelys i, men inden de genmonteres, skal disse pærer udskiftes til LED har jeg bestemt mig.
Det passer godt med, at jeg har lovet mig selv at indrette værkstedet, samt rydde ordentligt op i de mange rodekasser der naturligt bliver, når man flytter, inden jeg går rigtigt igang med at rode med camperen. Det er jo dejligt, at den nu står lige ved siden af værkstedet, men også lidt dårligt for de mange andre ting der skal laves i og på huset. Der af gode venner sponsereret flere ting, som har været på ønskelisten længe. Det er lykkes at få en rigtig 30 amp. lader, til de i alt 225 ah. batterier.
Ligeledes har jeg af en god ven fået en ordentlig pumpe til brugsvand, noget bruseren i badeværelset vil have glæde af. Desuden har jeg fået et filter der skal monteres på koldtvandshanen i køkkenregionen, hvor jeg også er i gang med en bestikskuffe. Det har været noget træls, mens den hold langt væk fra et værksted, hvor man kunne tilpasse tingene, så jeg ser frem til endelig at få gjort nogle ting færdigt.
Nu er fyringssæsonen ved at være forbi, så nu fik jeg opsat den nye pille brændeovn. Den har kørt noget tid, men er først blevet godkendt for nylig. Næste projekt er at tage vandvarmeren i fyrrummet ned og montere den i rummet bagved ovnen.
Dette er kun starten. De hævede baner i hjørnerne skal laves til store bjerge. Hullet i hjørnet skal være adgangsvej til at lave noget på anlægget. Efterhånden er det begyndt at knibe med transformere og skiftespor, så der er byggestop indtil videre.
Så er vi kommet ind i marts måned. vejret kan ikke rigtig bestemme sig, som normalt på denne årstid. Flere gange er det helt mildt i vejret og man får lyst til at gå i gang med de mange udendørsting der skal laves. Heldigvis når man ikke at komme i gang, inden det igen bliver dårligt vejr.
Flytningen er nu overstået, på nær camperen, som stadig står i Ringsted. Det er godt jeg ikke skal betale for at have den stående, for den har snart stået der længe. Der er indkøbt en ny generator, så skulle den være klar til at køre til Korsør.
Efterhånden er jeg kommet godt på plads indenfor, mangler kun at male soveværelset, så skal der ikke laves mere før projekt "gang" går i gang.
På den modsatte side af gangen, skal den gamle 100 kroners brændeovn, som flere gange er blevet optimeret, nu udskiftes med noget mere moderne. Jeg begynder så småt opsætningen af den pillebrændeovn jeg købte på udsalg før Nytår.
Det er ikke et stort projekt som sådan, et røgrør, to vandrør og strømtilførsel. Men da den store vandvarmer fra fyrrummet, som kan opvarmes af centralvarmevandet, samt el skal flyttes til rummet bag ovnen/under trappen bliver det pludselig et noget større projekt og forbundet med hjælp udefra.
Hvad laver jeg så, ja ud over det almindelige husarbejde, mit fleksjob med kørsel, har jeg efter selv at være flyttet ind i mit hus, fået et stort, gammelt ønske opfyldt i noget/ det meste af det rum, som er indrettet til kontor ovenpå.
Helt fra jeg var dreng, har jeg leget med tog. Ikke så meget det med at køre med det på banen, men mere det at lave nogle spændende baner og udsmykke dem. Det har altid været noget, der stod i vejen og skulle fjernes, men her kan det stå fremme hele tiden. Da jeg har mistet en af mine interesser, har jeg taget konsekvensen af det og lavet mit eget lille anlæg.
Godt begyndt, men langt fra færdig.
Så er flytningen ved at være overstået, hvis man lige ser bort fra bådtraileren og camperen som stadig står i Ringsted, hos gode venner, hvis de bliver hentet hurtigt.
De skal begge hjem, så hurtigt som muligt. Men i garagen, (carporten, hvis teknisk forviring følger med) er der fyldt godt op efter den sidste etape. Dette må nødvendigvis væk, før jeg kan få båd og trailer igennem til haven hvor de skal stå. men alting hænger jo sammen som ærtehalm, som man siger. Og mine projekter er mange og flytte det flere gange magter jeg altså ikke. Så når disse ord er gemt, går jeg fluks i gang med næste projekt, værkstedet. Det ligner ikke helt det jeg forlod for mange år siden, men kan blive udemærket til en start.
I selve huset, er jeg færdig med stuen, har fjernet adskillelsen, renset lofterne adskillige gange og malet dem lige så mange gange. De andre rum kommer til over tid, en gennemgribende afvaskning har løst nogle af problemerne.
Møblerne, som er købt over længere tid, fra det stod klart, at jeg skulle tilbage til huset, er sat på plads. Det var lidt af et arbejde, jeg havde fået lov at have dem stående i en carport i Slagelse. Det gik fint indtil det satte ind med dårligt vejr. Det var lidt for sent at flytte dem til opvarmede lokaler, så det endte med at alt med stof på, havde fået pletter af mug, der hvor det ikke kunne ånde, grundet, at det var anbragt oven på hinanden. Det løstes med vidundermidlet Rodalon, masser af vand og tid.
De fine hvide lædersofaer var dog umulige at få pæne og til sidst gik turen for dem på genbrugspladsen. Jeg havde til sidt forsøgt med at lade dem stå i blød med brun sæbe, det fjernede muggen, men desværre også den fine farve.
Nå men til gengæld havde jeg jo sparet lejen af lokalerne, så det går nok lige op. Tab og vind som man siger, men som født på livets skyggeside, burde man nok ikke have satset her.
God uge til alle.
B.H.
Den fine nye Renault Master m. 165 hk. 6 gear og alt i udstyr bl.a. et musikanlæg bedre end i min egne biler.
Først godt Nytår til alle.
Jeg burde om nogen, være en lykkelig mand og det er jeg da også, selv om jeg ikke er typen, der går rundt og smiler dagen lang. Det kan man jo ikke, når man er født på livets skyggeside. Men der er jo i alles liv både positive og negative ting. Efter to år med syge/dagpenge, er det da dejligt at kunne se det vender.
1. gode ting, jeg blev efter en ca. to års sygdomsperiode, visiteret til et fleksjob på 12 timer om ugen, grundet min tiltagende dårlige ryg. Det harmoner meget godt med min tidligere arbejdsindsats, men nu har jeg bevis for, at det er sådan.
Selv om jeg hver dag, må tage en masse piller, har jeg stadig noget der ligner et liv.
Nr. 2. Jeg fik efter en annonce på Face Book og denne hjemmeside, efter under 3/4 time, tilbudt et job på disse betingelser. Som jeg er startet på og som er alle tiders.
Jeg kører hver eftermiddag mad ud til 8 plejehjem i kommunen, fra et centralt køkken i Slagelse. Det er en tur på ca. 82 km. med 8 aflæsninger. Selve godset, består af en indkøbsvogns lignenede vogn monteret med en varmekasse og en kølekasse oven på hinanden. Den er noget højere og har dermed med dårlig ballance og ret nemt ved at vælte. Det gode er, at den ikke vejer noget særligt og ikke skal løftes på.
Den spritnye Renault med den helt lange påmonterede alukasse, har læssebagsmæk og et førerhus med alt i udstyr, samt et sæde der kan justeres efter mine behov. Den udmærker sig også ved at være utrolig god at stige ind og ud af. Og så har jeg fået lov at have den helt fra ny af. Det er dejligt, men forpligter også.
Turen køres af to gange, først læsses til to steder i Slagelse, derefter hjem og læsse de vogne af og læsse resten på. Herefter landturen til Stillinge efterfulgt af fire aflæsninger i Korsør, et i Boeslunde og til sidst et i Skælskør. Der efter hjem og læsse det hele af og køre bilen på plads. Et super dejligt job, som jeg håber at kunne bestride i mange år.
Nr 3. Mine tidligere lejere, ønskede at købe deres eget hus og da huset efter 6 - 7 års udleje, trænger til en gennemgribende renovering, har jeg besluttet at bo der selv, for at foretage denne. Da jeg kun kan arbejde få timer af gangen, ville det kræve alt for meget kørsel ikke at bo der og være til besvær for evt. lejere. Og da lejeindtægten desværre ikke, efter flere fejlslagne beslutninger i mit privatliv, samt den skat der skal betales af indtægten, hænger sammen, er dette for mig den bedste løsning.
Det var ikke min intention at skulle flytte tilbage til huset, men at prøve at sælge et pænt belånt hus i Korsør området i denne tid, er altså i en noget anden kattegori, end det at få tilbudt et fleksjob.
Det betød desvære enden på et 3½ år gammelt superdejligt og utroligt givende forhold i Holbæk, med en dejlig pige, som jeg havde regnet med at skulle bo sammen med i mange år frem i tiden. Vi havde en masse til fælles og hun har om nogen været god til at støtte mig under mit sygdomsforløb. Jeg var ellers faldet rigtigt godt til i Holbæk, havde flere bekendte og deltog aktivt i foreningslivet m.m.
Vi har haft en fantastisk tid og en masse oplevelser, selv om jeg som syge dagpenge modtager ikke måtte holde ferie, rejse og heller ikke tjente nok til det. For mig er det at rejse stadig at se verden med en autocamper som udgangspunkt, men jeg fik dog smag for at flyve til andre destinationer. Da jeg af personlige årsager, ikke brød mig om en vigtig del af hendes familie, stillede hun mig over for et ultimatum, som jeg ikke så mig i stand til at efterleve. Kort efter kom det frem, at mine lejere ville flytte, ja så lå det jo lige for.
Jeg kunne heller ikke bare lade hånt om mit hus, eller sælge det til en dårlig pris og tabe nogle penge, som jeg ikke havde.
Det har da heller ikke været uden problemer, når man, som jeg er vant til god plads, at blive placeret i en tre værelses lejlighed, som var fyldt i forvejen og hvor eneste mulighed for udfordringer, var hobbyrummet i kælderen i dagtimerne og et minimalt og koldt udhus i kolonihaven. Efter et år med stadige problemer med opbevaring af mine mange ting og respekt for dem, fik jeg altså nok.
Det dejlige kolonihavehus, som vi i fællesskab havde købt og moderniseret, var også blevet til skraldespand for aftenvandrernes øldåser. Traileren og bådtraileren med båden, som holdt bag kolonihavehuset var også blevet mål for dette affald. Det havde jeg meget svært ved at acceptere.
Camperen holdt der også, sammen med de andres trailere, men hele tiden i vejen, men når jeg flyttede den, stod der en campingvogn i stedet. Jeg havde som sygedagpengemodtager ikke råd til at opmagasinere den og ved lejligheden, måtte den slags ikke stå og der var faktisk heller ikke nogen ledige pladser.
Ved lejligheden, var der opmærkede P pladser med opgangs numre. Den opgang jeg boede i, havde meget atraktive P pladser tæt ved, som hele tiden blev brugt af de andre opganges beboere. Det blev påtalt flere gange af opgangens beboere.
Jeg forsøgte, at få gennemtrumfet på den årlige generalforsamling, at vi skulle have vores egen opmærkede P plads og tilbød at stå for arbejdet med skiltene, men bestyrelsen løste problemet ved at give alle pladser fri.
Tilbage til fotoet på forsiden, som er taget for flere år siden i Sverige.
Cirklen er nu igen sluttet og jeg er tilbage til udgangspunktet, mit gamle hus, som jeg har ejet siden 1986 men ikke selv beboet i de sidste 6 - 7 år.
Her vil jeg nu prøve at finde mig selv igen. De senere år med hyppige (årlige) flytninger, gentagne tilpasninger og kassering af mange af mine ting, som jeg sikkert aldrig ville få brug for, føler jeg har tæret på mig som menneske. Det vil jeg nu prøve at lave om på.
Om det bliver bedre, ved jeg ikke, Det har kostet at tage denne beslutning, både økonomisk, men også på det personlige plan og min ryg magter slet ikke disse flytninger længere, men jeg kan nu bedre selv bestemme mine udfordringer og tage beslutningerne ud fra mine egne behov.
Godt Nytår til alle.
B.H.
Jobsøgning.
Hvis der er nogen i mit netværk, der kender nogen, som kan bruge en mand på 59 år, som helst skal arbejde i en stilling, hvor man ikke skal bukke sig for meget, evt. kan sidde på en høj stol, (som jeg selv medbringer)/stå/gå rundt og ikke indtager den samme stilling alt for længe af gangen, samt ikke løfter på tunge ting eller arbejder for langt væk fra kroppen i 3 timer om dagen, 4 dage om ugen, Så vil jeg blive utrolig glad.
Hvad jeg kan bidrage med:
Jeg kan bidrage med mit gode humør og engagement, samt mine erfaringer gennem et liv som smed, montør og reparatør, i 44 år.
Jeg er åben for næsten alt, men gerne noget, hvor der indgår en eller anden form for fejlfinding, da jeg har været reparatør i 23 år, med rimelige erfaringer.
Men også et job med kalibrering/kvalitetskontrol, lettere lagerarbejde, reservedelsbestilling er med på listen over mine foretrukne valg.
Område: Da jeg i det nye år igen flytter til Korsør, må det gerne være inden for en radius af 50 – 60 km. herfra.
Arbejdstiden:
Helt efter aftale, jeg er A menneske, men har arbejdet på næsten alle tider af døgnet.
Da jeg tager de første piller kl. 7.00 som virker efter et par timer, vil en start på arbejdsdagen kl. 8.30 - 9.00 være rigtig fint for mig.
En anden mulighed er at møde kl. 10.00 og dele op med en middagspause.
Da pillernes effekt aftager igen efter 11.00 - 12.00 og jeg først kan tage piller igen kl. 14.00 som igen virker efter et par timer, er formiddagen den bedste.
Hvis du kender en, som har brug for en sådan medarbejder, kontakt mig venligst på:
Smeden nu som flexjobber.
Så er det en realitet, fra og med den 25. november 2015 er jeg visiteret til at arbejde som flexjobber.
Det skal foregå med 3 timer om dagen i fire dage, med fri onsdag. Altså 12 timer ugentligt. Det passer godt nok med min arbejdsindsats de senere år, men hvor jeg har været ansat til 37 timer ugentligt.
Det har taget mellem 1½ år og 2 år at få det i stand.
Efter de første 8 måneder i Slagelse kommune, hvor sagen først skulle startes op, samtidig med at den ene medarbejder efter den anden enten rejste, blev flyttet til en anden afdeling, eller var sygemeldt.
Det lykkes ikke en eneste gang, at møde den samme medarbejder to gange. Hver gang startede man forfra med at fortælle om sig selv og sin påståede sygdom, eller undskyldning for sin dovenskab.
Jeg havde ellers god hjælp af min nye læge, bosiddende i Skælskør, efter 27 år med den samme læge i Korsør, som absolut intet gjorde, ud over at give mig en masse recepter. I årevis bad jeg om at få en MR scanning, men det kunne man kun få, hvis man var syg.
Resultatet blev, at da jeg 1.11.2014 flyttede til Holbæk kommune, måtte de efter gentagne gange, at have rykket for min sag og intet fået tilbage, (der var jo sikkert heller ikke noget) starte helt forfra.
Siden har det bare kørt fantastisk. Alle bilag, sagsakter blev samlet, jeg fandt selv en arbejdsplads til arbejdsprøvning, hvor jeg nåede at være i mere end et halvt år, betydeligt længere end den i arbejdsprøvningens aftalte længde. Her den 2.11.2015 var min sag for rehabiliteringsteamet. Det tog under 20 min. og endte med en klar godkendelse af min sagsbehandlers indstilling.
Den endelige godkendelse, kom på skrift i denne uge.
Selvfølgelig er alt ikke færdigt endnu. Jeg går stadig jævnligt til læge i smerteklinikken på Valdemar. Jeg får stadigt justeret på medicinen, har været igennem en tid med Gabapentin, der gjorde mig mere forstyrret end ellers. Og det har jo været slemt nok tidligere og har givet mig tinnitus på det ene øre, efter aftrapningen. I dag får jeg noget tilsvarende, kaldet Lyrica, 75 mg. X 3 dgl. for mine nervesmerter, da det ikke har så mange bivirkninger. Desuden får jeg 3 X 150 mg. Morfin dagligt, samt 6 stk. 665 mg. langtidsvirkende Panodil. Det er absolut maksimum for stadig at beholde mit kørekort.
Hver gang man laver om på medicinen, tager det lang tid, at komme ud af det ene, samt at komme op i dosis med det nye. Desuden har jeg deltaget i et gruppeforløb, omhandlende håndtering af smerter, livsændring, samt fokus på at nå målene, men på lidt længere tid, uden at få smerter, ledet af to psykologer. Jeg har også haft enetimer med en sød ung kvindelig psykolog, men hun mente ikke, at jeg havde behov for det, eller også erkendte hun, at mit tilfælde var for svært, eller nærmere håbløst.