Så blev den søndag brugt

Dagen d. 5.11.23 har jeg længe set frem til. På et tidspunkt var en tur slået op, af De Grønne Busser på FB. 

Prisen på 995,00 kr. lød rimeligt og efter et par dage slog jeg til og betalte. Så var det blot at vente. Det var i går dagen oprandt.

"Køteren" var dagen før parkeret hos "Tidligere venner". Mødetiden 08.30 oprandt, vi var flere der stod på, ved Pendler pladsen i Slagelse. (Jeg kunne have stået på ved Korsør station, men er stadig, efter et år ca. lidt glad for den nye brugte bil, jeg købte sidste år. 

Efter sidste stoppested, i Korsør blev der uddelt kaffe og brownies. Så gik turen mod Strøjers teglværk. Ikke for at se mursten blive til, men for at se den tidligere ejers biler samlet gennem et helt liv. Han er for nyligt fyldt 75 år, har solgt virksomheden og lejer nu hans tidligere bygninger tilhørende museet. Det er et flot bygningsværk, udført fortrinsvis bygget i sten.

Om museet kan jeg kun sige, jeg har tidligere set sådanne, men aldrig i den stand, størrelse og prisniveau. Aldrig har jeg set noget lignende. Der var ikke en bil, af hvert mærke, men en modelvariant af hver af de største special-og sportsbiler, samt de vigtigste Konge-dronningebiler. Desuden skal det medgives, at rundvisningen blev udført af en yderst engageret guide, med masser af gode historier om hver enkelt bil. Det er klart, at når en busfuld gæster kommer på besøg, kan ikke alle stå foran. Jeg vil som ofte befinde mig bag de andre, for at fotografere. Men her kom guidens informationer ud af højtalere, som beviseligt ikke, var taget fra billigste hylde.

Det skinner måske igennem, at det var lidt af en oplevelse, eller jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Herefter gik turen videre til Søren Sørensen Læborg autohandel kendt fra tv under indtagelse af en genstand, efter frit valg.

Selv om bilerne var i en anden klasse, måske for nogen lidt mere opnåelige, var der ingen, som jeg ikke gerne ville eje. Specielt to Caprier havde min interesse, men desværre også helt uden for min muligheder. 

Efter en del dæksparkeri, var turen kommet til et spændende fordrag af ejeren, begyndende med hans barndom, ungdom og meget hurtige interesse for salg. Desuden kampen for at blive selvstændig. Men der blev også talt meget om lysten til hele tiden, at tilpasse virksomheden til markedet. Lige fra salg af brugte taxaer over import af små scotere til udlejning af biler til filmbranchen. 

Et ufatteligt spændende liv, med netop det job/erhverv, som han elsker allermest. Under foredraget, var der tre stykker flot mad til hver, samt en genstand, med mulighed for tilkøb for en tier. Herefter mere kiggeri. Det bliver man aldrig træt af.

På hjemturen en pose chips uddelt samt frit valg af drikkevarer.

Jeg kan kun give udbyderen af turen, (De Grønne Busser) de bedste anbefalinger. Intet at klage over, det skulle da lige være benpladsen.

De har en ny tur d. 15.02.24 de første 20 pladser er optaget så ring på 54854740 eller søg på www.de-grønne-busser.dk 

I ærbødighed 

B. H.