Smedens blog

Så blev det igen tid, til lidt opdatering fra mig. 

Nogen gange lykkes det og så er der de andre gange.

Det er svært at skrive, hvad der sker, nogen gange når jeg har lagt en begivenhed ind i min kalender, fra den ene tablet, vises det ikke på telefonen og så sker at jeg siger ja til noget andet. I dette tilfælde, at tage hånd om de tidligere venners hund.

Forhistorien var, at mit bakkamera, som i perioder har strejket, specielt på det sidste helt nægtede at samarbejde. Det er mindst 10 år gammelt, men til forskel fra almindeligt brug, har det i størsteparten af tiden, været i brug hele tiden, da der er monteret et kamera i camper delen, så jeg kan holde øje med, om Køteren arter sig.

Med det i mente, lod jeg være med at tage til Sorø på Grundlovsdag, men så var det at kalenderen strejkede, så jeg heller ikke kommer til Gavnø. Til gengæld, har jeg fået lavet en masse på den lille campingvogn, som snart er klar til at returnere til Fjenneslev igen.

 

På tur med camperen.

Så lykkedes det, (jeg ved stadigvæk ikke, hvordan) at blive færdig og komme afsted til Drengerøvsaften i Skælskør. Det blev endnu en dejlig eftermiddag, med flotte biler, god stemning og efter et par mindre regnbyger kom solen frem og blev der til mørket faldt på. Sikkert på grund af regnen, var tilstrømningen i starten, mindre end de tidligere år, men omkring spisetid, var der pænt fyldt op. Tak til de tidligere venner, som gjorde, at vi kom ud og spise. 

Som sædvanligt, blev jeg der til næste morgen, det er dejligt at kunne få det sidste med, inden fra vognen. Santos er ikke vild med fyrværkeriet, men føler sig mere tryg fra sin plads i camperen.

Her dagen efter, er jeg kørt videre til Stigsnæs, hvor det er længe siden jeg har holdt. Her bliver vi til i morgen formiddag, hvor turen går hjemad.

Hvis alt går efter planen, det gør det ikke altid i mit liv, er jeg igen i år i Sorø på onsdag.

Fortsat god weekend B. H.

 

Hjemme igen.

Man bliver så tryg, når alt bare går som det plejer. Det gør det i store perioder for mig, men det sker også, at hele min trygge verden, med et bliver vendt på hovedet. Sådan gik det i dagene før Pinse. 

Ud over en 50 års fødselsdag lørdag og så ikke andet, end et sparsomt forsøg på, at få ryddet op i de mange projekter, som har været i gang, det sidste halve (måske mere, fra jeg flyttede ind.) år.

Men det gik helt anderledes, for efter den dejlige fødselsdag, med god mad og vin, fandt jeg aldrig mig selv, før mange dage efter. Søndag var offdag, uden ondt i hovedet, men uden tissetrang. Mandag var jeg nødt til, at kontakte lægehuset. Jeg havde selv, i mange forsøg opsamlet et prøveglas med urin. Men de ville have et der var tappet hos dem. Jeg kundgjorde at det ville tage nogle timer. På det første toilet var der optaget, på det næste åbent, men jeg havde dårligt låst, før den første bankede på. Efter flere bankninger søgte jeg ly på det andet toilet. Men kort efter startede det også her og jeg måtte opgive. Jeg gik til receptionen og beklagede mit manglende testmatteriale.

Jeg tog hjem, lå på sofaen og kiggede på min sårede hund, som ikke kunne forstå at dens far ikke ville med ud at gå.

Ved 13.00 tiden ringede lægen og fortalte, at der ingen blærebetændelse var at opdyrke. Han spurgte naturligt nok, om hvordan jeg havde det og jeg oplyste, at det før havde gået betydeligt bedre. Jeg gjorde igen opmærksom på, at jeg ikke havde tisset i mange timer. Han mente at så måtte vi jo ses. Det gjorde vi og efter noget lemfældige undersøgelser, enedes vi om, at jeg kørte hjem, med bilen og blev afhentet af en ambulance som kørte mod Roskilde.

Det sted er ikke det værste sted, at lande, hvis man har problemer med de dele.

 Et noget ambivalent forhold til fridage.

Selv om det snart er 14 år siden, jeg med en underlig fornemmelse i maven forlod den virksomhed, som jeg havde brugt mere end halvdelen af min erhvervsaktive tid på, er noget af det jeg ikke mindes med glæde, de specielt i foråret anbragte fridage. De var i de flestes tilfælde henlagt til nødvendigt reparation på maskinerne. Det og Jul, Påske og Pinse, var jo en oplagt mulighed, når maskinerne i størstedelen af fabrikken kørte 24-7- 365 dage om året minus de før omtalte dage. Dertil kom de ofte lange dage, samt ofte mange nat tilkald. 

Men jeg elskede det job. Ikke en eneste dag, har jeg gået på arbejde, med tanken: Jeg gider ikke det her.

Derfor må jeg indrømme at de dage, for mig i dag er hellige, uanset, hvad min tidligere forkvinde M. F. så ellers mener om rigets finanser. 

Nu er jeg jo ikke så intilligent, som de 179 kloge mænd og kvinder. For jeg havde nok valgt et andet sted at spare. Evt. kunne man se på, at de før omtalte 179 personer, skulle arbejde lige så lang tid som os andre. Jeg er helt på det rene med, det hårde psykiske miljø, de arbejder under. Men det er jo et valg, de har gjort, fordi de brænder for det og ikke for pengene og pensionens skyld

God weekend i det fine vejr.

Unødig info: Der arbejdes stadig på at få haven pæn igen, senest er det sidste rør i plænen lagt. Det var overløbsrøret til den ene 1000 l. tank. der er sået græs og det begynder at komme op selv om Køteren mener, der også skal være plads til hans kødben. Han har ellers placeret flere i grusbunken. Der er også ind imellem, blevet tid til at arbejde på Angliaens motor. P.t. er det koblingens arm og tryklejet, der arbejdes på.

Men ligesom med haven, der nok først bliver pæn, når vinteren sætter ind og der kommer sne, går der noget tid. Til gengæld har jeg haft en weekend i camperen og nået mange andre gode ting. I dag skal jeg til 50 års fødselsdag kl. 14.00 der bliver ikke problemer med hjemtransporten, for selv om jeg må kravle hjem, er det kun fra for enden af stien hos naboen.

B. H,

 

Så blev vinge fabrikken besøgt. Det var stort og mere stort, en gang til og kke mindst langt. Jeg mindes ikke at have set noget, i den størrelse før. At  lave noget så stort, i to forme, sætte noget inden i, til at fiksere og forstærke og endeligt klappe modparten op og lime det hele sammen. Det var ikke så få fixpunkter der skulle passe, når inderforstærkningen monteres. Jeg må indrømme jeg var imponeret, ikke kun af arbejdet, kvaliteten , men også sikkerheden, som var helt i top. Det må være fantastisk, at være en del af en sådan proces. Stolt af, at min datter.er en del del af dette.

Grundet vejret, samt Køterens igen smerter i benet valgte jeg at køre hjemad. Men omkring hvor jeg plejer at fricampe, trak det så meget i rattet, at jeg ikke magtede at stritte i mod. Jeg har nydt resten af dagen i korte bukserl uden strømper. Ren nydelse. Køteren, som ellers klagede sig og har fået en 1/4 tablet mod smerter, har ikke beklaget sig, nu ligger han og trækker torsk i land. Indrømmet, selvom jeg har utroligt mange fotos af ham, er jeg begyndt at tage fotos alle vegne af ham. Endnu et bevis på, at det dejlige liv med ham slutter på et tidspunkt. Håber jeg får endnu lidt tid til at vænne mig til det, for det virker umiddelbart temmelig svært. Bare at skrive om det, giver fugtige øjne. Sådan har det aldrig været med xkærester, jo men det får ingen mig til at indrømme.

Fortsat god weekend til alle,

Samt stor tak til Per A. for altid at hjælpe og fejlfinde hvergang jeg har kvajet mig og ikke kan få programmet til at virke.

God weekend 

 

 

Så kom sommeren da godt nok til Danmark.

Man får jo lyst til at trille en tur i camperen. Når der i morgen, er tanket vand og de nye forlygter er justeret, går turen syd over i første omgang til min ynglings strand, ikke for overnatning, denne gang, men som et stop. Senere på dagen går turen videre mod Kragenæs. Her skal jeg lørdag møde datteren og svigersønnen for at tage mod Nakskov, hvor vi skal se vinge fabrikken. Det ser ud til at det gode vejr skal nydes, mens det er her.

God weekend til alle.

B. H.

 

Det er ikke længe siden, (sidste år) jeg skrev om turen til Bogø med besøg hos smeden med navn Leif Nowicki.

Det var en tur med Ford Classic Club.DK og Ford A klubben. Ud over en dejlig køretur besøgte vi smeden. Udover et fuldt fungerende værksted, med flere drejebænke og maskiner til anden bearbejdning i metal, fandtes der i en hal mange forskellige biler, mest Ford, alle former for motorer og andet samlet igennem mange år. Han havde også alt i startere og dynamoer, karburatorer og tændings anlæg.

Når jeg skriver han havde, er det fordi han afgik ved døden her i sidste weekend.

Det er virkeligt et stort tab for øen og alle os der piller med den slags.

Jeg kondolerer til familie og venner, med håbet om, at denne fine samling, på en eller anden måde, kan danne basis for et egsmuseum på Bogø.

Æret være Leif Nowicki, han vil blive husket.

Jeg må tilstå, at jeg nu er nået den alder, hvor jeg er begyndt at læse dødsannoncerne. Der bliver længere mellem dem som er født sidst i 1920'erne og op i 1930'erne. Der kommer flere og flere, som er født i 1950'erne

Jeg er så priviligeret, at få avisen gratis. Ja jeg ved godt, at det ikke er mange penge i forhold til mange af de andre ting som jeg beskæftiger mig med. Men jeg har det nu bedre med, at de penge står på kontoen, altså hvis det var tilfældet.

Tilbage til det med dødsannoncerne.

Det er under to år siden, min datter mistede sin mor. De var henholdsvis 41 og 65 år og er jo ingen alder. For nylig mistede en af hendes skolekammerater sin far også omkring den alder.

Det jeg oponerer i mod, er at med den sidste justering af pensionsalderen, som er den tid, efter mange arbejdsår, hvor man stadig er frisk og kan foretage selvstændige valg, lange rejser, eller på anden måde leve livet i et andet tempo, end det på arbejdsmarkedet. Man glemmer også, at mange af de ældre i de år står til rådighed, ved sygdom blandt børnebørnene. Det vil sikkert over tid, kræve ekstaudgifter til børneinstititionerne, eller fravær af forældre på arbejdspladsen.

ER DER VIRKELIGT IKKE, I ET SAMFUND, SOM PRISER SIG AF, AT VÆRE NOGET SÅ FANTASTISK, PLADS TIL AT DE ÆLDRE FÅR ET GODT OTIUM? AT MAN SKAL FJERNE EN FRIDAG, FOR AT OPTIMERE. 

Rundt omkring på min hjemmeside, kan man læse mere om, at jeg var meget ung, omkring 9 år da arbejdslivet indhentede mig, da min mor blev skilt, min bror blev dræbt og hun stod alene med to små på 2,5 og 3,5 år. Samtidig hjalp jeg rundt omkring på gårdene, med småopgaver, mest i høsten.

Senere intensiverede dette sig, samtidig med skolegangen, var jeg ansat som arbejdsdreng hos en ældre pladesmed i byen og senere hos en lille smedeforetning inden jeg kom i lære. Det giver frem til 2014 ca. 49 år. Under arbejdet, som montør, efter læretiden og senere 2 - 3 år, blev vi ofte sendt hjem sidst på året. Og jeg havde et halvt år, som arbejdsløs efter min datters fødsel, ellers har jeg arbejdet hele livet. Herefter et år med arbejdsprøvning 15 timer om ugen. Dertil kommer tiden, fra 2015 og frem til 2022 hvor jeg arbejdede 12 timer mindst, om ugen, som fleksjobber. Først med at køre mad ud til plejehjem om eftermiddagen og den sidste tid på en herregård med alsidigt arbejde.

I dag hjælper jeg en barndomsven, med forefaldende arbejde ca. 15 timer om ugen, eller efter behov. Dejlige timer, med socialt samvær og blandede opgaver, tilpasset til mine kræfter og min svagelige ryg.

Det kan jeg godt unde alle ældre. At arbejde i et hurtigt samfund til man er 70 år er utopi. Hvis man gerne vil have en større arbejdsindsats, kunne man starte med at integrere vores indvandrere noget mere. Og jeg er ikke rasist, men vi kan alle yde en indsats, selv højt oppe i alderen. Og mange af de hjemmegående kvinder ville være guld værd for børnehaver med afsnit med spædbørn. for mange, vil det give dem et meget bedre otium.

God weekend

B. H.

Autocamperen: 

Har fået nye batterier. Der er sat væv på, som er malet i en grå farve, passende til hjørnet med toilettet. Jeg har lavet nyt afløb, fra friskvandstanken i dobbelt udførelse, så der hurtigt og tæt, kan tømmes vand af. De ubrugelige kassettegardiner, ved de to vinduer ved spisebordet er fjernet og der er sat persienner op. Tilsvarende i det store skyligt er blevet justeret. Og ikke mindst, er den blevet malet på hele kassen udvendigt, på nær taget.

Den lille campingvogn:

I Julen, lånte jeg en god kammerats værksted og sleb og malede campingvognen udvendigt. Den blev malet indvendigt, sidste år. I år, har den fået det ene batteri, fra camperen, som virkede, til en start og en solcelle, som kunne være på hæve-taget. Indvendigt, har den fået en opstramning, ændret seng, hvor jeg kan ligge udstrakt, ved hjælp af de samme hynder, som bruges i sofagruppen. Jeg har også købt en inverter til denne, så jeg skulle være uafhængig af gas, i sommer perioden, i hvert fald, hvis jeg køber et større batteri.

Måske jeg skal prøve, at fokusere på det positive, fremfor det negative.

Nå men i mit lille værksted går det nogenlunde, som det plejer. Motoren til Angliaen er kommet hjem pre samlet, hvilket vil sige at, kromtappen, knasten, ventiler og stempler er moteret. Jeg gør en indsats, for at få resten samlet. Det er knap et år siden, at tingene blev arkiveret i en reol. Jeg mærkede de fleste af de bøtter med bolte op, hvilket jeg i dag er glad for. 

Desværre har han krammet på mig, med hensyn til betalingen, for han har, til trods for, at have haft trykfoden til koblingen helt fra start, først sendt den afsted nu. Det kan godt blive noget op af bakke, med afprøvningen her i foråret. heldigvis har jeg fået en masse dejlige stumper fra England, så jeg bliver ikke arbejdsløs, lige med det første.

Hvad er der ellers sket? Eller er der i det hele taget sket noget?

Under en oprydning, i værkstedet, fandt jeg min drejebænk, den store af dem, godt 2 m. lang. Jeg har også en mindre, i halv størrelse.

(Det er jo de fleste af mine læsere bekendt, at jeg har forbud mod at drive stutteri. Ikke kun, fordi jeg er noget bange for heste, men mest fordi, jeg altså ikke rider, samme dag jeg sadler. Når det er sagt, er fordelen herved, at jeg aldrig keder mig, for alting tager en evighed. Om det er min ryg i almindelighed, eller dovenskab i særdeleshed, vil jeg lade være op til læserskaren.

Efter fundet, af drejebænken, i en ledig stund, (heldigvis med dårligt vejr, så jeg ikke kunne flytte jord i haven.) fik jeg fjernet nærmest alt i relæer og ledninger til styring af den. Herefter samlet div ledninger for montage af frekvensomformeren. Kort fortalt en kasse, som laver den strøm ( 3 X 380 v ac om til jævnspænding (dc) og tilbage igen, så man kan dosere den for at styre omdrejningerne på en motor.

Lige som alt andet i det lille værksted og på resten af matriklen, bliver det meste lavet i etaper. Da jeg overtog drejebænken, stod motoren bagved, hvilket ville have fyldt mere end halvdelen af pladsen på gulvet. Så efter at have monteret den i passende højde, gik det ud på at finde en motor som kunne køre på mine 16 a sikringer. Dengang var der ikke tænkt på 6 m2 ledning fra tavlen på loftet af huset, til værkstedet og selvstændig tavle. Men jeg har nu både strøm nok og frekvensomformeren. Det gik faktisk godt, med at få den til at køre, i hvertfald forlæns. Men at bruge det normale sving håndtag med frem og bak, var umuligt.

Til sidst, var jeg nødt til, at kaste håndklædet i ringen, kontakte min gamle chef, lægge mig fladt ned og modtage en telefon konsultation. Den førte ikke noget med sig og ugen efter kom han selv på besøg. Heldigvis, kunne han heller ikke, men han tog den med hjem og sidst på ugen var den færdig og nu kunne den, det hele. Jeg skulle blot udskifte kablerne/tilpasse længden og montere den på væggen, hvor den havde siddet og ventet i to år.

Jeg havde også en lille frekvensomformer til den lille drejebænk. Den var med 220 v tilgang og udgang med 3 X 380 ikke den bedste måde, at få effekt på. Efter at have skiftet den lille 0,4 hk motor ud, med en 1 hk som er max for den lille frekvensomformer, opdagede jeg, at frekvensomformeren var blevet defekt. Det med et koldt rum, er ikke godt for sådan en. Så nu er en ny fundet, bestilt og skal forhåbentligt snart monteres.

Har jeg nøde, at fortælle, at det var en fornøjelse, at se og arbejde med den gamle chef igen. Ud over korte sammenstød, har vi ikke været sammen siden 2011 Hans store viden er intakt, selv om han snart fylder 75 år.