Smedens blog

 Så blev det igen tid til en opdatering fra mig.

11.12.24

Så nærmer Julen sig, om man vil det, eller ej. Jo ældre jeg bliver, jo mindre betyder den for mig. Jeg er da stadig glad for for den gode mad, (lidt for glad,) Men ellers vil jeg bare slappe af i min stol, eller ovre i værkstedet, med alle de ting, som jeg skal have gjort.

Nu er foldetaget monteret, i Angliaen. Der var ingen, der kunne konkurere med min egen pris. Det kører rigtigt godt og vinduerne er taget ud, som er kravet fra Autosdelmageren i Holbæk.

Nu kommer så den dyre del. Bilen skal på trailer, uanset, om motoren når at komme i, eller ej. For tiden sysler jeg med instrumentbrædtet, som er taget ud, adskilt og slebet, klar til maling, på et lunt sted. Samme tur, som rat, ratstammen fik forrige år, men med mange flere dele. Efterhånden, er der kun karossen tilbage, af den bil, til gengæld er hele værkstedet fyldt med dele. Det er jo det jeg har drømt om, siden jeg overtog den, for snart 6 år siden. 

Om det er dyrt, nej det er mega dyrt. Motoren, med opboring, nye stempler og div. stumper, (støddæmpere, lygteglas og tætninger her og der, blev på den anden side af 50.000,00 kr og sadelmageren, ævler omkring 20.000,00 kr for himmel, undertæppe og div. små ting solskærme m.m. 

Med en indkøbspris, på 17.500,00 kr og ca. 5000,00 kr for at få den synet første gang, tegner det igen til at blive en af de biler, jeg kommer til at tabe en masse penge på.

Ja jeg kunne jo også sidde og spille på nettet, men det andet er maget mere sjovt.

Ønsker alle en glædelig Jul, samt et godt og lykkebringende Nytår.

B. H.

 

17.11.24.

Så oprandt dagen, som jeg havde ventet, frygtet og håbet at kunne undgå. Efter at have været tilknyttet det nye lægehus i noget tid blev jeg ringet op af sekretæren. Man havde opdaget, at jeg havde et forbrug af Morfin, som ikke er tilrådeligt. Nej men da jeg for omkring 10 år siden, blev udredt for min rygskade, på privat hospitalet Valdemar i Ringsted, så man ikke andre muligheder, hvis jeg skulle leve et så normalt et liv som muligt. 

Det har jeg gjort, med de konsekvenser, det nu har, bl. a. det faktum, at hvis jeg glemmer en pille, eller får taget den for sent, kommer abstinenserne. For nogle år siden, gik jeg over til dosisdispensering, hvilket har været til stor hjælp. Nu skulle jeg ikke længere holde styr på forskellige slags piller, huske at gå på apoteket, m.m. 

Nå men nu gik den ikke længere, da jeg hentede min medicin, på apoteket i tirsdags, var der en seddel vedlagt, at bestillingen, denne gang, ikke indeholdt morfin præparatet. Jeg havde aftalt med lægen, et tidspunkt tre mdr. frem, hvor jeg skulle kontakte ham inden, hvis jeg ikke ønskede ændringer. Det sagde jeg allerede på mødet, at jeg ikke ønskede og at det måtte han acceptere. Det ville han ikke. Jeg var ikke syg, den smule sammenfald i ryggen kunne med lethed optrænes, hvis jeg tog mig sammen, begyndte at svømme, eller cykle.

Nu betragter jeg mig selv, som rimeligt aktiv i mit liv, men at sidde foroverbøjet på en cykel, er jeg nok ikke i stand til, i længere tid. At svømme, er heller ikke en af mine bedste udfoldelser.

Men at det skulle falde sammen med, en mindre forkølelse, stik mod influenza/covid og at datteren har brug for mig, havde jeg ikke forventet, men det er åbenbart, sådan livet er og leves. Jeg kommer nok over det, selvom det suser i mit hoved på tredje dagen og jeg er spændt på, hvordan det vil påvirke min i forvejen ikke for store arbejds indsats.

9.11.24

Nu er der efterhånden gået tre uger, siden jeg blev opereret formin prostata forsnævring. Som tidligere omtalt, gik det, fra super godt, til temlig skidt på 8 timer. Det værste var nok P bøden på 875 kr. og så turen næste dag med Flextrafik fra Slagelse og en tur rundt i Storkøbenhavn og tilbage til Roskilde sygehus. En dejlig tur, men desværre med overfyldt blære.

Nå det var dengang, siden er det stille og roligt gået fremad. Fra en del blod, til mindre og nu nærmest næsten ingenting.

Det bedste, var næsten, at jeg ikke måtte lave noget, ikke løfte noget. Nå ja, forskellen var jo ikke så stor. Men det er alligevel sværre, når man ikke må noget. Nu føler jeg selv, at jeg er ved at værefrisk igen, bortset fra den halsbetændelse, med feber, der stødte til i forgårs. Det er nu kun, en snøften, men jo alligevel slemt for en mand.

 

2.11.24

Nogen gange går det i mit liv, fra dårligt, til endnu dårligere.

For noget tid siden, var der en der på Facebook i den gruppe, jeg er med i, havde et foldetag til salg. Det havde ikke været på i 10 min, da jeg ringede ham op og sagde, at det ville jeg gerne købe. Så blev jeg opereret, røg på sygehuset og måtte ikke selv løfte hovedet.

Men i går lørdag kørte jeg til Otterup, på Nordsiden af Fyn og hentede det. Det er manuelt, i en rød farve, men passer lige på en prik. Prisen på 500 kr var set udfra, hvor mange der er til salg, utroligt billigt. Men selvfølgelig var der 2 x 460 kr i bro og lidt brændstof. Men selv med det, må jeg påstå, at det var en af de bedre dage.

23.10.24

Tre sygehuse på tre dage.

Så oprandt dagen, hvor jeg langt om længe, skulle under kniven.

Det lykkedes, at ankomme rettidigt 15 min før aftalt tidspunkt. Jeg er på ingen måde, vant til at køre med bus, men at få bussen fra Korsør til Slagelse kunne ikke lykkes, så der måtte ventes 40 min på den næste. Vel ankommet til Næstved, kørte bussen kort efter. 

Jeg kom først til omkring kl. 11.30 men så var det også med benene i gafler, spændt fast, samt hænderne på samme måde. Så lidt frisk luft og derefter narkosen. Det gik utroligt hurtigt. Efter et par timer vågnede jeg igen og det hele var overstået. Så handlede det kun om, at kunne tisse igen. Det lykkedes fint og jeg fik lov at komme hjem.

Det gik fint, lige til jeg havde sovet omkring 1 1/2 time, hvor jeg vågnede op med fyldt blære, uden at kunne komme af med noget. Efter et par timer kørte jeg til akutmodtagelsen i Slagelse. Her fik jeg lagt et kateter. Det var en blødning, som havde gjort det umuligt at komme af med vandet. Jeg fik lov at overnatte på brandsårs afdelingen. Men allerede næste morgen var det galt igen og om eftermiddagen, valgte man at flytte mig til Roskilde, hvor de er specialister på området.

Her lykkedes det at genskabe det. Og her 18.30 dagen efter kom jeg hjem til et tomt hus, for gode venner havde hentet Køteren, andre havde hentet bilen i Slagelse. Stor tak til dem som har hjulpet. Normalt har jeg det bedst, med at klare mig selv, men nogen gange, må man give fortabt.

Jeg var ankommet kl 03.00 og kl. 05.45 faldt hammeren med en P bøde på 875 kr. Ja sådan er livet. Den er nu indbetalt. Tænk at man ikke kan holde på en p plads ved en akutmodtagelse på et sygehus og være tvunget til at overnatte, uden at skal betale p afgift. På stedet er der en i receptionen, som har rigeligt med at registrere indkomne.

Opfølgning. 1.11.24

Jeg ringede til mit snart tidligere lægehus, for at få en tid til at få fjernet kateteret. Det kunne først blive fredag kl. 14.30 jeg accepterede. Men da jeg kom til, ønskede lægen ikke at fjerne det, så sent på dagen. Vi fik i stedet en snak omkring min tillid til lægehuset. Jeg påpegede, at når det handlede omkring medicin, som jeg for ca. 10 år siden, brugte 11 måneder, på at blive udredt for og i de første knap knap 2 måneder gik jeg fra op til 4200 mg Ibuprofen og mere end 14 Panodiler og til ingenting herefter blev jeg gradvist optrappet  med et middel, der gjorde mig mere skør, end tidligere.

Det kunne jeg ikke tåle, så vi tog turen en gang til. Det var virkeligt hårdt. På daværende tidspunkt fik jeg den oplysning, at de ting jeg fik, kunne jeg leve med resten af mit liv.

Det er jo så disse 2 af 3 slags medicin, lægen vil fjerne. Jeg skulle begynde at svømme, jeg ville drukne efter kort tid. Så kunne jeg cykle 6 dage om ugen. Nu er det jo ikke sådan, at jeg ikke dyrker motion. Jeg har tidligere cyklet rimeligt meget og gået til gymnastik mindst en gang om ugen, ofte to og spillet badminton en gang om ugen. Det hjalp desværre ikke, men det kan jo være, at jeg ikke har taget mig ordentligt sammen. Det var i hvertfald sådan det lød, da han omtalte min sygdom, som faktisk ikke var noget, i forhold til hans. Nu har jeg som sådan, ikke noget forhold til min læges dårligdomme, men jeg har da en formodning om, at han bakker de læger op, som for år tilbage besluttede, hvordan de bedst kunne hjælpe mig. 

Når jeg dertil lægger, at lægen som vil tage mit kateter ud mandag morgen, foreslog at lægge et nyt om eftermiddagen, for at se restmængden af urin, da de ikke har medicinsk udstyr til at scanne det.

Det ville jo være utroligt, hvis hun kunne føre det op. Uden at beskadige noget af det område hvor jeg er opereret. Dette ville igen medføre en blødning og sikker en P bøde igen.

Så jeg vil pænt takke nej og håbe, at det var sidste gang, jeg har været i det lægehus.

 

 

25.10.24

Jeg har vist nævnt det før, på disse sider. Danmark er et dårligt land, at være syg i.

Lægerne er ikke til for patienternes skyld, men for at de kan berige sig.

På hospitalerne, bliver du mødt med modstand, mod operationer. Der nøles igen og igen, til det nærmest er for sent.

Det er naturligvis nemmere, at sidde ved et skrivebord og sige: måske er det bedre om tre måneder.

Jeg må sige, i mit tilfælde, hvor en forstørret prostata igen og igen aflukkede for min vandladning og gav mig talrige infektioner, skete der intet, før en afløser læge under yderligere uddannelse på Slagelse Sygehus trykkede på knappen. Så blev jeg indkaldt og pumpet op med vand. Til hvilken nytte spurgte jeg, men fik ikke svar på. 

Her efter mente lægen, at jeg nok kom til at leve med et kateter resten af mit kummerlige liv. Hvortil, jeg svarede, at så ville jeg lægge sag an. 

Så kunne jeg efter 1 1/2 måned komme til en ny prøve, som klart viste, at min prostata var forstørret og hæmmede for min vandladning.

På dette tidspunkt var det ca. to år siden, dette blev konstateret i Roskilde.

Der gik så yderligere 11 uger inden jeg kunne blive opereret.

Jeg har kun et at sige: Nøl, nøl og atter nøl. Hvem har dog skabt et hospitalsvæsen som fungerer så dårligt, hvor patienten ikke er i fokus og hvor lægerne ikke kan læse og forstå hvad det ene hospital har analyseret/konstateret. 

Og nu bliver jeg rigtig grov, så hvis du som læge læser dette, hvad jeg ikke tror, så gør som du plejer, læs ikke videre, eller tilbage. Historikken betyder jo alligevel ikke noget, som patient.

For min påstand er: At flere sygehuslæger, sidder og hviler ud, så de privat, kan tage patienter ambulant. Naturligvis ikke alle, men der sker simpelthen for lidt i sygehusvæsenet.

 

13.10.24

Det var en smuk afskeds ceremoni i kirken, for Rene.

Kisten var pyntet med blomster og hans 2 børn, havde skrevet afskedshilsner på den. Børnebørnenes tegninger var sat på den. Den kvindelige præst ridsede Rene's liv op fra han og konen mødte hinanden, som ganske unge.

Hun talte skiftevis til hende, børnene og hans mor. En utrolig engageret præst. Efter alle havde afleveret en rose, var ceremonien forbi og vi kørte til et forsamlingshus nær, hvor de har boet det meste af deres liv sammen omkring 43 år.

Jeg mindes Rene' fra de mange gange, vi mødtes på div. havne, camperpladser, mm. De mange små fester vi holdt rundt omkring. Altid hyggeligt og med godt humør, men også med plads til en personlig snak alene.

Jeg husker deres sølvbryllup, som ligger nogle år tilbage. Stadig meget glade for hinanden og forstående, for den andens behov. 

Jeg håber hans kone, når hun har sundet sig, igen begynder at leve sit liv, for de sidste år har været meget hårde, at komme igennem, for hende og børnene.

Rip Rene'.

9.10.24

I dag kom den ventede, men ikke mindre sørgelige besked om, at min camperven Rene' har fået fred.

Mine tanker går til hans kone, deres datter og søn, de to børnebørn, samt til den resterende familie.

Han bisættes fra Østre Kapel i Næstved d. 12.10 klokken 10

Æret være hans minde.

8.10.24

Det ene øjeblik går livet nogenlunde, det næste er det endnu værre.

På opfordring, fra min nye læge, var jeg til møde omkring mit forbrug af stærk medicin.

Ved indkaldelsen lagde de vægt på, at morfinlignende præparater kun er til brug i en periode.

Jeg har nu fået det i omkring 10 år. Men jeg brugte et år på, først at tage en kold Tyrker og ingen form for piller,

hverken Pamol, i eller Ibometin. Så en langsom opstart med Morfinlignende præparater, samt noget som lammer nervebanerne i rygsøjlen.

 

Det arbejde, forventer den nye læge, inden for tre måneder, at fjerne. Samtidigt vil mit liv ændres, til et ikke eksisterende, siddende i min ynglings stol.

Det er virkeligt, noget at se frem til. Jeg skal så bruge tiden på motion. Helst så han svømning. Her fik jeg indføjet, at det kunne medføre en drukne- ulykke. Næstbedst var cykling, flere timer, 6 dage om ugen. Han mente, at jeg aldrig havde dyrket motion, selv om jeg stadigvæk kan nå gulvet, med strakte ben. At jeg aldrig lavede noget, der udfordrede min krop. Jeg følte det lidt som, jeg var blevet kørt over. 

Jeg vidste ikke, om jeg skulle skifte læge, eller invitere ham hjem og se, hvad jeg havde lavet i de år, siden jeg flyttede tilbage til mit hus. 

Nu håber jeg, det går bedre på torsdag til for prøverne på sygehuset.

B. H.

26.09.24

Så lykkedes det endelig, at overbevise lægen på Næstved sygehus om, at jeg var berettiget til operation for forstørret prostata. Det har ellers holdt hårdt. Så sent som sidste gang, jeg var der påstod lægen, at det kateter, ville jeg komme til at gå med resten af mit kummerlige liv. 

Da jeg efter en tryk/drain test spurgte til resultatet, sagde den kvindelige læge: Jeg har en fornemmelse om, at problemet, er forstørret prostata. Så sagde jeg, det overrasker mig ikke, det har jeg vidst i 2 år og det har sygehuset også. 

Så var der en times ventetid. Herefter kom jeg ind til den samme læge, fra sidst, som nu kunne glæde mig med, at jeg var blevet indstillet til operation.

Nu er jeg jo ikke typen, der bærer nag, til gengæld tilgiver jeg aldrig. Men da det var ham, som skal føre kniven, valgte jeg de gode miner. Der er jo ingen grund til, at han ryster på hånden når dagen oprinder. 

Opfølgning.

Jeg har fået at vide, at det skal foregå d. 21.10.24 Det er på min brors fødselsdag.

Min ynglingsdatter har tilbudt transport, da hun har fridag. De fleste kommer hjem samme dag.

 

8.09.24

Så blev der igen tid til tur med camperen. 

I forbindelse med et sensommer træf i foreningen for klassiske Ford biler i Grevinge, tog Køteren og jeg af sted fredag eftermiddag. For ikke at skulle tidligt af sted lørdag, tog vi op til Ordrup strand og holdt natten over. Pladsen var god, stranden noget stenet. Fredag var der kun få mennesker.

Lørdag morgen, kørte vi de sidste 16 km Hestelykken. En større heste ejendom midt i det flotte og kuperede område i Odsherred.

Vi var over 40 biler, som holdt over hele den flotte ejendom. Vi var inviteret til kl 10 men flere var kommet før mig, som var i god tid.

Efter velkomst, kaffe og rundstykker, fik vi generel information af værtsparret, samt information om dagens tur i området og de to steder. Vi skulle besøge.

Efter en spændende og utrolig smuk tur kom vi til LML Garage. Firmaet var startet af faderen, som nu var nået pensionsalderen, men to sønner, som med års mellemrum var indtrådt i firmaet, hvis opgave fortrinsvis var at sælge bedre biler, i den dyrere ende. I årenes løb, var det lykkedes at samle en del specialbiler og rally biler.

Fra en enkel hal, var firmaet vokset ud af lokalerne og købt yderligere jord og bygget ud. Jeg mindes ikke at have set et værksted i den standard før. Det var virkelig en oplevelse.

Efter kaffe og kage, tog vi videre til vinsmagning i centeret. Det var ikke rigtigt noget for mig. Det eneste, jeg ikke smagte, var hvidvinen. Rosseen, rød og især tre slags portvin faldt alle i min smag. Specielt den dyre portvin til 338 kr var fantastisk og blev smagt to gange, men selv den til 98 var nu yderst lækker.

Jeg var glad for, at jeg måtte være passagerer i den fine gule Escort.

Efter tilbagekomst til Hestelykken, var der kaffe og kage. Herefter dæk spark. Jeg gik en tur med Køteren, herefter begyndte flere at tage hjem. De resterende skulle grille. Jeg havde taget pølser med i vognen og da Køteren mener, at han har retten til alle endestykkerne og ikke alle ønsker at spise sammen med en tiggende hund, grillede jeg selv ved camperem.

Til sidst var der dømt fest. Og det blev der. Det var sent inden jeg sov, efter en dejlig dag.

Lidt over ni kørte jeg fra pladsen, mod Høve strand, hvor vi holder nu. Her er mange mennesker og vi har ikke været i badet endnu. Men det er lige op over, for mit vedkommende. 

I morgen formiddag går det hjemad igen. Jeg har stadigvæk noget spartel der skal bruges på loftet i indgangspartiet. Hvis der som lovet kommer regn i morgen skal de ting, som nu står ude gerne ind igen.

 

1.09.24

Fødselsdag. 

Det er i dag min ynglings fylder år, denne gang er det 39 år og 48 måneder. 

Stort tillykke med dagen, håber den bliver god og fremtiden rar og inspirationsrig.

Din far.

 

18.08.24

Så lykkes det, at få lagt aluplader på taget over indgangspartiet.

Det har i årevis ved slagregn regnet ind i samlingen mur/tagplader. Det lykkedes at få lavet en rille i muren, få naboen til igennem hans arbejdsplads, at købe en malet aluplade, dele den på langs og give den to buk.

Det tog lidt tid at mærke op, hvor hullet, som i forvejen var i pladen under afdækningen. Det lykkedes faktisk med alle på nær to, som måtte flyttes lidt, men ikke uden for skiven.

Næste problem, jeg havde fundet to patroner silikone. Den første var fin, nr. 2 var klumpet. Derfor skal jeg på indkøb i dag, efter jeg har skiftet olie på Fie 2 sidste gang fandt jeg olie i indkørslen, da man siden 2019 har ændret, så den har 6,2 l olie mod tidligere 3,6 l. Jeg låner en god vens værksted.

 

12.08.24

Der er ikke noget at sige til, at vores sygehus system, er overbebyrdet. For når en patient søger oplysninger Min sundhed og det på skrift fremgår, at processen er færdig, men at man telefonisk kan få at vide, at dette ikke er tilfældet. Ja så kan man jo kun blive forvirret på et højere plan. 

Det er nu mere end to år siden jeg blev udredt. Med min prostata. Jeg var indforstået med at give det en tid, inden operationen, men havde ikke forventet, at sygehus personalet ikke kunne læse tilbage i journalen og kunne forstå, at problemet ikke havde løst sig selv. 

Jeg forstår godt, at ældre opgiver, men hvornår er man ældre? Og hvorfor skulle man som 68 årig, ikke have ret til det hospitalsvæsen, som vi har været med at betale for.

Det kan da heller ikke være vores problem, at Lykkelige Lars, har reduceret systemet, med det til følge, at den ene ikke ved hvad den anden gør. Det har sikkert sparet nogle penge, men spørgsmålet om kunde tilfredsheden, tvivler jeg på.

Det har aldrig været meningen, at min hjemmeside skulle være politisk. Men når det rammer en selv og til tider, virker fuldstændig idiotisk, har man vel retten til, at bide fra sig.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, med et infektionstal på 97 var det kun under forudsætning af: At jeg to gange om dagen blev tilset og fik vasket mit vedhæng af en professionel sosu assistent. De sidste måneder ville have kostet en formue. 

Men jeg tilbød, ud fra, at jeg i en stor del af mine 68 år, selv havde taget mig af denne proces. Det holdt hårdt, men lykkes til sidst. En lille gestus, for de mange indlæggelser, akutte besøg, midt om natten på sygehuset. Jeg kender ikke udgifterne for en times operation, samt opvågning, jeg ser det mere fra egen side og tilfredshed.

Jeg har ikke tal på de gange, jeg har taget turen til Roskilde, eller Næstved. Hvor en telefonsamtale, ville have klaret det.

På mig virker det, som om man skulle se på rutinerne ved sygdom. Rettidig omhu, tæller stadig, specielt for patienten.

 

I går d. 10.08.24 var det igen tid til familiedag på kassernen i Høvelte.

Det er altid spændende, at se det tæt på, denne gang var der en mindre opvisning, som skulle vise et angreb med tre kampvogne, som satte mandskab af og så var bagtrop, mens angrebet blev fuldført. Herefter entrede de igen kampvognene, kørte væk og kom tilbage til parade. 

Som det nok kan mærkes, er det ikke en min spidskompetence, men det så godt og sikkert ud, selv med 24 mand foran, tre kampvogne bag med larvefødder og 6 - 700 hk i motorrummet. 

Herefter blev vi samlet i salen, hvor øverst kommanderende og befalende fortalte om Livgardens fortid, nutid og hvad der forventes fremad. Det eneste ord, der ikke indgik, var udsendelse. Men der blev lagt op til et stærkt familie bånd med vores soldater. 

Jeg må med skam erkende, at det tager min datter sig af og sender det videre, som hun mener vi andre har glæde af. Det handler mest om foto og lidt opdateringer, med rang, m.m.

Herefter var der pølser og drikkelse. 

Ud over min datter og svigersøn, var der denne gang kommet 5 - 6 af hans gode venner fra øen, samt hans søde kæreste. 

Det blev en dejlig dag.

 

Det er altid rart at følge personer på tæt hold. Ingen er vel i tvivl om, at mit hjerte tilhører Ford og har gjort det siden min første Escort i 1974 

På min læreplads kom en mand fra en af egnens store gårde. Han var testkører for Saab i Sverige og førte mig ind i den verden. Jeg fik en planche med den vildeste Escort Mexico. Da den voldsomme Escort 1100 mk 1 med 42 hk ikke slog til fik jeg en ny 1300 mk 2 med 60 hk fik træk på og en mindre campingvogn efter, da jeg mest var på montage i Norge. Det forslog ikke og jeg købte efter 7 mdr. en ny RS 2000 Den kunne trække campingvognen og man sad godt i den. Og sådan gik nogle år. Interessen for motorsport var stadig intakt, men drømmen om hus gjorde at jeg solgte bilen og købte igen en ældre mk 1 Escort 1300. Allerede ved handlens indgåelse, aftalte vi prisen på en 1600 gt motor som blev lagt i ugen efter. Den lugtede af sport og lød fantastisk. Men arbejde, hus og hustru og et barn på vej, slugte det hele. Men jeg prøvede da, at se nogle rally når tiden var til det. Senere efter skilsmissen tog min datter og jeg ofte til Rally Specielt det årlige i Gammelrand, hvor hun kunne slippes løs og jeg se noget. Det var også på den tid, jeg var med til at starte en afdeling af Ford Escort klubben på Sjælland. Vi stiftede den i mit hjem og de første år stod jeg for bladet.

Det var her jeg første gang mødte Teil Hansen og de imponerende biler, han kørte rallycross med over hele Europa. 

Han kørte også Rally, når tiden var til det, altid i Escort mk 1 og 2 I dag mange år efter stillede hans søn så op i hans tidligere Escort, med en rigtig potent bil. Hans far var gået et nr. op og startede nu i en Sierra Coswort Begge lavede gode tider, Jacob omkring 3.09 for ca. 4,2 km på blandet underlag senior et par sekunder mere.

For begge skal siges, det var første gang Jacob selv kørte på banen. Han fik en 2. plads i gruppen, hvilket må siges at være rigtigt flot. Teil havde vist været der før, jeg tør ikke gætte på, hvor mange gange, men den nye større bil kræver nok sin mand, så jeg tror den er kommet det rette sted.

Jeg ønsker dem begge tillykke med et rigtigt flot gennemført løb, i sikker stil og med hele biler med hjem.   

 

Da vejret viste sig fra sin bedste side og jeg var ved at komme ovenpå igen, ja ikke økonomisk, men mere mentalt, blev camperen pakket til en uges tur. Det blev dog først tirsdag vi tog afsted. Vejret ville ikke rigtigt og der var ting i haven der skulle ordnes.

Vi fandt til en afveksling et nyt sted, med mulighed for at gå i skoven, til vand med sandbund. Stedet Tystrup vil blive brugt igen. Dagen efter gik turen til Stenlille, i ledtog med en masse andre nørder. Aftenkaffen blev indtaget hos vennerne i Fjenneslev hvor der blev holdt fast til næste dag. Så gik turen mod Svebølle, på vejen blev flere af de steder, hvor jeg har boet og har skrevet om tidligere besøgt.

Bromølle har jeg tit passeret, hvor i mod Sønderød kun har været besøgt en enkel gang for mange år siden. Åmosegården, hvor jeg ofte var på besøg lignede sig selv. Jeg tror Sofie, hendes mand, som jeg har glemt navnet på og deres datter Ruth ville være stolte over den.En km der fra lå  det lille trekantede stykke jord, hvor det lille utætte hus lå. Det var blevet endevendt, huset var fjernet og et nyt bygget i modsatte ende af grunden. Det var blevet utroligt flot og noget tilgroedet.

Efter endnu en overnatning og besøg på bl. a. Strids mølle, gik turen til Gammelrand, hvor der blev parkeret på trailer pladsen, som denne gang lå meget langt fra banen. Det betød en god gåtur flere gange om dagen. Til gengæld var Køteren i sikkerhed og kunne sove uforstyrret.

Det blev en fantastisk solrig og spændende dag, som jeg kan leve godt på, til næste år ved samme tid. Det sluttede ved 18.30 tiden og i lighed med tidligere overnattede vi til dagen efter, hvor turen gik hjemad. 

Det var ikke en lang ferie, men et dejligt afbræk, efter flere måneder med sygdom.

 

 

I går fredag, efter et par uger hjemme, fik jeg en test hos den nye læge. Den viste heldigvis ingen, eller nævneværdig infektion. Der er så to spørgsmål: 1. kommer det igen, efter kort tid. 2. hvis kateteret bliver taget ud, går det så galt igen. Der er sikkert flere spørgsmål. Et af dem, der fylder mest, er om den læge, som jeg har underholdt, siden man fandt 1 ud af 12 biopsier, som var forandret, er den samme, jeg skal til nu.

Det offentlige system, har ellers behandlet mig godt, (når man ser bort fra en egenbetaling, for tre par sko på 4.900,00 kr. + 600 kr. for et par træsko. Jeg har ellers ikke benyttet ordningen i tre år, grundet uenighed med den offentlige bandagist, som på mirakuløst vis, kunne få 3,5 cm til at blive til 1,8 cm. Det var umuligt, at få hende til forstå, at det tal ikke er deleligt med 0,5 cm. 

Tilbage til lægen: Han lægger på ingen måde skjul på, at mit problem, udelukkende er mit eget, at jeg ikke fejler noget, drikker for lidt og at min blære, er lige så doven, som resten af mig.

Hjemme igen.

 Som pensionist, har man ikke råd til ferie flere gange om året. De få gange, hvor regnskabet nærmer sig noget, der kan kaldes balance, skal hunden til dyrlægen, eller en af bilerne have nye dæk.

Af frygt for, at det skal gå som det plejer, at der slet ikke bliver nogen ferie, som det er sket de sidste 3 - 4 år,  så jeg mit snit til en tidlig ferie i år, inden der kommer noget på tværs.

Jeg sendte Køteren i pleje, hos tidligere venner og tog ophold på nærmeste sygehus. Hvilket vil sige Slagelse sygehus.

Til trods for den kedelige begrundelse, må jeg sige at det var et bekvemt ophold, som varmt kan anbefales. Dejligt positivt personale, flotte omgivelser, rent og pænt, men det er selvfølgeligt også nyt.

Om det har hjulpet, desværre nej. Men det har rykket infektionstallet fra 230 til 97 med mulighed for at komme hjem og fortsætte behandlingen til 0

Om det har rykket noget, ja jeg har allerede tre dage efter hjemkomsten, fået brev om nyt møde, i Næstved, (rykket et halvt år frem) men desværre med samme emne som for 10 år siden. Og jeg skal tage meget fejl, hvis det ikke er samme læge, som i flere år har påstået, at godtnok har jeg forstørret prostata, men det er jo ikke sikkert, at det er derfor jeg ikke kan tømme mig og får urinvejsinfektion gang på gang.

Men det er jo svært med hans uddannelse og påstå, at han har uret.

 

Så blev det tid til det halvårlige eftersyn af min prostata. 

Det foregår med en blodprøve og en kærlig hånd bag i.

Blodprøven regner jeg ikke for noget. Jeg er gammel donor. Det andet, er ikke noget jeg ser frem til, men dog ikke så slemt som at få taget biopsier. 

På onsdag skal jeg til samtale hos min nye læge. Der kan blive nok at tale om.

Så blev man en ældre herre på 68

Søndag d. 16.06 blev jeg et år ældre, Det mærkes ikke anderledes, men er alligevel svært at tænke på, med alle de løse ender jeg har.

Men en gang i mellem, på en regnvejrsdag, lykkes det alligevel at få gjort en forskel. Enten med oprydning, eller få hakket en opgave af på listen. Så har man det godt igen, lige til man ser alle de andre opgaver på sedlen..

Men sådan er mit liv og det har det nok altid været.

Men jeg havde en stille og rolig fødselsdag, i hvert fald til min datter og svigersøn ankom, ved middagstid. Så fik vi frokost. Senere kaffe og kage og til sidst en god  pizza. Gaven fra dem var 4 store bøtter bolcher af bedste og stærkeste slags.

Tak for de mange lykønskninger på FB, sms, og telefonisk. Af hjertet tak.

Nogen gange lykkes det og så er der de andre gange.

Det er svært at skrive, hvad der sker, nogen gange når jeg har lagt en begivenhed ind i min kalender, fra den ene tablet, vises det ikke på telefonen og så sker at jeg siger ja til noget andet. I dette tilfælde, at tage hånd om de tidligere venners hund.

Forhistorien var, at mit bakkamera, som i perioder har strejket, specielt på det sidste helt nægtede at samarbejde. Det er mindst 10 år gammelt, men til forskel fra almindeligt brug, har det i størsteparten af tiden, været i brug hele tiden, da der er monteret et kamera i camper delen, så jeg kan holde øje med, om Køteren arter sig.

Med det i mente, lod jeg være med at tage til Sorø på Grundlovsdag, men så var det at kalenderen strejkede, så jeg heller ikke kommer til Gavnø. Til gengæld, har jeg fået lavet en masse på den lille campingvogn, som snart er klar til at returnere til Fjenneslev igen.

 

På tur med camperen.

Så lykkedes det, (jeg ved stadigvæk ikke, hvordan) at blive færdig og komme afsted til Drengerøvsaften i Skælskør. Det blev endnu en dejlig eftermiddag, med flotte biler, god stemning og efter et par mindre regnbyger kom solen frem og blev der til mørket faldt på. Sikkert på grund af regnen, var tilstrømningen i starten, mindre end de tidligere år, men omkring spisetid, var der pænt fyldt op. Tak til de tidligere venner, som gjorde, at vi kom ud og spise. 

Som sædvanligt, blev jeg der til næste morgen, det er dejligt at kunne få det sidste med, inden fra vognen. Santos er ikke vild med fyrværkeriet, men føler sig mere tryg fra sin plads i camperen.

Her dagen efter, er jeg kørt videre til Stigsnæs, hvor det er længe siden jeg har holdt. Her bliver vi til i morgen formiddag, hvor turen går hjemad.

Hvis alt går efter planen, det gør det ikke altid i mit liv, er jeg igen i år i Sorø på onsdag.

Fortsat god weekend B. H.

 

Hjemme igen.

Man bliver så tryg, når alt bare går som det plejer. Det gør det i store perioder for mig, men det sker også, at hele min trygge verden, med et bliver vendt på hovedet. Sådan gik det i dagene før Pinse. 

Ud over en 50 års fødselsdag lørdag og så ikke andet, end et sparsomt forsøg på, at få ryddet op i de mange projekter, som har været i gang, det sidste halve (måske mere, fra jeg flyttede ind.) år.

Men det gik helt anderledes, for efter den dejlige fødselsdag, med god mad og vin, fandt jeg aldrig mig selv, før mange dage efter. Søndag var offdag, uden ondt i hovedet, men uden tissetrang. Mandag var jeg nødt til, at kontakte lægehuset. Jeg havde selv, i mange forsøg opsamlet et prøveglas med urin. Men de ville have et der var tappet hos dem. Jeg kundgjorde at det ville tage nogle timer. På det første toilet var der optaget, på det næste åbent, men jeg havde dårligt låst, før den første bankede på. Efter flere bankninger søgte jeg ly på det andet toilet. Men kort efter startede det også her og jeg måtte opgive. Jeg gik til receptionen og beklagede mit manglende testmatteriale.

Jeg tog hjem, lå på sofaen og kiggede på min sårede hund, som ikke kunne forstå at dens far ikke ville med ud at gå.

Ved 13.00 tiden ringede lægen og fortalte, at der ingen blærebetændelse var at opdyrke. Han spurgte naturligt nok, om hvordan jeg havde det og jeg oplyste, at det før havde gået betydeligt bedre. Jeg gjorde igen opmærksom på, at jeg ikke havde tisset i mange timer. Han mente at så måtte vi jo ses. Det gjorde vi og efter noget lemfældige undersøgelser, enedes vi om, at jeg kørte hjem, med bilen og blev afhentet af en ambulance som kørte mod Roskilde.

Det sted er ikke det værste sted, at lande, hvis man har problemer med de dele.

 Et noget ambivalent forhold til fridage.

Selv om det snart er 14 år siden, jeg med en underlig fornemmelse i maven forlod den virksomhed, som jeg havde brugt mere end halvdelen af min erhvervsaktive tid på, er noget af det jeg ikke mindes med glæde, de specielt i foråret anbragte fridage. De var i de flestes tilfælde henlagt til nødvendigt reparation på maskinerne. Det og Jul, Påske og Pinse, var jo en oplagt mulighed, når maskinerne i størstedelen af fabrikken kørte 24-7- 365 dage om året minus de før omtalte dage. Dertil kom de ofte lange dage, samt ofte mange nat tilkald. 

Men jeg elskede det job. Ikke en eneste dag, har jeg gået på arbejde, med tanken: Jeg gider ikke det her.

Derfor må jeg indrømme at de dage, for mig i dag er hellige, uanset, hvad min tidligere forkvinde M. F. så ellers mener om rigets finanser. 

Nu er jeg jo ikke så intilligent, som de 179 kloge mænd og kvinder. For jeg havde nok valgt et andet sted at spare. Evt. kunne man se på, at de før omtalte 179 personer, skulle arbejde lige så lang tid som os andre. Jeg er helt på det rene med, det hårde psykiske miljø, de arbejder under. Men det er jo et valg, de har gjort, fordi de brænder for det og ikke for pengene og pensionens skyld

God weekend i det fine vejr.

Unødig info: Der arbejdes stadig på at få haven pæn igen, senest er det sidste rør i plænen lagt. Det var overløbsrøret til den ene 1000 l. tank. der er sået græs og det begynder at komme op selv om Køteren mener, der også skal være plads til hans kødben. Han har ellers placeret flere i grusbunken. Der er også ind imellem, blevet tid til at arbejde på Angliaens motor. P.t. er det koblingens arm og tryklejet, der arbejdes på.

Men ligesom med haven, der nok først bliver pæn, når vinteren sætter ind og der kommer sne, går der noget tid. Til gengæld har jeg haft en weekend i camperen og nået mange andre gode ting. I dag skal jeg til 50 års fødselsdag kl. 14.00 der bliver ikke problemer med hjemtransporten, for selv om jeg må kravle hjem, er det kun fra for enden af stien hos naboen.

B. H,

 

Så blev vinge fabrikken besøgt. Det var stort og mere stort, en gang til og kke mindst langt. Jeg mindes ikke at have set noget, i den størrelse før. At  lave noget så stort, i to forme, sætte noget inden i, til at fiksere og forstærke og endeligt klappe modparten op og lime det hele sammen. Det var ikke så få fixpunkter der skulle passe, når inderforstærkningen monteres. Jeg må indrømme jeg var imponeret, ikke kun af arbejdet, kvaliteten , men også sikkerheden, som var helt i top. Det må være fantastisk, at være en del af en sådan proces. Stolt af, at min datter.er en del del af dette.

Grundet vejret, samt Køterens igen smerter i benet valgte jeg at køre hjemad. Men omkring hvor jeg plejer at fricampe, trak det så meget i rattet, at jeg ikke magtede at stritte i mod. Jeg har nydt resten af dagen i korte bukserl uden strømper. Ren nydelse. Køteren, som ellers klagede sig og har fået en 1/4 tablet mod smerter, har ikke beklaget sig, nu ligger han og trækker torsk i land. Indrømmet, selvom jeg har utroligt mange fotos af ham, er jeg begyndt at tage fotos alle vegne af ham. Endnu et bevis på, at det dejlige liv med ham slutter på et tidspunkt. Håber jeg får endnu lidt tid til at vænne mig til det, for det virker umiddelbart temmelig svært. Bare at skrive om det, giver fugtige øjne. Sådan har det aldrig været med xkærester, jo men det får ingen mig til at indrømme.

Fortsat god weekend til alle,

Samt stor tak til Per A. for altid at hjælpe og fejlfinde hvergang jeg har kvajet mig og ikke kan få programmet til at virke.

God weekend 

 

 

Så kom sommeren da godt nok til Danmark.

Man får jo lyst til at trille en tur i camperen. Når der i morgen, er tanket vand og de nye forlygter er justeret, går turen syd over i første omgang til min ynglings strand, ikke for overnatning, denne gang, men som et stop. Senere på dagen går turen videre mod Kragenæs. Her skal jeg lørdag møde datteren og svigersønnen for at tage mod Nakskov, hvor vi skal se vinge fabrikken. Det ser ud til at det gode vejr skal nydes, mens det er her.

God weekend til alle.

B. H.

 

Det er ikke længe siden, (sidste år) jeg skrev om turen til Bogø med besøg hos smeden med navn Leif Nowicki.

Det var en tur med Ford Classic Club.DK og Ford A klubben. Ud over en dejlig køretur besøgte vi smeden. Udover et fuldt fungerende værksted, med flere drejebænke og maskiner til anden bearbejdning i metal, fandtes der i en hal mange forskellige biler, mest Ford, alle former for motorer og andet samlet igennem mange år. Han havde også alt i startere og dynamoer, karburatorer og tændings anlæg.

Når jeg skriver han havde, er det fordi han afgik ved døden her i sidste weekend.

Det er virkeligt et stort tab for øen og alle os der piller med den slags.

Jeg kondolerer til familie og venner, med håbet om, at denne fine samling, på en eller anden måde, kan danne basis for et egsmuseum på Bogø.

Æret være Leif Nowicki, han vil blive husket.

Jeg må tilstå, at jeg nu er nået den alder, hvor jeg er begyndt at læse dødsannoncerne. Der bliver længere mellem dem som er født sidst i 1920'erne og op i 1930'erne. Der kommer flere og flere, som er født i 1950'erne

Jeg er så priviligeret, at få avisen gratis. Ja jeg ved godt, at det ikke er mange penge i forhold til mange af de andre ting som jeg beskæftiger mig med. Men jeg har det nu bedre med, at de penge står på kontoen, altså hvis det var tilfældet.

Tilbage til det med dødsannoncerne.

Det er under to år siden, min datter mistede sin mor. De var henholdsvis 41 og 65 år og er jo ingen alder. For nylig mistede en af hendes skolekammerater sin far også omkring den alder.

Det jeg oponerer i mod, er at med den sidste justering af pensionsalderen, som er den tid, efter mange arbejdsår, hvor man stadig er frisk og kan foretage selvstændige valg, lange rejser, eller på anden måde leve livet i et andet tempo, end det på arbejdsmarkedet. Man glemmer også, at mange af de ældre i de år står til rådighed, ved sygdom blandt børnebørnene. Det vil sikkert over tid, kræve ekstaudgifter til børneinstititionerne, eller fravær af forældre på arbejdspladsen.

ER DER VIRKELIGT IKKE, I ET SAMFUND, SOM PRISER SIG AF, AT VÆRE NOGET SÅ FANTASTISK, PLADS TIL AT DE ÆLDRE FÅR ET GODT OTIUM? AT MAN SKAL FJERNE EN FRIDAG, FOR AT OPTIMERE. 

Rundt omkring på min hjemmeside, kan man læse mere om, at jeg var meget ung, omkring 9 år da arbejdslivet indhentede mig, da min mor blev skilt, min bror blev dræbt og hun stod alene med to små på 2,5 og 3,5 år. Samtidig hjalp jeg rundt omkring på gårdene, med småopgaver, mest i høsten.

Senere intensiverede dette sig, samtidig med skolegangen, var jeg ansat som arbejdsdreng hos en ældre pladesmed i byen og senere hos en lille smedeforetning inden jeg kom i lære. Det giver frem til 2014 ca. 49 år. Under arbejdet, som montør, efter læretiden og senere 2 - 3 år, blev vi ofte sendt hjem sidst på året. Og jeg havde et halvt år, som arbejdsløs efter min datters fødsel, ellers har jeg arbejdet hele livet. Herefter et år med arbejdsprøvning 15 timer om ugen. Dertil kommer tiden, fra 2015 og frem til 2022 hvor jeg arbejdede 12 timer mindst, om ugen, som fleksjobber. Først med at køre mad ud til plejehjem om eftermiddagen og den sidste tid på en herregård med alsidigt arbejde.

I dag hjælper jeg en barndomsven, med forefaldende arbejde ca. 15 timer om ugen, eller efter behov. Dejlige timer, med socialt samvær og blandede opgaver, tilpasset til mine kræfter og min svagelige ryg.

Det kan jeg godt unde alle ældre. At arbejde i et hurtigt samfund til man er 70 år er utopi. Hvis man gerne vil have en større arbejdsindsats, kunne man starte med at integrere vores indvandrere noget mere. Og jeg er ikke rasist, men vi kan alle yde en indsats, selv højt oppe i alderen. Og mange af de hjemmegående kvinder ville være guld værd for børnehaver med afsnit med spædbørn. for mange, vil det give dem et meget bedre otium.

God weekend

B. H.

Autocamperen: 

Har fået nye batterier. Der er sat væv på, som er malet i en grå farve, passende til hjørnet med toilettet. Jeg har lavet nyt afløb, fra friskvandstanken i dobbelt udførelse, så der hurtigt og tæt, kan tømmes vand af. De ubrugelige kassettegardiner, ved de to vinduer ved spisebordet er fjernet og der er sat persienner op. Tilsvarende i det store skyligt er blevet justeret. Og ikke mindst, er den blevet malet på hele kassen udvendigt, på nær taget.

Den lille campingvogn:

I Julen, lånte jeg en god kammerats værksted og sleb og malede campingvognen udvendigt. Den blev malet indvendigt, sidste år. I år, har den fået det ene batteri, fra camperen, som virkede, til en start og en solcelle, som kunne være på hæve-taget. Indvendigt, har den fået en opstramning, ændret seng, hvor jeg kan ligge udstrakt, ved hjælp af de samme hynder, som bruges i sofagruppen. Jeg har også købt en inverter til denne, så jeg skulle være uafhængig af gas, i sommer perioden, i hvert fald, hvis jeg køber et større batteri.