Efter i 1½ år ikke at have været med til træf i foreningen, eller sagt på en anden måde, sprunget et efterårstræf og et forårstræf over, var vi nu med igen.
Det så ellers på forhånd ud, som at det skulle ende som det plejer, at lige før tilmeldingsfristens udløb, kommer der noget i vejen, enten i familien eller arbejdsmæssigt. Og det endte som så ofte før. Fredag morgen gik nogle af viklingerne i en motor, som er en væsentlig del af vores termorudelinie, hvilket betød at maskinen kun kunne køres manuelt, hvilket igen betød at det blev temmelig sent, inden jeg kunne tage motoren af og bringe den til nabobyen til renovering. Så det blev først tidligt lørdag morgen, vi tog af sted til træf.
Vi kørte hjemmefra 06.30 og ankom i god tid, ca. en time før morgenmaden kl. 09.00 og havde fornøjelsen af at se de andre vågne op, efter en fredag aften, der plejer at være meget hyggelig. Efter morgenmaden, gik resten af formiddagen med at se / gense Andelslansbyen. Vi havde været der før, for tre år siden, så der var sket flere nye tiltag, og flyttet noget om siden. Der var desuden pløjestævne, med heste i denne weekend. Om Søndagen var der historisk træf for gamle biler og motorcykler samt stumpemarked, så der var næsten ikke tid nok, det blev en utrolig dejlig weekend.
Nyeste kommentarer
14.08 | 00:53
Jeg blev diagnosticeret med slidgigt som 69-årig i 2018 med flere mislyk...
10.02 | 13:49
Hej Børge Holm jeg skriver til dig i håbet om flere oplysninger på hj...
02.08 | 21:08
Spændende læsning,
03.09 | 11:17
Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen