Her er lidt af de 6 - 700 fotos fra turen til Fuerteventura i tiden d. 11 - 18. marts 2013
En uge med afslapning og oplevelser på en anden måde.
Udgangspunktet var ellers en tur til Ægypten, men grundet urolighedderne på det tidspunkt, hvor rejsen skulle bestilles, var vi i tvivl om, at vi ville få pyramiderne at se. Og uden det ingen rejse til Ægypten for mig.
Vi valgte derfor at tage til de Kanariske øer. Og det har vi på intet tidspunkt fortrudt og det kan varmt anbefales.
Som udgangspunkt, havde vi valgt en billigrejse på et trestjernet hotel. Vi havde desuden valgt All inklusive.
Det viste sig at være tre stjerner med et plus efter.
Og selv om jeg på ingen måde er rejsevant, i forhold til kæresten, vil jeg gerne give det endnu et plus, for den gode service, både med hensyn til rengøring, servering af drikkevarer med et smil uden for spisetiderne, de dejlige rummelige og godt indrettede lejligheder, den flotte og varierede mad og de dejlige omgivelser på hotellet.
Man skal virkelig lede længe, efter noget at være utilfreds med og vejret er altid fantastisk på denne ø, vi havde fra 22 - 28 grader hele ugen.
Vi havde på forhånd besluttet, kun at tage på en enkel tur med rejseselskabet, turen til øens sydligste by med katamaran/ ubåden.
Vi ville selv planlægge vores ture. Det blev til mange lange gåture og korte løbeture tre gange på ferien, lidt før spisetid, når solen var på vej ned. så havde vi en tur til hovedstaden og til den Nordlige del af øen. Der ud over blev der solet, hygget og slappet af.
Man skal altid passe på med at sige: Det er den bedste tur i mit liv, men indtil nu, er denne, den mest afslappede og oplevelsesrige tur, jeg har været på i mange år.
Tak til min søde kæreste, for hendes altid gode humør, sammenholdet, de mange dejlige oplevelser, den gode afslapning, tosomheden og din dejlige måde at få tingene til at fungere på, uden stress og jag og med et minimum af planlægning, samt det at du gjorde god plads til os begge.
Dig kan jeg rejse hele verden rundt med, det kræver kun masser af tid og mange penge.
Tak for en dejlig ferie.
Nyeste kommentarer
14.08 | 00:53
Jeg blev diagnosticeret med slidgigt som 69-årig i 2018 med flere mislyk...
10.02 | 13:49
Hej Børge Holm jeg skriver til dig i håbet om flere oplysninger på hj...
02.08 | 21:08
Spændende læsning,
03.09 | 11:17
Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen