Sidste nyt fra "Smeden"
Intet nyt, er godt nyt.
Nogen gange, sker der en masse i ens liv, andre gange sker der noget mindre.
Lige i øjeblikket, er det en af de andre gange.
Jeg er efter mere end 6 måneder nu stoppet i Holbæk Bådcenter.
Først var det en arbejdsprøvning, på to måneder, senere efter et par forlængelser, mere som tidsfordriv.
Det var kun 3 timer om dagen, på nær onsdag, der var min fridag. Men utroligt dejligt, bare det at komme ud/ skulle noget og møde andre mennesker.
Det var desuden et spændende, dejligt job og et felt, som jeg ikke før har været ret meget i berøring med, i min 43 årige karriere.
Nu går jeg og venter på at min sag skal for Rehabiliterings teamet, først i november måned, så jeg kan visiteres til et flexjob.
Det er ikke så få bilag, der er lavet i de sidste to år. De er nu alle samlet i en plan, som først skal forelægges for en sundhedskoordinator, derefter skal det hele videre til teamet hvor jeg bliver indkaldt til et møde med dem. Her skal jeg sikkert svare på en masse spørgsmål. Hvilke, ved jeg ikke, så det er lidt svært at forberede sig, Men lægerne siger, at jeg har en god sag.
Samtidig har jeg været på nedtrapning med produktet Garbarpentin, som for mig, som mange andre, havde så mange bivirkninger, som jeg i hvert fald ikke kunne tåle og ingen rigtig gode virkninger havde.
Nu er jeg i gang med at optrappe et tilsvarende produkt Lyrica, som skulle have færre bivirkninger. Sådan virker det også, men jeg er endnu ikke oppe i fuld dosis.
Det er hele tiden en balancegang, da jeg samtidig får morfin tre gange om dagen, skal der ikke ret meget ekstra til, før jeg konflikter med, ikke at må køre bil.
Det er fra starten lagt klart, at jeg aldrig vil blive helt smertefri hele døgnet, så kan jeg selv vælge mellem kørekort/ smerter.
Ja livet er ikke altid lige nemt, når man er født på livets skyggeside.
God uge til alle.
Til træf i Korsør.
I weekenden var der træf i DACF i Korsør.
Vi fik lov at deltage og viste camperen frem.
Til trods for at have pladsens mindste camper, havde vi nok publikumsrekord.
Mange var en tur inde og se herlighederne. Den søde lyshårede guide viste frem, mens ejeren udenfor fortalte om de enorme vægtafgifter, der pålægges den slags biler.
Det blev en dejlig weekend, som vi stærkt overvejer at gentage.
Tillykke med dagen min skat.
Et stort tillykke med dagen, samt de bedste ønsker for fremtiden ønsker jeg dig.
Så er der to dage forude med fejringen af din runde fødselsdag.
Håber det bliver nogle gode dage, med en masse glade gæster.
Kærlig hilsen
fra din kæreste.
Så blev man igen et år ældre.
Så blev det igen min tur til at have banko på mit personnummer. Det blev en skøn dag, selv om vejret ikke var strålende solskin før sidst på dagen.
Dagen startede med et flot morgenbord med æg og flag, samt rundstykker og gaver fra morgenstunden med den søde.
Herefter gik turen til bådcenteret, hvor jeg pt. er i tre timers arbejdsprøvning. Her kom hun med en stor flot nybagt og skøn jordbærtærte.
Herefter hjem til en dejlig frokost, efterfulgt af en lille bytur. Til sidst en lækker tre retters menu på vandrehjemmet.
En af gaverne var den samme som sidste år, jeg har nu ikke tænkt mig at bytte den, da det er en tur i Cirkusrevyen.
Tak for de mange hilsner og en særlig tak til kæresten for en dejlig dag og nogle meget flotte gaver.
B.H.
Odsherred Zoo
Nogle gange er der bare en lille smule retfærdighed til i vores verden.
Ejeren af den kendte Odsherred Zoo og Rescue Jørgen Ankergren døde for kort tid siden. Men hans livsværk fortsætter.
Det bliver efter alt at dømme hustruen til den afdøde direktør for Odsherred Zoo Rescue ved Høve, der skal fortsætte den zoologiske have som i dag er ejet af en fond.
Odsherred Zoo er det eneste sted herhjemme, der tilbyder et rescue-center for truede, eksotiske dyr.
Zooen, som er kendt af mange børnefamilier, dyreelskere og Sjællændere, blev for alvor kendt i 2014 da en konkurs nær havde sendt 600 eksotiske dyr til aflivning. Dengang blev parken heldigvis reddet, og den nuværende fondskonstruktion dannet.
Denne zoo er ikke helt almindelig (ment på den gode måde) mange af dyrene er reddet fra at være forsøgsdyr eller kommer fra private hjem, så de har ofte langt bedre forhold her, end andre steder.
Jeg er taknemmelig for, at han nåede at opleve, at hans livsværk fik den opblomstring og blev beskyttet for eftertiden. Det har han fortjent til fulde. Mange års arbejde med dyr og ryggen op af den økonomiske mur, har sikkert tæret på hans liv.
Æret være hans minde.
B.H.
Weekendtur.
Mens en god del af medlemmerne af autocamperforeningen DK-Auto Cam var til træf i Jylland, tog "Minicamperen" en tur til Nykøbing Sjælland og overnattede på Lystbådehavnen.
Vi havde ellers håbet på en 5 dages tur til bl.a. Århus og Randers med afgang fra Holbæk fredag formiddag og træffet fredag til søndag formiddag. Men det der med ferie, kan ikke rigtigt forenes med at være på syge/dagpenge. Det vidste vi bare ikke, da vi tilmeldte os før jeg kom i arbejdsprøvning.
Så blev det i stedet til en flot wienersnitsel på Elverdamskroen, fredag aften og så på tur med camperen lørdag formiddag.
Det var ren nydelse, at køre med de nye spejle, som nu er ført længere frem under alkoven, hvilket har givet et meget bedre udsyn og nemmere parkering, da synsfeltet er blevet længere, samt ikke mindst, at hele højre side, fra kantstenshøjde til markisen nu kan ses i det hvælvede spejl.
Ingen rystelser ved kørsel, eller justering, hver gang døren har været smækket et antal gange. Det har jeg ønsket mig, lige fra jeg fik camperen.
Det blev ren afslapning, gåture, god mad og vin, samt søndag en tur til Rørvig havn, hvor vi spiste frokost.
Det blæste en halv pelikan, ude ved havnen, men i skoven var der vindstille, varmt og flot at gå. Her forsøger hun at forlade mig, men jeg har stadig de længste ben.
TV ØST Løbet
Den 3.05.15. var en stor dag for Holbæk.
TV ØST Løbet blev afholdt for 8. gang i træk og blev i år arrangeret af TV ØST og DGI Midt- og Vestsjælland i samarbejde med Holbæk Løbe- og Motionsklub og Atletikforeningen Fremad Holbæk.
Selv om jeg ikke selv løber længere, var det spændende at være med som hjælper på sidelinjen.
Det var et stort arrangement med over 2500 løbere.
De fleste af hjælperne mødte kl. 08.00 - 08.30 hvor de fik udleveret div. oplysninger og veste inden de blev sendt ud på deres post.
Min første opgave blev, sammen med nogle yngre piger, at fremstille ca. 200 l energidrik af pulver i 20 l. dunke. Lige en opgave for mig. Siddende på et toilet, skylle de tomme dunke, hvorefter pigerne fyldte pulver i, jeg fyldte vand i med en slange og en kom og viderebragte dem.
Vi var tre hjælpere og to, senere tre hjemmeværnsfolk på krydset: Ahlgade/ Valdemar Sejrsvej/ Kalundborgvej, som stadig var åbent for trafik, dog ikke ind mod byen, hvor alle pladser hurtigt var optaget.
Min opgave blev, at lede trafikken fra banen til højrekørsel over i venstresvingsbanen. Når den blev for lang, at få folk til at benytte midterbanen.
Der var konfirmation på flere restauranter inde i byen, hvor deltagerne skulle ind til, samt dermed mange folk på job og folk der skulle med færgen. Så der var nok at se til for os.
Det er længe siden, jeg har talt med så mange personer på en dag. De fleste tog det nu helt pænt og med forståelse og blev ikke sure.
Andre ville ikke respektere vestens betydning, ville ikke stoppe, eller trak igen over i højre banen, når de havde passeret mig. Men gennemsnittet var nu utroligt flinke og forstående.
Om jeg fik set selve løbet og kæresten, der var med på 5 km. nej.
Men jeg fik med ryggen til, set den del der var med i 10 og 21 km. feltet fra siden op af Valdemar Sejrsvej.
Men det var alligevel en dejlig dag.
Portvin.
Fredag d. 17. april vil for eftertiden være en af de dage, der kan huskes længe frem i tiden. Jeg var endnu engang inviteret med til et af sygehusets personaleforenings arrangementer.
Denne gang var det portvin, det handlede om. Det er jo noget, jeg altid har haft smag for og her fik man chancen for at få historien bag det hele og blive lidt klogere på området. Vi var inviteret til en af de største vinhandler i Holbæk, hvor ejeren havde bedt Tim Petersen fra Taylor´s om at fortælle lidt om hver portvin, historien bag, samt den rigtige måde at drikke den på. Mange fik lært noget og det var et utroligt spændende foredrag.
Jeg tror nu ikke, det vil ændre på min smag, for det var da dejligt at smage en Taylor´s 2003 og 2011 Vintage Port, men jeg køber normalt ikke portvin til 900 - 1300 kr. flasken.
Der var mulighed for ret gode rabatter i forbindelse med arrangementet, men jeg takkede nej, den fyrstelige gage, man har som sygedagpengemodtager er i forvejen ikke noget særligt, så der må disponeres.
Der blev smagt følgende: Chip Dry, Fine Tawny, 10 års, 20 års, Fine Ruby, LBV, Vargellas 2004, Vintage 2011, Vintage 2003
Endnu en optimering.
Min 4. camper.
Da jeg for ca. 5 år siden byttede min Adria 6,10 lige over med denne Ford P 100 også fra 1990 var den ikke nogen krigsveteran, men den er jo nu 25 år gammel. Det kan ikke ses på bilen, som er meget sund hele vejen rundt og synet for et år siden.
Kassen var også rigtig fin, ikke brugt ret meget tror jeg hjørne toilettet var nærmest nyt, der var et lille kompressorkøleskab og et luftvarmeanlæg, som dog ikke ville starte. Alt i alt mange gode ting, men i lille størrelse.
Det samme gælder vægtafgiften, da der ikke er adgang fra førerkabinen, til camper delen, bliver den beskattet på en anden måde. Da jeg startede handlen, 2 måneder før købet, mente jeg at den ville komme til at koste knap 7000,00 kr. om året, nu efter bliver det kun halvdelen, og det gør jo ikke noget.
Efter et par år uden camper, faldt jeg for denne lille P 100 med en Sierra front og transit bagramme, hvor der er sat en alkovecamper på.
Bilen er fra 1990 og camper delen nok fra samme år, men renoveret inden for de sidste 5 - 10 år. Lige som de andre ejere har jeg lavet en masse om, og efterhånden tilført den nogle detaljer, som jeg plejer, på mine campere.
Fra starten handlede det dog om at få tingene til at virke.
Der stod en 10 l. åben vanddunk i den ene sædekasse. Det kostede en formue, at få en vandbeholder, Den måtte hæves, for at man kunne tage vandet ud i frostvejr. men det var en opgradering fra 10 l. til 60 l. og så var der vand nok til en 12 volt vandvarmer og der blev lavet brusebad på toilettet.
Den lille varmeblæser på 1,8 KW kunne ikke køre. Efter noget tid, fandt jeg dog selv ud af, at indbygge en ny elektronisk termostat, så nu virker den perfekt igen. Den har jo en alder, hvor man ikke har så nemt ved at få stumper.
Der var fra starten et 45 ah batteri monteret, det var bestemt ikke nok. Jeg fandt et magen til, men det første var stadig ikke noget særligt, så det ødelagde nærmest det andet. Så ændrede jeg til to nye 60 ah marinebatterier fra Aldi, så kunne den klare to overnatninger. Det er kompressorkøleskabet, der er den store synder og den lille 3 l. 12 volt vandvarmer gør det jo heller ikke bedre.
I flere år har jeg været træt af, altid at have strømmangel og fandt et gaskøleskab, der passede i størrelsen, men jo kun indeholder omkring det halve. Det var på ingen måde kønt og brænderen var slidt op.
Mens jeg gik og tænkte over det, kom der tilbud på marinebatterier i Aldi, de samme som de to jeg havde i forvejen, som nu var tre år gamle og som nu kan gøre tjeneste i båden. Disse var dog på 75 ah. Jeg købte et søndag eftermiddag, da jeg opdagede tilbuddet, kørte ud til camperen, for at se om det kunne være der, for så ville jeg have to. Mens jeg fjernede inddækningen stillede jeg det under bordet, pludselig gik der et lys op for mig, der kunne stå to mere, så skulle de hen under vinduet og stå. Mandag morgen, var jeg en af de første kunder, jeg var heldig, at få de to andre. Så nu er der 225 ah, så må det da hjælpe.
Motoren var den 76 hk 2,0 OHC Den kunne kun ryge og holde i vejen, men er i dag en sund V6 motor med to renoverede topstykker.
Der måtte en op bankning af fjedrene, samt et ekstra lag til, for at få bagenden op i en normal højde. Så kom der en solcelle på 55 watt. Desværre kun halvdelen af hvad der er brug for, men der er stadig plads til en mere.
Seneste ændring i vinter af bord og hynder. Først fra en anden skadet camper, men afkortet til den lille. Så fik jeg en sovesofa forærende, den var ikke køn, men havde skrå ryglæn, som dog var for korte, der blev limet 10 cm. På i hver side, så passede de og det sidste stof fra den skadede blev brugt. Den er blevet utrolig god, at sidde i.
Den fik flotte Polske alufælge, efterhånden, kan nu køre 100 km. i timen har ikke køreegenskaber til mere og økonomien heller ikke, den går højst 7 km. på literen.
Den kan ikke på nogen måde sammenlignes med de andre campere, jeg har haft, eneste fællestræk, er at de alle har kørt på hvide nummerplader. Men prisen på årlige omkostninger, samt det at jeg kan gå og hygge mig med den er næsten det bedste.
Popularitet.
Hvordan måler man sin popularitet?
Jeg har, (troede jeg selv,) indtil for nylig, haft ry for at være en rimelig flink fyr. Det er der så åbenbart nogen, der nu mener noget andet om.
Hvorfor skriver jeg dette?
Det gør jeg fordi, en venlig sjæl, som åbenbart ikke bryder sig om mig, for kort tid siden, har smadret en rude i min bil.
Ja kun en lille trekantrude, i den højre dør.
Men isat repræsenterer den en værdi af 2.569,28 kr. som jeg selv må afholde som syge/dagpenge modtager.
Det kunne naturligvis være et tilfælde, men da jeg få dage efter kom ud til camperen, var nummerpladerne her revet af både for og bag.
Det virker jo for mig at se, lidt mere end tilfældigt.
Så Kære J----- Nu går den altså ikke længere, prøv at blive voksen.
Jeg er træt af, at du forfølger min kæreste, sender hende gode tilbud, på sms omkring en service, som sorterer under mig og ikke har været din opgave, i de sidste 5 år.
Du prøver at ødelægge mine ting og mit humør. Det kan jeg altså på ingen måde acceptere længere.
Da det er åbenlyst, at du har fundet oplysningerne her, på denne side, er sagen nu overgivet til politiet da jeg ikke ved, hvad du gør næste gang.
M.v.h.
B.H.
Arbejdsprøvning.
Efter at have været sygemeldt i et halvt år, mente det offentlige, at det var tid til en arbejdsprøvning.
Jeg fik selv lov til at finde et sted for udførelsen af dette. Men hvem vil have en som ikke kan løfte tunge ting, ikke stå i samme stilling i længere tid og har det bedst med, at gå rundt og se på, at andre arbejder.
Jeg har været rundt i det meste af Holbæks omegn med 2 sider fint ud printet papir. Hver gang har jeg fået at vide, at de nok skal ringe til mig, men der skete ikke rigtigt noget. De har på forhånd sagt, vi har ikke så travlt, lige for tiden. Jeg har sagt, det passer mig fint, for jeg kan nøjes med meget lidt og hvis det rigtigt kniber, kan jeg da tage lidt af mit eget med hjemme fra.
Jeg har sendt samme papir rundt til alle virksomheder i hele omegnen af hvor jeg bor, de fleste har pænt takket nej, eller ikke vendt tilbage.
Ja sådan er livet jo engang, må man erkende. Men jeg er jo kun sidst i fyrrene, meget sidst i fyrrene, fylder 59 næste gang, har altid været glad for at arbejde og ville gerne have nogle flere år inden min efterløn/ pension.
Men så for en uge siden, da vi havde været i Silvan, som så ofte før, sagde jeg til kæresten, tænk hvis de kunne bruge mig nogle timer om dagen, henne i det bådcenter. Jeg har nemlig kigget der hen, hver gang, vi kører forbi.
Grunden har ikke været arbejde, så langt fra, men uden for i indhegningen står en dejlig snekke (en helt fantastisk båd, som jeg har mødt mange af, i min tid som montør i Norge)
Som sagt, jeg gik ind og talte med ejeren. Han så på mit medbragte sammenfoldede papir, som jeg altid har i jakken, så viste han mig rundt, på værkstedet, i udstillingen og lageret. Jeg var jo fuldstændig solgt, det var lige sådan noget, jeg gerne ville arbejde med. Det kunne han vist godt se, tror jeg.
Han sagde: Hvis du lover: Ikke at gå i vejen, for de andre, som laver noget. Ikke ødelægger noget, eller jager kunderne væk, må du godt være her i et stykke tid.
Jeg fik hurtigt, en aftale, med min jobkonsulent, inden han fortrød.
Ja nu har jeg så været der i to dage á 4 timer. Jeg har mest lavet service på mindre bådmotorer, skiftet olie, impeller og hvad der nu hører med til den opgave. Det er helt fantastisk, igen at få lov til at lave noget. Jeg tror ikke, jeg kan klare det i 8 timer om dagen, for jeg er godt nok træt i ryggen, når jeg kommer hjem, men jeg har ikke væsentligt mere ondt, end når jeg bare sidder på en stol, eller i sofaen.
Så det bliver et dejligt forår for mig, som det måske kan fornemmes i linjerne.
Eller som jeg plejer at sige: Selv på skyggesiden, kommer der af og til et lille lysglimt.
God weekend til alle.
Dirty Dancing.
Så blev det vores tur, til at komme ind og se Dirty Dancing i Tivolis flotte Koncertsal.
Det kan kun anbefales, det var et fabelagtigt flot sceneshow, med en masse dygtige artister. Det var lykkes at holde sig rimeligt til filmen, som er fra da jeg stadig havde pagehår og tyndede mit pandehår.
Desværre, måtte man ikke tage fotos.
Endnu en dejlig oplevelse.
Kolonihavehuset
Nu må det snart godt blive forår. Man kan ikke sige, at vinteren har været lang, ej heller streng, kun på udvalgte dage. Men nu må den godt træde lidt i baggrunden, så vi kan komme lidt videre med projekt kolonihavehuset.
Sådan set, er det gået noget-ledes, selv om det har været op af bakke. For selv om vi har måttet kæmpe mod, kolde dage og dårlig ryg, er det da gået stille og roligt fremad. Se lidt af processen under kolonihavehusets egen side. Nu venter første rigtige sæson i haven forude, med udbedringer af de værste skader på plænen, som har lidt en del overlast af kabel ned gravning og vinterbyggeri.
Jeg skulle hilse og sige: At hvis nogen har en busk i overskud, som ellers blot skal til genbrug, kan man testamentere den til "Rosenhaven 31" Den vil blive hentet, taget kærligt i mod og vandet i vækstsæsonen. En bred og pompøs havelåge, gerne i metal og 2,0 m. bred, står også på ønskelisten.
Men øverst, står nu lidt godt vejr.
Se mere på: http://www.borge-holm.dk/17383280
Vinter.
Så er vinteren kommet og det ser ud til, at den bider sig fast denne gang. Det går lidt ud over den tidsplan der var lavet for vores kolonihavehus.
Før gik man rundt i pladder, nu er det meste frosset fast og koldt at røre ved.
De få timer om dagen jeg kan holde til at lave legemligt arbejde, er i forvejen ikke noget særligt, men når det kun sker et par gange om ugen, flytter det ikke ret meget.
Der er stadig mange ting indvendigt, at lave til de rigtig kolde dage, men de kræver lidt varme i petroleumsovnen. Og det prøver jeg at samle sammen og lave på en gang.
Nå om et par måneder, ser det meget bedre ud og det er allerede lyst meget længere.
Kalundborgtur.
I forbindelse med en tur til speciallæge i Kalundborg, tog vi en tur rundt i byen, spiste på en Kinesisk restaurant, så den femtårnede og fik en dejlig gåtur på Røsnæs.
Her efter kørte vi omkring kirkegården, hvor min mor ligger og videre til Slagelse, hvor vi så på tagplader i det tidligere Scanglas.
En dejlig dag.
Nytårsaften.
Da kæresten i år skulle arbejde Nytårsaften, havde vi kun formiddagen til vores rådighed.
Vi startede med at gå den godt 5 km. rute i løbeforeningen, til fordel for kræftens bekæmpelse. I år gik vi begge, da jeg ikke må løbe længere. Herefter var der socialt samvær i foreningshuset, med kransekage og boblevand. Vi cyklede desuden frem og tilbage, som en start på det nye års gode rutiner. Vi går i forvejen til gymnastik i klubben hver mandag.
Da vi selv stod for madlavningen, valgte hendes ældste søn og jeg at have en stille og rolig aften, med en god bøf med vin til.
Efter at have fortæret denne, gik vi en lang tur rundt i byen, for at se på affyringen af noget af krudtet.
Afslutningsvis overaskede vi hans mor med et besøg på afdelingen, mit første for øvrigt.
Halv tolv kom hun hjem og vi var klar til at skåle kl. 00 Herefter gik vi ud og så mere krudt og hilste på naboerne.
Efter en times tid ebbede det ud med de dyre raketter og vi gik ind og fik et dejligt stykke brød med laks, kransekage og konfekt.
Tak for behageligt samvær til Jesper,
Samt godt Nytår.
Det var så det år.
Årsskiftet 14/15
Endnu et år er gået af mit liv, ja hvor bliver tiden dog af, kan man spørge sig selv om. Men jeg føler nu alligevel, at jeg har nået en masse i det år der er gået.
Det har igen været et meget omskifteligt og udfordrende år, noget op af bakke, som jeg ofte plejer at sige, men også et dejligt år med mange glæder og dejlige lyspunkter.
Altså stadig et liv på skyggesiden, men med enkelte solglimt. Helt som jeg er vant til.
Året startede med, at min kæreste besteg Kilimanjaro, en stor bedrift syntes jeg. Jeg ville jo selv gerne have været med, men vidste allerede under planlægningen, at jeg ikke ville kunne magte det. Til gengæld tog hun af sted sammen med to af vores meget gode venner, som vi ofte hygger med.
I mens, havde jeg travlt med at sætte ting på plads, efter min flytning fra Ringsted. Jeg havde allerede efter lidt over et år, valgt at flytte fra det landsted, jeg havde lejet af min familie, det var blevet for svært at finde glæden ved at bo der og forholdet til familien var blevet noget problematisk.
Da jeg var kommet rimeligt på plads, (jeg plejer ikke at pakke det hele ud, for de senere år, har jeg ikke boet nogen steder, mere end et år) så var det tid at få lavet camperen klar til syn. Det måtte nu foregå udenfor, når vejret tillod det. Det gik fint, den ældre dame på nu 25 år fik kun en bemærkning, der blev udbedret på et par timer og gensynet samme dag.
Så kom konfirmationen for mit barnebarn Niclas. En dejlig dag for ham, men også for mig selv, hvor jeg igen kunne være sammen med min første kone, uden sure miner fra nogen og vise de andre, hvor heldig jeg er, at have fundet et dejligt menneske jeg nu deler mit liv med.
Jeg var da lige blevet arbejdsløs, syg og dårlig i min ryg, men ikke alene, for hun var der jo hele tiden for mig, enten jeg skulle til læge eller andet, for sådan er hun. Er der noget at sige til, at jeg er glad for hende.
Her efter var vi i Stettin med personaleforeningen på hendes arbejde, en dejlig tur med gode oplevelser og noget fortrinligt sort øl.
Så følte jeg mig meget bedre, eller gjorde jeg? Jeg blev tilbudt et job, inden for mit eget felt, fagforeningsmanden frarådede det, men jeg ville gerne have et nyt job og gerne her i Holbæk. Hvor vi havde større mulighed for at få meget mere tid sammen.
Vi tog til forårstræf med camperen, havde regnet med nogle ekstra dage på Lolland, men måtte køre hjem på grund af strømproblemer. Desværre er det sådan at køleskabet ikke, som de fleste, i campere kan køre på gas, men kun er på 12 volt et kompressor køleskab og storforbruger af strøm, hvis vi ikke får strøm, kan vi lade fra bilen, eller en 25 amperes lader ved hjælp af en 220 volt generator, placeret bag på camperen. Denne gang gik der en sikring inden i den gamle lader, fordi spændingen var blevet for lav og ligeså røg sikringen fra bilens generator og dermed vores ferie. Så blev der købt en ny fin digital lader til 1000 kr.
Ud over en masse andre dejlige gaver, jeg fik til min fødselsdag i 2014 fik jeg i år en billet til Cirkusrevyen. Den blev startskuddet til vores ferie på 14 dage. Vi lagde ud med et weekendophold på Møn med venerne og tog videre på en lille ferie og så Lolland med øer, camperen snød mig som sædvanlig, med strømmen Den fine lader til 1000 kr. døde og vores lille ferie blev næsten ødelagt, Vi måtte tage hjem og bytte den og tog så til sidst nogle dejlige dage på Reersø.
Vi begyndte så småt, at snakke om at flytte sammen, Vi så på hus og fik købt et dejligt kolonihavehus, som kommer til at danne rammen om vores fritid mange år frem, holde mig beskæftiget og helt sikkert berige vores alderdom.
Der blev også tid til både efterårstræf i camper foreningen og et for(h)juletræf i den lille fraktion, samt en masse ture rundt i nærområdet med den, eller til vinaftner i Korsør.
Desværre kunne jeg ikke holde til det nye arbejde og måtte holde op igen. Jeg blev igen arbejdsløs/sygemeldt og det er jeg stadig. Men det gav os igen en masse tid sammen og turene til gymnastik i Slagelse, blev brugt til at flytte mine ting til hende eller ud til haven, i små portioner, så jeg kunne magte det. Det meste af mit indbo, blev dog solgt i en samlet pakke, det eneste jeg har taget med, er mit tøj, mit værktøj, i reduceret udgave, et skrivebord, en brugt motionscykel og de få ting, jeg har arvet fra min mor.
Min kæreste tog en tur til Ægypten, med den kvindelige del af vores vennepar. En rigtig tøsetur. Vi mænd blev hjemme og hyggede os. Jeg har godt bemærket, at hun aldrig hjælper mig med at flytte, men tager ud og rejse, men nu skal jeg jo heller ikke flytte mere, hvis det står til mig.
Ind i mellem, er der sket en masse andre dejlige ting, for os, vi keder os bestemt aldrig. Sammen er vi stærkere, kan lave hus, mad og kager, samt være uenige, uden at blive rigtige uvenner, det er altså også en vigtig ting i et forhold.
Selvfølgelig er der ting, der har været svære, beslutninger som nødvendigvis skulle tages, når man går fra at være weekendkæreste til at bo sammen hver dag. Det er jo nok heller ikke blevet nemmere af, at man pludselig holder op med at arbejde, fra den ene dag til den anden. Man kommer nok i lidt af en krise. Vil stadig gerne vise, man kan selv og det er svært at bede om hjælp. Men hun har nu været meget tålmodig og bakket op hele vejen.
I mit sygdomsforløb gik det sådan, at det startede i Slagelse kommune, hvor jeg blev visiteret til to års revalidering. Men for ikke at skulle det hele igennem igen efter et halvt år, valgte jeg fra starten at flytte så hurtigt som muligt til Holbæk kommune. Da jeg sagde huset uden for Boeslunde op, gik der kun tre dage, før det igen var lejet ud til den næste 1. under en måned efter, så jeg havde travlt. Jeg var nu alligevel i Slagelse tre gange om ugen for at deltage i gymnastik, efter påbud fra kommunen. Efter mange år, med et alt for stort forbrug af piller, forsøgte min nye læge i Skælskør med flere Retard løsninger og til sidst et Morfin præparat, som ikke var tilskudsberettiget og kostede omkring 400 kr. om måneden + de almindelige piller, jeg stadig tager 4 – 5 stk. af om dagen. Det er nu afløst af et billigere produkt, som til gengæld giver nogen svedeture i løbet af dagen. Hver gang starter man fra 50 mg to gange om dagen og ender på 200 mg. der er max før den rene morfin. Det har jeg ikke så travlt med, for det betyder også et køreforbud. I År måtte jeg til sidst opgive at give blod, efter 83 gange i alt, siden 1979
Ud over de nævnte ting, har vi haft en masse andre dejlige oplevelser igennem året der er gået.
Et godt Nytår ønskes til alle, med en stor tak for de mange dejlige timer, vi fik i det forløbne år og ønsket om et endnu bedre år i det kommende år.
B.H.
Birkegårdens haver.
En tidligere årlig, eller næsten årlig tradition, blev genindført i går eftermiddags. En tur i Birkegårdens haver, ved mørkets frembrud. Det var fantastisk flot, rimeligt koldt og man kunne gå og glæde sig over, at man ikke selv skal betale for strømmen. For selv om man i dag bruger pærer uden det store forbrug, er der utroligt meget lys, som det må have taget tid at sætte op.
En god start på Julen.
Kolonihavehuset.
Så blev det dårligt vejr, så jeg fik tid til at lave en side, med lidt om vores dejlige kolonihavehus.
Find siden, i menuen til venstre, eller klik her:
B.H.
Så er det Jul igen.
Så er julen på vej, om vi vil det eller ej. Det bedste ved den, er den dejlige mad og hyggelige samvær.
Glædelig Jul.
B.H.
Det med småt.
Så er lejligheden afleveret, jeg nåede at bo der i 11 måneder, men var der jo ikke meget i virkeligheden.
Jeg har ellers været rigtig glad for at bo der, men vidste jo allerede, da jeg flyttede ind, at det var midlertidigt, da det meste af mit liv foregik i Holbæk.
Jeg er jo flyttet en del de sidste 5 - 6 år, for hver gang er der blevet ryddet op og sorteret i mit bohave og denne gang er der virkeligt skåret ned. Det startede med at min svigersøn skaffede en, som kunne bruge hele mit indbo. Men også på værkstedet er der skåret ned og kun de mest nødvendige ting er taget med. Alligevel er kælderrummet under andelslejligheden og kolonihavehuset fyldt til bristepunktet. Nu skal vi i gang med en yderligere sortering.
Hver gang man flytter, mister man noget, denne gang har jeg også mistet et dyr, min lille kanin, som betød utroligt meget for mig.
Den boede der før mig, havde vist boet i et af nabohusene, hvor beboerne havde lukket den ud, da de flyttede i ly af mørket. På sin færden, havde den fundet ly i den tilhørende garage, hvor jeg senere kom til at bo.
Efter en tid blev den fortrolig med mig, kom nærmere og nærmere. Til sidst kunne jeg få den til at spise af hånden, en enkelt gang tog jeg den op, men det passede den ikke helt, men jeg kunne godt klø den under hovedet, når den spiste.
Når jeg var hjemme, gik der ikke lang tid, før den kom vimsende. så kunne jeg sidde på trappestenen og give den mad. I perioder var den umulig at finde og et øjeblik efter var den der på ny. Jeg var naturligvis bange for dens liv, når den gik ned til vejen, når de sprøjtede på marken, eller tærskede.
Da jeg skulle flytte, overvejede jeg at tage den med til kolonihaven, men den har levet frit så længe og det syntes jeg den skulle have lov at blive ved med.
Det blev min datter, der kom med løsningen: Giv den til Lille Egede Friskole, hvor dit barnebarn går, så kan du stadig se den ved de arrangementer, du er med til.
Og i onsdag skete det så kl. 12.30 kom jeg med den i en transportkasse. Jeg havde fanget den om mandagen og lukket den inde i drivhuset til den skulle flyttes. Efter at have taget den ud af transportkassen, inde i den løbegård, den skal gå i, til den har vænnet sig til stedet, blev den vist rundt til alle de elever der var til stede, den blev kælet med og aet, så det var en lyst, mens jeg holdt den frem til dem. Jeg tror på, at det var den helt rigtige beslutning og at den vil få det godt og leve længe der.
Alternativet, med en stor hund og to katte, havde jeg det i hvert fald svært med.
Et helt nyt liv.
Så er flytningen, op til kæresten startet, så småt. Efter at have levet i en kuffert, i næsten to år, har vi startet på opgaven, vi flytter sammen. For mig betyder det, en mere end kraftig oprydning i mine ting, noget der nok skulle være sket for længe side, eller løbende.
Det er ikke så få ting, der ikke er plads til, i mit nye liv. Under min sortering, har jeg fundet flere ting, som jeg ikke vidste, jeg havde og som jeg kunne have brugt, for år tilbage, men som jeg har klaret mig glimrende uden.
At flytningen, skal falde sammen med starten på min sygdomsperiode, købet af kolonihave huset, er vel nærmest en naturlov. Sådan er det at være født på livets skyggeside.
Sådan har mit liv altid været, det må man jo leve med.
Tillykke med dagen.
Kære Jeanette, et stort tillykke med fødselsdagen,
samt de bedste ønsker for fremtiden.
ønskes du af A-M og far.
Nu er han da for alvor, ved at blive rigtig gammel
I erkendelse af, at jeg må se i øjet, at tiden er kommet, hvor A-M (min dejlige kæreste) har besluttet sig for, ikke at bo alene længere og at det skal gå ud over mig, har jeg belært af tidligere forhold, stillet nogle, syntes jeg selv, yderst retfærdige krav. Det er jo som bekendt, for sent, når først, man er flyttet sammen.
I kraft af mit job på Holbæk Vognfabrik, er jeg der jo alligevel det meste af tiden i byen og dermed hos hende. Men at placere mig i en, ellers dejlig andelslejlighed i stueplan, er nok næsten som at gøre en løve til vegetar.
Et af de mange krav jeg stillede, var at jeg ville have noget at hygge mig med, når hun havde aftenvagter, samt et sted at have bare nogle af de ganske få ting jeg har samlet gennem årene.
Det ser ud til, at vi har fundet den helt rigtige løsning, på problemet, se foto og senere en ny side, med fotos af de ting vi laver om efterhånden. Det skal ikke være færdigt i morgen, men i løbet af nogle år, så det er klar, når vi begge skal på efterløn, hvor vi vil tage ophold der i den varme tid.
Ingen af os er de fødte have mennesker, derfor er det praktisk, at det meste, er udlagt som græs, men der er dog nogle højbede til grøntsager og lidt prydhave.
Vi vil stadig, gerne ud at køre med den lille camper og se resten af Danmark, som vi er godt i gang med. Vi vil også til at sejle med båden, der endelig, efter mange år er ved at være færdig.
P.s. Hvis nogen har et (ikke for stort) køleskab, billigt til salg, i nærmeste omegn af Holbæk/ Skælskør er vi de glade aftagere. Det skal ikke koste en formue, da jeg selv har et i min lejebolig, som skal med, når den tid kommer, en gang i det nye år.
Hvis der endvidere, er nogen som har ledig plads, til udlejning fra den kommende vinter, gerne i nærheden af Holbæk, skriv til mig på
borge-holm@live.dk
Det drejer sig om en lille camper: 290 cm. høj 250 cm. bred og 5,5 m. lang. En trailer, samt en bådtrailer, m. båd. Der ud over nogle vinterhjul m.m. i alt ca. 30 - 35 m2 evt. blot overdækket, men sådan at man kan hente de enkelte dele ved behov.
Det var så den ferie.
Ferie billigt til salg.
Så er ferien slut, for mit vedkommende. Den var kun på 14 dage i denne omgang, men vi regner med, at der bliver tid og råd til en tur Syd på senere på året og mange flere timer rundt omkring, resten af året, i den lille camper i vores dejlige Danmark.
Ferien i år, startede den første dag, med min egen fødselsdag. Jeg er nu meget sidst i fyrrene, med kun to år tilbage til de 60 år. Jeg blev rigtigt opvartet af den søde, fik gode gaver, lækker mad og det var bare en dejlig dag.
Dagen efter havde min svigermor 81 års fødselsdag. Min kæreste og hendes bror, havde sammen med deres påhæng, inviteret hende til middag på Elmely kro, et flot og hyggeligt sted. Det var en spændende ret, med vildt og en flot dessert og blev en dejlig aften for os alle fem.
Samme dag, fik kæresten, besked om, at de billetter, hun havde villet give mig i gave, til Cirkusrevyen, alligevel kunne erhverves fra sygehusets personaleforening, til brug allerede næste dag. Så vores rigtige ferie, blev udsat endnu en dag, til torsdag, for onsdag eftermiddag, tog vi med personaleforeningen på Bakken og så revyen, med efterfølgende spisning.
Torsdag, kørte vi tidligt til min bopæl, læssede camperen og tog af sted mod Møn. Der skulle være årets feries første mål.
Vi havde første overnatning Syd på øen, inden vi kørte Nord på og længere mod ud mod klinten. Her skulle vi være sammen med et par venner i et par dage.
Vi fik set klinten lørdag, taget trapperne mange gange, først, den mest brugte, ved udstillingen, herfra langs stranden og op af trappen længst væk. Derefter igennem skoven, igen forbi udstillingen, til den modsatte trappe, ned og tilbage til udgangspunktet og op her. Det blev til mange skridt den dag.
Sidst på dagen, sluttede vi af med at besøge Klintholm havn, fik en stor is og så var det hjem til pladsen og slappe af.
Søndag, tog vi til Liselund. Vi gik rundt i den dejlige park og så de flotte bygninger, inden turen for vores vedkommende gik videre til Farøbroen, hvor vi gjorde holdt fik tanket og tømt og spiste frokost. Herefter gik turen til Lolland, hvor vi fik set en masse. Endnu et ophold på en dejlig autocamperplads og videre næste dag med nye oplevelser. Det var blevet Sankthans aften. Efter, at have været på Fejø det meste af dagen og set en masse og cyklet øen rundt på kryds og tværs, skulle vi finde et sted at overnatte. Det sidste sted vi havde boet, var der intet internet, så vores opslagsbog fra 2011 dannede grundlag for vores valg. Det første sted, så meget ubeboeligt ud, men græsset var stadig slået og der var strøm. Vi blev enige om at køre videre til næste mulighed, et B and B sted. Her havde man meldt sig ud, for flere år siden. Vi kørte videre til et fri camp område. Efter at have parkeret, ville jeg starte generatoren og lade lidt på batterierne, da vognen havde stået stille i mange timer, ved Havnen i Kragenæs og vi kun havde kørt kortvarigt efterfølgende.
Der havde de sidste dage bredt sig en grim lugt fra den ellers dyre lader, den var der stadig, men nu virkede den heller ikke mere.
Det blev afslutningen, eller første del af turen. Vi kørte hjem og overnattede. Næste dag, tidligt op, afmontering af laderen, til Biltema og bytte og hjem og montere.
Herefter gik turen til Reersø til tre dejlige dage, med afslapning, cykle og gåture, hygge med gril, god mad og rødvin, samt besøg af gode venner.
Vi havde fundet et (for os) nyt og alle tiders sted, som de eneste i de to første dage. Et helt fantastisk sted, vi vil besøge ofte, i årene frem, da denne del af Sjælland nu står for tur.
Som sædvanlig, en stor tak til kæresten for hendes altid store overbærenhed, gode samarbejde og de mange dejlige fælles interesser.
Det kan godt være, at vores ferie ikke blev så lang, som vi havde ønsket, men vi har begge nydt hvert eneste minut.
Tusind tak.
Tusind tak, for de mange dejlige hilsner, på min fødselsdag. Jeg har haft en dejlig fridag med kæresten, den første af to ugers ferie. Har fået mange dejlige gaver: Sko der klemte og er blevet byttet, en tur ud og bowle af vennerne og en tur i Cirkusrevyen til på onsdag.
Endnu en gang tak til alle, specielt til de tidligere kollegaer, der har lagt to år til min alder. Men det var altså kun 58 Så jeg er stadig sidst i fyrrene, meget sidst i fyrrene
B.H.
Pinseturen.
Pinseturen i camperen, som var på tre dage, da det kun var mig, der havde fri torsdag og vi skulle hjem til spisning, med hele familien, hos mig mandag.
Turen skulle, være en prøve på sommerferieturen, som er lige om hjørnet. Den var planlagt til Sverige, men nu ender den med en forkortet tur til Syddanmark, Møen, Lolland m.m. Vi har kun ca. 1½ uge at køre i, da der også er to fødselsdage, mandag og tirsdag i den første uge.
Ja sådan er vores liv nu en gang.
Turen, som kun gik til den nærmeste omegn, var på i alt 34 km, frem og tilbage, var en prøve på, om batterierne kunne holde, hvis vi økonomiserede med strømmen. Det lykkes, bl.a. fordi det var solskin, det meste af tiden.
Tiden gik med afslapning, ligge/ sidde i solen, bade, gå og cykleture.
Alt fungerede perfekt, intet var glemt, næsten intet, ud over fjerbetjeningen til fjernsynet og koden til internettet. Forbindelsen til internet og telefon er ikke noget at skrive om, på omtalte sted, så det blev meget afslappet. Vi kom til pladsen, (som jeg selv har benyttet i mange år,) lidt over middag fredag, hvor der var god plads. Senere kom der mange biler og badegæster.
Pladsen ligger, skærmet af træer, i læ for vinden. Der er ikke så meget plads, som for ti år siden, men hvis man kommer tidligt er der gode mulighed for selv at vælge, hvor man vil holde. Vi holdt lidt tilbagetrukket, for at give plads til personbilerne og bedre mulighed for at stille bord og stole, samt grillen op.
Det blev nogle dejlige dage, med meget samvær og fælles afslapning.
Endnu en dejlig tur med Holbæk Sygehus.
Stettin turen med personaleforeningen ”Blæksprutten” d. 22.05 – 25.5.2014
Hvor heldig kan man være? At have en sød kæreste, der kan få fri til en sådan tur, at få lov at komme med selv om, man også fik lov sidst, på turen, til den blå Planet. Og at være sammen med, så mange dejlige mennesker i fire dage. Hvis jeg skulle have glemt at sige tak og farvel til nogen, er det hermed gjort, for jeg havde jo travlt med at gøre de indkøbte ting, (sådan ca. hvad der kan være i et indkøbsnet, eller en lille transportcontainer fra sygehuset) klar til hjemturen.
Det startede med, at vi skulle være det sædvanlige sted, (Teknisk afdeling) kl. 06.00 Vi havde været tidligt oppe, den søde havde været på arbejde, til 23.30 dagen før og der skulle meget vand til at vågne hende, som normalt sover til 8.30
Præcis kl. 06.01 kørte bussen afsted, vi blev præsenteret for bussens chauffør og hans kone, som tog sig af alt det praktiske, kaffe m.m. samt ikke mindst dirigerede chaufføren, som koner nu engang skal.
Vi nåede færgen i god tid, kom med kl. 9.00 De fleste havde bestilt morgenmenu, den var udsøgt lækker, indeholdt alt og vi havde fået vores helt egen etage, på færgen.
Vi kørte mod den Polske grænse, havde et enkelt stop undervejs, hvor vi fik Holbæk Sygehus’ berømte sandwich, i forskellige udgaver, samt tilhørende drikkelse. Under hele turen var der sørget for rigelig drikkelse. Det mjød, som vi mener, at have opfundet i Dk, stammer i virkeligheden fra Polen, mente chaufføren, jeg mener dog, at de mere skal satse på det sorte øl, som mange fik mere og mere smag for.
Efter endnu et par timers kørsel, passerede vi grænsen og holdt kort efter ud for et stort indkøbscenter, vi fik en halv time, derefter kørte vi til hotel Focus.
Vi bliver indkvarteret og havde fri, til vi skulle spise kl. 19.00 på den tæt ved liggende, restaurant Columbus, (ud af indgangen, op af trappen overfor og fem skridt mere, så er du der.)
Det var kanondejlig mad, intet mindre og der var nok af den, det kan godt være, at nogen måtte vente lidt på maden, og andre slet ikke fik noget, før de beklagede sig, men det smagte så dejligt. Det gik helt galt med desserten og vores chauffør og hans kone talte med store BOGSTAVER, så fik alle endelig. Hvis maden var god, og rigelig, var det intet mod det sorte øl, det var i en klasse for sig, og blev bare bedre og bedre.
Alligevel, lykkes det mig at stikke af fra regningen. Vi gik en dejlig tur og derefter hjem på hotellet, det var blevet sent. Da hun havde smidt det meste af tøjet, kom det: Du har ikke betalt for den sidste øl. Det var jo sandt nok, og jeg erkendte omgående min skyld, (som en rigtig mand,) Jeg blev så sendt afsted, (hun havde jo ikke tøj på) men jeg er dårlig til Polsk og ikke meget bedre til Engelsk. Det lykkes dog alligevel, med tegn og fagter. Jeg forklarede, at vi havde siddet ved dette bord og skyldte for to sorte øl, ok sagde servitricen og hentede to store sorte og bad mig sætte mig, hvor jeg havde ønsket. No sagde jeg, turde ikke drikke dem. Vidste jo godt, at der blev holdt øje med uret, på hotelværelset.) Til sidst blev vi enige om, at Meridt, havde betalt for det hele. Det var ikke sidste gang, han redede os/ mig. Stor tak til ham.
Næste dag, fredag, skulle vi med en flyvebåd til Swinoujscie, desværre var den gået i stykker, de håbede på, at den blev færdig til lørdag, så vi byttede om på fredag og lørdag, men det slog ikke til, desværre.
For pigerne, var det nu helt fint, de brændte mere og mere, efter at komme ud at shoppe, vi mænd tog det som en afslapningsdag, hvor man kun skulle nikke og bære poser. Dagen endte med et stort brag, det tordnede og regnede i flere timer og mange, som havde været ude og spise blev godt våde.
Lørdag. Desværre var båden stadig ikke klar, så vores chauffør og hans kone, som havde styr på alt, havde ændret planerne for alle. Nogen havde ønsket massage, det havde de fået ændret, andre blev hjemme, vi andre tog turen med bus og derefter city færgen, over til den anden side af floden. Undervejs fik vi information om byen og dens historie, fra en der kendte den til bunds. Vi fik information om turen til et marked, fandt det aldrig, men det lykkes at finde tilbage og de sparede penge, blev omsat i sort øl.
Herefter samles vi alle og fik en dejlig suppe, med en sort øl til, igen skænket af personaleforeningen. Vi gik mod færgen, på nær nogle stykker, som blev lidt længere, men de fik købt nogle dejlige ting og vi andre savnede ikke noget, sad og slappede af. Så gik turen hjem til hotellet, så vi kunne være klar til spisning på restaurant Tango 10 m. under Jorden.
Det var en fantastisk flot restaurant, dejlig mad, levende musik og hygge mellem de mennesker, som man efterhånden kendte rigtigt godt. Der var rigeligt, af mad og drikke. Vi gik nu tidligt hjem, tidligt næste morgen, ikke spor træt, næsten ikke, så vi tog lige en rundtur på flere værelser for at se udsigten og hvad de havde af drikkevarer. Der blev etableret endnu et par dejlige venskaber.
Søndag. Det blev vist sen morgenmad for de fleste. Men vi var alle klar Kl. 12.00 hvor vi kørte mod færgen, vi var i god tid,(desværre) så vi måtte bruge tiden på indkøb, i Border shoppen. Jeg var en af dem, som ikke havde brugt penge, på indkøb af de 142 par sko, som konkurrencen endte med, men tog vin og øl med hjem, så de andre troede, vi skulle have fest.
Nej ikke endnu, jeg er jo stadig på prøve, selv om jeg har fået arbejde i Holbæk, er hun stadig ikke helt sikker på mine reelle hensigter.
Det er vel unødigt, at fortælle, at det var en utrolig dejlig tur, chaufføren og hans kone, gjorde alt menneskeligt muligt, for at vi skulle have en stor oplevelse og det fik vi. Selv om der var enkelte misere, som på ingen måde skyldtes vores chauffør par/ personaleforening, gjorde de alt hvad der var muligt, for at vi skulle have en helt fantastisk oplevelse.
Tak til personaleforeningen for endnu en dejlig tur, jeg har allerede meldt mig til den næste. Håber det bliver en tur, til Tønder omkring Juletid og lover, denne gang ikke, at fylde bussen, så meget som denne gang.
Så blev han konfirmeret.
Så blev Niclas konfirmeret, bagefter var der fest, på Vandkanten i Korsør.
Se nogle fotos fra festen under min datter i menuen og derefter Niclas´ konfirmation.
Konfirmation
Så er det i morgen, d. 16.05.14. mit dejlige barnebarn, Niclas skal konfirmeres.
Det ser ud til, at det bliver dejligt vejr på dagen, det ønsker vi sådan for dig, samt at du får et godt og spændende liv i fremtiden og bliver meget lykkelig.
De bedste ønsker for dagen og fremtiden.
A-M & morfar.
Træf på Lolland
Så er forårstræffet på Lolland overstået, det blev som ventet en stor succes for foreningen.
Personligt, syntes jeg også det var dejligt. Jeg mente alt var klart, det var det også som udgangspunkt, men søndag morgen, stod vi op til ingen strøm.
Alt i den lille camper, bruger jo 12 volt, køleskabet, vandvarmeren og i dette tilfælde, varmen, sammen med gas.
Det har været det største problem, til dato, at have strøm nok, til en hel weekend.
Denne gang vidste jeg, at de to marinebatterier på tilsammen 120 ah. (nu to år gamle) var fuldt opladet hjemme fra. Jeg vidste også at de kunne oplades af bilens generator 55 amp. under kørsel og med det indbyggede elektroniske lade apparat på 20 amp. Desuden, ville solcellen, på 55 vat hjælpe til i dagtimerne.
Det var kun den første nat, vi brugte gasvarmen, men det varme vand, fra den 3 liters vandvarmer, var tændt til det sidste og her er nok problemet, for den slår ikke fra, som køleskabets kompressor ved mindre end 10,5 volt på anlægget.
Da jeg opdagede problemet, var batterierne allerede langt nede, Først forsøgte jeg, som altid, at lade med bilens generator, det giver det hurtigste resultat, men ikke denne gang, for sikringen sprang omgående.
Dernæst forsøgte jeg med den store lader, gemt i siddegruppen, så man ikke kan se, hvor meget den lader, den har så omgående knækket sammen. Det viste sig dog at være en stor sikring, som kan skiftes, så den bliver i stedet til hjemmelader.
For at rette op på det, var jeg nødt til at parallel montere et 3. batteri og begynde at lade fra bunden igen. Dagen efter, blev der indkøbt en stor elektronisk 25 amp. lader fra Biltema og monteret. Der blev også sat kontakter på til køleskab, vandvarmer og tv.
Sidste gang, på et træf på Fyn med samme problem visnede mit fjernsyn, der havde stået tændt.
Men ellers var det endnu et fantastisk træf i rækken, hvor der har været nogle huller, de senere år. Vi kom først ved 21.00 tiden fredag aften, havde valgt at spise hjemme, da der havde indsneget sig et besøg i børnehaven sidst på dagen. Vejret var lidt koldt den første aften, derfor tog vi varme på. Men næste dag var det fantastisk vejr. Det holdt sig hele weekenden, generalforsamlingen foregik udendørs, hvorefter vi fik medbragt frokost ved langborde opsat mellem de to rækker af campere.
Menuen om aftenen, var fantastisk. Varm dejlig lækker mad, afbrudt af en mand som kom og underholdt i en times tid, inden desserten. Han havde virkeligt sat sig godt ind i emnet, kendte til de problemer, man som autocamperkører slås med, på veje og pladser. (Håber ikke han ser dette) Han lavede også en sketch med nogle medlemmer af bestyrelsen, så vi kunne fornemme, hvorfor vi har valgt dem til opgaven.
Søndag morgen, efter morgenmaden, var sat af til, at sparke dæk. Jeg kunne godt have fundet på at sparke til nogle andre ting, men det hjælper som regel ikke, giver blot nogle buler. men et er sikkert, jeg er på jagt efter køleskab og vandvarmer på gas, i en størrelse, der vægtmæssigt og pladsmæssigt, kan være i en lille camper.
Så er den klar.
Så er den lille camper, endelig klar til at tage til træf på Lolland.
Efter at have ligget vandret, den sidste tid, for at få lavet de sidste ting klar, så den kunne synes, samt nogle småting i camper delen, som havde stået på ønskelisten længe, ser det nu ud til at den er færdig, i første omgang.
For en sådan aldrene vogn, skal jo ikke holdes mindre ved lige, end en ny. Efter to år med mange tilkøb, forventer jeg dog ikke de store udgifter på den i år. Den sidste optimering af motoren fik den således i onsdags. Man måtte erkende, at der er lidt mere vindmodstand i selv et minisneglehus, frem for en personvogn, så der skulle nogle større hoved dysser til.
Inden da, havde jeg selv arbejdet ihærdigt, med at tilpasse et sæt brugte hynder til vognen. De skulle kortes ti cm. af. Intet problem, bortset fra, at jeg ikke havde syet på min mors gamle symaskine, de sidste 15 år. Bare det at træde nålen, var en udfordring. men det lykkes, nu mangler jeg blot, at sy to puder og en kappe, til gardinerne, som passede på mål.
Der blev også tid, til at lave et ovalt bord, af en gammel vandfast plade.
Næste projekt, bliver nok en form for lygte-bum, som strækker sig helt ud til siden af kassen fortil, herpå skal sættes rigtige spejle, hængemodelen fra en lille bus, samt et par pløjelygter. Jeg er også i gang med, at kigge efter et sæt luftpuder, til bagfjedrene, det vil give det sidste stabilitetsmæssigt og hindre den store krængning i rundkørsler.
To år mere på vejen.
Så fik min dejlige Ford P 100 camper endnu to år mere på vejen.
Efter at have brugt den sidste tid på at færdiggøre sidste års projekt med motorskifte, har jeg i år skiftet parabolerne, bærearmene og færdiggjort udstødningen, samt ført den helt bagud.
Efter at have fået justeret lygterne i går, kørte jeg op for at få en tid. Det blev i dag kl. 10.00 Der var kun 2 cm. under porten og jeg havde taget antennen af.
Han var rigtigt godt tilfreds med den, eneste minus, var en styrestang, med let slør. Han slog den op på nettet, for mig, den kunne hentes hos hans nabo og så kunne jeg komme senere på dagen, når jeg havde skiftet den. Det gjorde jeg så, og omsynet foregik på pladsen foran synsstedet.
Så nu kan sommeren bare komme, for selv om der stadig mangler nogle småting i kabinen, bare lidt hynder, der skal kortes af og monteres på plader, et toilet, der skal have anden håndvask og nyt væv, sat fast med vandfast klæber, samt den årlige forårsrengøring, kan jeg mærke at sommeren presser på.
Klatvask.
Hvor varmt vand, kan man egentlig vaske en Mercedes i?
Kunne jeg passende spørge om
Da jeg igen har vrøvl med ryggen, men bilen trængte til en vask,
måtte jeg ty til vaskemaskinen.
Den gør det nu også bedre end jeg.
Men det gik helt galt, jeg mente ikke, at jeg skulle vælge Skåneprogram, da det jo er en Tysker.
Det her er, hvad der kom ud af maskinen.
Så er det slut med at betale 11.500,00 kr. + partikkelafgift 1000,00 kr. samt nærmest det samme i forsikring, for at køre 30.000 km om året.
Ny vægtafgift 1.120,00 kr. årligt. forsikring 4800,00 kr. årligt
Det giver pr. mdr. 493,00 kr.
Det kan godt være, at det er lige som at sætte sig ned i en gokart, det kræver sin tilvænning, men den kører altså også lige sådan.
Hvad sker der lige her?
Mange tager pladerne af deres camper, om vinteren, det gør jeg ikke.
Med en vægtafgift på, pt. 2 X 2000,00 kr. er der ligesom ikke basis for indkøb af nye plader om foråret.
Sidste år, gik meget af sæsonen med at optimere vognen. I år skal dette gøres færdigt tidligt, nu er vejret til det. Derfor er den pt. klodset op.
Det handler om: tilpasning af udstødningen, skift af de forreste fjedre, paraboler i forlygterne, samt lettere undervognsbehandling.
Indenfor, skal der også ske noget, men det bliver hen over sommeren, hvilket i mit tempo, betyder når det bliver færdigt. Jeg har fået fingre i et komplet sæt hynder, i god kvalitet og nydelig farve, samt gardiner og div. pyntepuder. De skal forkortes med ti cm. Så symaskinen skal frem.
Til baderummet, har jeg fået en anden vask, med underskab, hylde til modstående hjørne.
Eneste minus, er stadig det fine kompressorkøleskab, med for stort forbrug.
Endnu et dødsfald.
Jan Sørensen.
Endnu engang, har jeg mistet en god, fortrolig og meget hjælpsom ven og tidligere kollega til kræften. Han sov stille ind d. 14.02.14.
Jan havde levet med den nok mest frygtede sygdom, i mange år, efter et enkelt men meget alvorligt udbrud for nogle år tilbage.
Han kom efter en svær og langvarig sygedoms periode, igen tilbage til jobbet til stor glæde for os alle.
Han endte sit arbejdsliv, med at gå hjem på efterløn, men fik ikke mange år inden sygdommen igen brød ud.
Jan var uddannet autolakerer og var utroligt stolt af sit job. Når noget var godt nok til Jan, vidste man at det ikke kunne blive bedre, han var først tilfreds, når kvaliteten var helt i top.
Efter mange år med lakering af biler, kom han til Scanglas i afdelingen for Silketryk. Her blev der malet en masse facadeglas, med sprøjte i årene frem. Senere foregik det dog med store ruller og igennem fintmasket lærred i mønstre, som blev skabt ved belysning af dette lærred, opspændt i store rammer.
De sidste år, fungerede Jan som indkøber, for alle afdelinger på fabrikken.
Mange har i årene haft glæde af Jans høje niveau for spartel og malerarbejde på deres biler samt han fantastiske øje for farvegengivelse.
Mine tanker går til hans efterladte, hans kone, de to sønner og hans børnebørn.
Æret være hans minde.
B.H.
Ændringer i mit liv.
Ændringer i mit liv.